Den indeholder i første række en opregning af de vigtigste begivenheder der indtraf under Nabonids herredømme, herunder en kort og knap skildring af Babylons fald da Kyros indtog byen. Teksten er skrevet med babylonisk kileskrift. Forskere som har studeret skriftens stil, siger at selve tavlen kan stamme fra et tidspunkt i den seleukidiske periode (312-65 f.v.t.), altså 200 år eller mere efter Nabonids tid, men det anses for næsten givet at det er en kopi af et tidligere dokument som stammede fra Babylon. Krøniken forherliger i den grad Kyros og taler så nedsættende om Nabonid at den er blevet anset for at være en persisk skrivers værk og endda er blevet omtalt som „persisk propaganda“. Skønt dette kan være tilfældet, mener historikere dog at de faktiske oplysninger den indeholder, er pålidelige.

Trods Krønikens kortfattethed — tavlen måler ca. 14 cm på det bredeste sted og omtrent det samme i længden — er det den mest fuldstændige kileskriftberetning der findes om Babylons fald. I den tredje af de fire spalter står der i uddrag fra og med 5. linje: „[17. år:] . . . I måneden Tashritu angreb Kyros Akkads hær ved Opis på bredden af Tigris. Han indtog byen (?) og dræbte befolkningen. Den 14. blev Sippar indtaget uden kamp. Nabonid flygtede. Den 16. drog Gobryas, guvernøren over Gutium, og Kyros’s tropper ind i Babylon uden kamp. Nabonid blev senere taget til fange, da han vendte tilbage. . . . Den 3. dag i måneden Arahshamnu drog Kyros ind i Babylon. Grønne grene spredtes ud foran ham, og en tilstand af fred blev proklameret over byen.“ — Mesopotamien af M. Trolle Larsen, 1970, sp. 179, 180.

Det bør bemærkes at angivelsen „17. år“ ikke findes på tavlen da denne del af teksten er beskadiget. Oversætterne har valgt at indføje dette årstal fordi de mener at Nabonids 17. regeringsår var hans sidste. Derfor antager de at Babylons fald indtraf i dette år af hans regeringstid, og at denne angivelse har stået i den del af teksten som nu er beskadiget. Selv om Nabonid skulle have regeret længere end man almindeligvis antager, ændrer dette ikke noget ved at Babylon faldt i år 539 f.v.t., for der er andre kilder som peger på at det skete i det år. Denne mangel begrænser dog i nogen grad dokumentets værdi.

Imidlertid findes måneden og datoen for byens fald i den bevarede tekst. Kronologer har udregnet at den angivne dato, den 16. tashritu (tisjri), svarer til den 11. oktober ifølge den julianske kalender, eller den 5. oktober ifølge den gregorianske kalender, i år 539 f.v.t. Da denne dato er almindeligt anerkendt og der ikke findes noget som taler imod den, kan den bruges som et basisårstal, et tidspunkt hvor bibelhistorien kan knyttes til den verdslige historie. — Se KRONOLOGI.

Interessant nok siger Krøniken vedrørende Babylons fald at Kyros’ tropper drog ind i byen „uden kamp“. Det vil sikkert sige at de ikke stødte på større modstand, hvilket stemmer med Jeremias’ profeti om at ’Babylons vældige krigere ville holde op med at kæmpe’. — Jer 51:30.

[Illustration på side 378]

Nabonids Krønike, der beretter om Babylons fald