Bibelen — er den blot menneskers ord?

WILLIAM TYNDALE mistede livet i forsøget på at gøre Bibelen tilgængelig for alle. Martin Luther gjorde en kæmpemæssig indsats for at oversætte den til tysk. Johannes Calvins tilhængere betragtede den som „målestok og norm for al sandhed“. Ja, der var engang hvor kun få betvivlede at Bibelen er Guds ord. Dette har også været en trossætning inden for den katolske kirke.

I dag er det imidlertid anderledes. Bibelen, historiens mest solgte bog, læses af få og efterleves af færre. Forfatteren James Barr har givet udtryk for manges mening med ordene: „Historien om bibeltraditionens tilblivelse er, sådan som jeg fortæller den, historien om et menneskeskabt værk. Det er menneskers redegørelse for deres tro . . . Bibelens rette benævnelse ville være Israels ord, eller nogle af de første kristnes lederes ord.“ — The Bible in the Modern World af James Barr.

Hvad er årsagen til denne forandring? Er Bibelen Guds ord eller er den menneskers ord? Har spørgsmålet overhovedet nogen betydning nu i det tyvende århundrede?

Har spørgsmålet nogen betydning?

For at tage det sidste spørgsmål først: Ja, det har betydning. Hvorfor? Fordi Bibelen beskrives som ’en lampe for vor fod og et lys på vor sti’. (Salme 119:105) Der er ingen tvivl om at vi har brug for et sådant lys i dag. Vor smukke planet er ved at blive ødelagt. Millioner af mennesker sulter. Kun få ser lyst på fremtiden — menneskehedens hele eksistens er truet. Bibelen tilbyder at vise os vejen gennem disse usikre tider til en tryg og lykkelig fremtid. Hvis den virkelig er Guds ord, er den derfor netop hvad vi har brug for.

Hvad er da grunden til at så mange mennesker er begyndt at tvivle på Bibelen? Svaret på dette spørgsmål vil hjælpe os til at finde ud af om den er Guds ord eller ikke.

Hvad er der sket med troen?

I det 17. og 18. århundrede blev den almindeligt udbredte tro på Bibelen offer for en holdningsændring. Folk i Europa blev efterhånden mere skeptiske og fik en mere verdslig indstilling. Regeringsformerne, økonomien, naturopfattelsen, religionen — alt blev draget i tvivl. Bibelen var ingen undtagelse.

I det 17. århundrede gav Pierre Bayle, der for en tid var katolik, åbenlyst udtryk for tvivl angående Bibelen. Han satte spørgsmålstegn ved dens historiske og kronologiske korrekthed. Hans anskuelser dannede skole, og i det 19. århundrede gav den højere bibelkritik skepticismen dens endelige gennembrud. Tilhængerne af den højere bibelkritik hævder at Bibelen ikke er hvad den giver sig ud for at være. Efter hvad de siger er de fem Mosebøger ikke skrevet af Moses — de blev derimod sammensat forholdsvis sent i jødernes historie af flere forskellige kilder der var skrevet flere hundrede år efter Moses’ død. Hvis en profeti gik i opfyldelse måtte det skyldes at den var blevet skrevet efter sin „opfyldelse“. Esajas’ bog skulle for eksempel være blevet skrevet af flere forskellige mennesker i løbet af et tidsrum på hundreder af år. Og Daniels bog, hævder de, blev skrevet omkring år 165 f.v.t.

Den højere bibelkritiks virkninger kan ses i den tyske bibelforsker David Friedrich Strauss’ tilfælde: „Er vi stadig kristne? Nej, sagde Strauss, i det mindste ikke de af os der har antaget den højere bibelkritik, for vi kan ikke længere acceptere Bibelen som Guds ord.“ — Religion and the Rise of Scepticism af Franklin L. Baumer.

Denne nye, irreligiøse tid bragte også nye videnskabelige opdagelser, hvoraf nogle underbyggede Bibelen mens andre syntes at være i strid med den. Mange blev derfor forledt til at tro at Bibelen var forældet. Denne anskuelse fandt støtte i midten af det 19. århundrede da udviklingsteorien blev almindeligt udbredt — en teori der er i direkte modstrid med skabelsesberetningen i Første Mosebog. Den højere bibelkritiks tilhængere og de fleste videnskabsmænd tog snart teorien til sig, og i dag accepteres den af mange præster og fremholdes som en kendsgerning i skolerne.

Vil dette nu sige at videnskaben på en eller anden måde har modbevist Bibelen, og at den højere bibelkritik har påvist at Bibelen ikke er Guds ord?

Bibelen er Guds ord

ER DET sandt at videnskaben og den højere bibelkritik ved fælles hjælp har frataget Bibelen dens status som Guds ord? Den opfattelse kan man let få. End ikke religiøse ledere viger tilbage for at lade sig citere på tryk for at Bibelen er uvidenskabelig, og den højere bibelkritik er så anset at den indgår i undervisningen på de teologiske fakulteter. Men hvad viser kendsgerningerne?

Bibelen og den højere bibelkritik

Det er en kendsgerning at der aldrig er blevet fremlagt klare beviser for den højere bibelkritiks påstande. Man har aldrig fundet nogen af de formodede kilder til de fem Mosebøger eller til Esajas’ bog. Man har derimod fundet gamle fragmenter af Daniels bog som viser at bogen nød stor anseelse allerede nogle få år efter det tidspunkt hvor den, ifølge den højere bibelkritik, blev skrevet!

En professor i teologi Wick Broomall erklærer: „Det kan ikke i noget enkelttilfælde bevises at Bibelens bøger er blevet til på bedragerisk vis, som hævdet af den kritiske skole. Ét er at påstå noget sådant, noget ganske andet at føre bevis for anklagerne.“ (Wick Broomall i Biblical Criticism) En arkæolog tilføjer: „Det kan ikke understreges kraftigt nok at der så godt som ingen vidnesbyrd findes i fortidens nære Østen om forfalskninger af dokumenter eller litteratur.“ (W. F. Albright i From the Stone Age to Christianity) Sandt nok nyder den højere bibelkritik stadig stor popularitet, men dette skyldes at den stemmer så godt overens med tidens verdslige tankegang, ikke at der er blevet ført beviser for den.

Bibelen og videnskaben

Har videnskaben da i nogen henseende modbevist Bibelen? Det har i visse tilfælde set sådan ud. På grund af en voksende kundskab om jordens beskaffenhed indså man for eksempel i det 18. århundrede at vor planet er meget gammel. Mange religiøse mennesker hævdede dengang at jorden, ifølge Bibelen, kun var 6000 år gammel. Dette syntes at være et oplagt eksempel på hvordan Bibelens ord er blevet modbevist. Sagen er imidlertid at Bibelen intetsteds nævner hvor gammel jorden er. Problemet skyldtes en misforståelse fra de religiøse menneskers side.

Bibelens første ord lyder: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) Dette at der ifølge Bibelen var en begyndelse, stemmer med hvad videnskaben nu ved. Bibelen nævner dernæst at jorden i en periode var „formløs og øde“, ubeboet og ubeboelig. (1 Mosebog 1:2) Geologer der forsøger at rekonstruere jordens tidligste historie, mener at dette ganske rigtigt har været tilfældet. Bibelen beskriver derpå hvordan havene og landmasserne blev dannet. Plantelivet blev til, derefter havets dyr, fuglene og landdyrene. Til sidst blev mennesket skabt. Dette, selv den rækkefølge hvori livsformerne er blevet til, stemmer i det store og hele med hvad videnskaben har konstateret ved undersøgelse af jordens geologiske strata. — 1 Mosebog 1:1-28.

Dette vil dog ikke sige at Bibelen stemmer fuldstændig overens med det man kan læse i videnskabelige lærebøger, men der er dog harmoni på så mange punkter at vi må spørge: ’Hvor havde disse bibelskribenter deres omfattende viden fra?’ Eftersom datidens videnskabelige stade var ret primitivt, må de have modtaget denne viden fra en der står over mennesker — noget der taler stærkt for at Bibelen er Guds ord. Og bør vi i de tilfælde hvor Bibelen og videnskaben ikke stemmer overens, tage det som en selvfølge at det altid er Bibelen der tager fejl og videnskaben der har ret? Vi må jo se i øjnene at videnskaben fra tid til anden har været på vildspor.

Udviklingsteorien er naturligvis et emne hvorom der hersker store uoverensstemmelser mellem Bibelen og videnskaben. Det er bemærkelsesværdigt hvor hurtigt denne teori blev populær blandt videnskabsmændene efter udgivelsen af Darwins bog Arternes Oprindelse. Den blev accepteret længe før man havde haft tid til at efterprøve bogens hypoteser eller finde beviser for dem blandt fossilerne. Hvorfor? Evolutionisten Hoimar v. Ditfurth indrømmer åbent: „Videnskab er pr. definition forsøget på at se hvor langt man kan forklare mennesket og naturen uden at ty til mirakler.“ (Wir sind nicht nur von dieser Welt: Naturwissenschaft, Religion und die Zukunft des Menschen af H. v. Ditfurth) Er det da overraskende at videnskaben så beredvilligt har antaget udviklingsteorien og anvendt megen tid og mange kræfter på at prøve at bevise den, men gjort meget lidt for at se om den kan modbevises? Det eneste alternativ, skabelse, ville jo være et mirakel — hvilket for dem er noget helt utænkeligt.

For enhver som ikke nærer fordomme mod mirakler er skabelsen imidlertid et logisk svar på visse spørgsmål som videnskaben har måttet lade stå åbne, for eksempel spørgsmålene om oprindelsen til livsprincippet og til menneskets bevidsthedsliv, intelligens og moralbegreber.

Bibelens kraft

Bibelen advarer selv om at der ville opstå konflikter mellem verdens visdom og Bibelens lære. (1 Korinther 1:22, 23; 3:19) Eftersom kundskab baseret på menneskers forskning og filosofi er så usikker, skulle denne konflikt ikke overraske os. Vi bør heller ikke blive foruroligede hvis en eller anden populær teori er i modstrid med Bibelen. Bibelen selv råder os til også at søge andetsteds efter beviser for at den er Guds ord.

Bibelen indeholder for eksempel profetier. (2 Peter 1:19-21) Tilhængerne af den højere bibelkritik påstår at disse profetier er blevet skrevet efter at de pågældende begivenheder havde fundet sted; men i mange tilfælde er dette tydeligvis umuligt. Profetier om Jesus som blev fremsat flere hundrede år før hans fødsel, blev opfyldt til punkt og prikke. (Se for eksempel Esajas 53:1-12; Daniel 9:24-27.) Også Jesu egne profetier om Jerusalems ødelæggelse gik i opfyldelse, og de profetier som han og apostelen Paulus fremsatte om de sidste dage svarer nøjagtigt til det vi nu kan læse i aviserne. (Mattæus 24; Markus 13; Lukas 21; 2 Timoteus 3:1-5) Da menneskers forudsigelser af fremtiden som bekendt er højst unøjagtige, er opfyldelsen af Bibelens profetier et vægtigt argument for at det er Gud der står bag dem.

Et andet vægtigt argument ses i Bibelens egne ord: „Guds ord er levende og virkende.“ (Hebræerne 4:12) Alle de der i tidens løb har måttet lide og dø for retten til at læse Bibelen eller fortælle andre om den, har bevidnet denne kraft. Ingen anden publikation har nogen sinde haft en så positiv indvirkning på mennesker som Bibelen har når den læses med ydmyghed og fornuft. Den kan gøre krigeriske mennesker fredelige, ja, den kan fuldstændig ændre menneskers personlighed. (Mika 4:3, 4; Efeserne 4:24) Lad os som et eksempel se hvad Bibelen har gjort for Luiz.

Luiz var i det brasilianske fængsel hvori han afsonede en straf, kendt for at være særdeles farlig. Et af Jehovas vidner der forkyndte for nogle af hans medfanger fik imidlertid mulighed for at tale med ham. Bibelens ord havde en så kraftig indvirkning på ham at han snart var et helt andet menneske. (Kolossenserne 3:9, 10) Ingen havde indtil da turdet svare ham igen, men nu var han venlig over for alle og viste endda fængselsmyndighederne en passende respekt. Nu, fem år efter at Bibelen er begyndt at virke på Luiz’ personlighed, fortæller han andre fanger om hvad han har lært og får endda lov at forkynde uden for fængselets mure.

Lad os tage endnu et eksempel. En amerikaner ved navn Wayne førte en selvbehagelig tilværelse; han levede umoralsk og tog stoffer. Da han giftede sig drev hans dårlige adfærd også hans kone ud i umoralitet. Deres familieliv var utåleligt. Da de stod umiddelbart foran en skilsmisse fik et af Jehovas vidner lejlighed til at vise Wayne hvad Bibelen siger om ansvar og kærlighed inden for familien. (Efeserne 4:22-24; 5:22-28) Han blev hjulpet til at se hvad nogle af årsagerne til hans problemer var. (Se Første Korintherbrev 15:33.) Med tiden lykkedes det ham at forandre hele sin måde at tænke på. Dette hjalp hans kone til også at forandre sig, og nu lyser den unge familie af tilfredshed — takket være Bibelen.

Lad os som et sidste eksempel nævne en ung argentinsk kvinde ved navn Elena, som led af depression. Hun søgte hjælp hos en psykiater og fik at vide at hun kun kunne løse sine problemer ved at være seksuelt frigjort. Hun kom ud i umoralitet og spiritisme, og fik et stort tobaksforbrug. To gange fik hun foretaget en abort. Jehovas vidner fik imidlertid mulighed for at hjælpe også Elena til at leve efter Bibelens principper. Gradvis hjalp Bibelens ord hende til at aflægge sine dårlige vaner og lære Skaberen, Jehova Gud, og hans søn, Jesus Kristus, at kende. Om disse to siger Elena: „Jeg fortjener intet af alt det gode jeg modtager fra dem, og derfor ønsker jeg at fortælle vidt og bredt om deres barmhjertighed og deres kærlighed til os.“

Som disse få eksempler viser kan Bibelen give en særdeles gavnlig kraft indpas i vort liv. Luiz, Wayne og Elena blev hjulpet da Jehovas vidner fortalte dem om Bibelen og viste dem hvordan man kan følge dens vejledning. I hele verden er der nu over tre millioner af disse vidner. Mange af dem har engang måttet kæmpe med lignende problemer, men de har ladet Bibelen udvirke store forandringer i deres liv. Med hvilket resultat?

Disse tre millioner kristne udgør et samfund hvori de store problemer der nu truer menneskehedens fremtid, allerede er ved at blive løst. De splittes ikke af nationalisme eller af stammefejder. Med Bibelens hjælp arbejder de hårdt på at overvinde racemæssige og økonomiske fordomme. De har lært at leve sammen i fred, hvilket i sig selv er en foreløbig opfyldelse af en af Bibelens mest bemærkelsesværdige profetier. — Esajas 11:6-9.

At der findes et sådant samfund er et vægtigt bevis på at Bibelen er Guds ord. Vi vil gerne indbyde dig til at lære disse kristne at kende, så du selv kan undersøge dette bevis. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe dig.

[Tekstcitat på side 5]

Der findes ingen afgørende beviser for de påstande som fremføres af den højere bibelkritik

[Tekstcitat på side 6]

Bibelen behøver ikke at støtte sig til den moderne videnskab eller til filosofi for at bevise at den er Guds ord

[Illustration på side 7]

Bibelen udvirker forandringer i folk