Jeg tror at familier kan lære meget af den måde Betel ledes på. Vi står tidligt op om morgenen og begynder dagen med nogle åndelige tanker gennem dagstekstdrøftelsen. Det forventes at vi er flittige og har en velafbalanceret, men travl tilværelse. Betel er ikke et kloster, som nogle tror. Vi udretter meget fordi vores dag er planlagt. Mange har sagt at den oplæring de har modtaget på Betel, senere har hjulpet dem til at varetage ansvaret i deres egen familie og i den kristne menighed.

Unge mænd og kvinder der kommer på Betel, kan blive sat til at gøre rent, vaske tøj eller arbejde på trykkeriet. Nogle i verden vil måske gerne have os til at tro at den slags arbejde er ydmygende og nedværdigende. Men unge på Betel opdager at disse arbejdsopgaver er nødvendige for at betelfamilien kan fungere på en god måde og til glæde for alle.

Verden fremmer måske også den tanke at det kun er prestige og position der kan gøre én lykkelig. Men det er forkert. Når vi gør det vi har fået besked på, har vi „blot gjort hvad vi var skyldige at gøre“, og så vil vi blive velsignet af Jehova. (Lukas 17:10) Vi vil kun være virkelig glade og tilfredse hvis vi husker formålet med vores arbejde — at gøre Jehovas vilje og fremme Rigets interesser. Hvis vi tænker på det, vil vi finde glæde ved en hvilken som helst arbejdsopgave vi måtte blive sat til.

Hvad livet har lært mig

Jeg har lært at en god tilsynsmand skal kunne tage imod værdifulde oplysninger fra andre. De fleste af de idéer jeg har haft den forret at føre ud i livet som tilsynsmand på Betel, er kommet fra andre.

Da jeg kom på Betel var der mange der var oppe i årene, ligesom jeg selv er i dag. De fleste er døde nu. Hvem erstatter dem der bliver ældre og dør? Det er ikke altid dem der har de største færdigheder, men dem der trofast passer deres arbejde, og som stiller sig til rådighed.

Man må heller ikke glemme hvor værdifuldt det er at have en god kone. At jeg har kunnet varetage mine teokratiske forpligtelser, skyldes i vid udstrækning den støtte min kære kone, Fern, har givet mig. En ægtemand har det ansvar at sikre sig at hans kone trives med sit arbejde. Jeg forsøger at planlægge forskellige ting som Fern og jeg kan lide at foretage os sammen. Det behøver ikke at koste mange penge, bare det at man får brudt den daglige rutine. Det er mandens ansvar at sørge for at hans kone er glad. Den tid man har sammen som ægtefolk, er værdifuld og flyver af sted, og derfor må man sørge for at udnytte den bedst muligt.

Jeg glæder mig over at leve i de sidste dage, som Jesus omtalte. Det er den mest interessante tid i menneskets historie. Vi kan med troens øjne spejde efter og blive vidne til hvordan Herren forbereder sin organisation til den lovede nye verden. Når jeg ser tilbage på mit liv i Jehovas tjeneste, er jeg ikke i tvivl om at det er Jehova, og ikke mennesker, der leder denne organisation. Vi er kun hans tjenere. Derfor må vi altid se hen til ham efter vejledning. Så snart det står klart for os hvad han ønsker vi skal gøre, må vi uden tøven adlyde og samarbejde om at gøre det.

Hvis man fuldt ud samarbejder med Jehovas organisation, kan man være sikker på at få et meningsfyldt og lykkeligt liv. Følg vejledningen, og værdsæt din opgave hvad enten du tjener som pioner, virker i rejsetjenesten eller missionærtjenesten, forkynder i en menighed eller arbejder på Betel. Gør dit yderste for at finde glæde ved enhver opgave du måtte få, og nyd hver eneste dag i Jehovas tjeneste. Indimellem vil man blive træt og måske føle sig overbebyrdet eller nedtrykt. Men så er det at man skal huske hvorfor man har indviet sig til Jehova. Det er for at gøre hans vilje, ikke vores egen.

Der har ikke været en eneste dag hvor jeg har været ked af at skulle på arbejde, for når vi helhjertet tjener Jehova, har vi den tilfredshed at vide at ’vi blot har gjort hvad vi var skyldige at gøre’.