² Sådan beskriver Josuas bog, den sjette bog i De Hebraiske Skrifter, Jerikos fald, som fandt sted for snart 3500 år siden. Men gik det virkelig sådan til? Mange som går ind for den historisk-kritiske bibelforskning vil svare et afgjort nej.a De hævder at Josuas bog og de foregående fem bøger i Bibelen består af legender som er nedskrevet mange hundrede år efter at de påståede begivenheder fandt sted.

Hvor pålidelig er den historisk-kritiske bibelforskning?

4-6. Hvad går nogle af Wellhausens teorier ud på?

⁴ Den historisk-kritiske bibelforskning vandt for alvor frem i det 18. og 19. århundrede. I sidste halvdel af det 19. århundrede gjorde den tyske bibelkritiker Julius Wellhausen sig til fortaler for den teori at de første seks bøger i Bibelen, det vil sige Mosebøgerne og Josuas bog, var skrevet i det femte århundrede f.v.t. — cirka tusind år efter de begivenheder der omtales i dem. Han mente dog at de delvis var sammensat af tidligere nedskrevne kilder.¹ Denne teori vandt almindelig anerkendelse og blev for eksempel trykt i 11. udgave af Encyclopædia Britannica, udgivet i 1911, hvor vi læser: „Første Mosebog er et eftereksilsk værk sammensat af et eftereksilsk præsteskrift (P) og tidligere ikkepræstelige skrifter der tydeligt afviger fra P både sprogligt, stilistisk og hvad det religiøse synspunkt angår.“

⁵ Ifølge Wellhausen og hans tilhængere indeholdt de historiske beretninger i begyndelsen af De Hebraiske Skrifter „ikke virkelig historie, men tidligere tiders folkelige overleveringer“.² Beretningerne fra den første tid blev blot regnet for at være en afspejling af Israels senere historie. Det blev for eksempel sagt at fjendskabet mellem Jakob og Esau var opdigtet, og at beretningen blot afspejlede det senere fjendskab mellem Israel og Edom.

⁶ I tråd med dette mente kritikerne at Moses aldrig havde fået noget påbud om at lave pagtens ark og at tabernaklet, midtpunktet for israelitternes gudsdyrkelse i ørkenen, aldrig havde eksisteret. De mente også at det aronitiske præstedømmes myndighed først var blevet fuldt stadfæstet få år før Jerusalem blev ødelagt af babylonierne, hvilket ifølge kritikerne skete i begyndelsen af det sjette århundrede f.v.t.³

7, 8. Hvad byggede Wellhausen sine teorier på, og var det et solidt grundlag?

⁷ Hvad bygger kritikerne disse tanker på? Jo, de hævder at teksten i de første bibelbøger kan opdeles i et antal forskellige dokumenter. De går generelt ud fra det grundprincip at ethvert bibelvers der bruger det hebraiske ord for Gud (’Ælohīmʹ) uden at knytte hans navn til, må være skrevet af én forfatter, mens de vers der nævner Gud ved hans navn, Jehova, må være skrevet af en anden — som om samme forfatter ikke kunne bruge begge udtryk.⁴

⁸ Hvis samme begivenhed er nævnt flere gange i en bog, betragter de også dette som et bevis for at der må have været flere forfattere, selv om anden semitisk oldtidslitteratur indeholder lignende eksempler på gentagelser. Desuden antager de at enhver stilændring er ensbetydende med et forfatterskift, til trods for at selv nyere eller moderne forfattere ofte har benyttet forskellige stilarter i forskellige perioder af deres forfatterskab eller i værker af forskellig art.b

9-11. Nævn nogle tydelige svagheder ved den historisk-kritiske bibelforskning.

⁹ Er der noget virkeligt bevis for disse teorier? Overhovedet ikke. En kommentator har bemærket: „Kritik er, selv i bedste fald, spekulativ og foreløbig. Den kan altid risikere at blive korrigeret eller modbevist og at måtte erstattes med noget andet. Den er en intellektuel udfoldelse, behæftet med al den usikkerhed og de gætterier der altid hører sådanne udfoldelser til.“⁵ Bibelkritikken, den historisk-kritiske forskning, er i særdeleshed og i allerhøjeste grad „spekulativ og foreløbig“.

¹⁰ En anden brist ved den historisk-kritiske forskning er ifølge Gleason L. Archer jun. at „Wellhausenskolen gik ud fra den rene antagelse (som den næppe har bekymret sig om at føre bevis for) at Israels religion var af blot og bar menneskelig oprindelse ligesom enhver anden, og at den måtte forklares som et rent udviklingsprodukt“.⁶ Wellhausen og hans tilhængere tog med andre ord deres udgangspunkt i den antagelse at Bibelen blot var menneskers ord.

¹¹ Tilbage i 1909 gjorde The Jewish Encyclopedia opmærksom på endnu et par svagheder ved Wellhausens teori: „De argumenter hvormed Wellhausen har vundet næsten alle samtidens bibelkritikere for sine synspunkter, bygger på to antagelser: for det første at ritualerne bliver mere udførlige efterhånden som en religion udvikles; for det andet at ældre kilder nødvendigvis beskæftiger sig med de tidligere stadier af ritualudviklingen. Den første antagelse strider mod de primitive kulturers vidnesbyrd, og den anden finder ingen støtte i for eksempel de indiske ritualkodeksers vidnesbyrd.“

12. Hvordan klarer den historisk-kritiske bibelforskning sig i lyset af de arkæologiske vidnesbyrd?

¹² Er der nogen mulighed for at efterprøve den historisk-kritiske forskning for at se om dens teorier er sande eller ej? The Jewish Encyclopedia sagde videre: „Wellhausens synspunkter bygger næsten udelukkende på litterær analyse og må suppleres af en undersøgelse fra den etablerede arkæologis synspunkt.“ Bidrog arkæologien, som årene gik, til at bekræfte Wellhausens teorier? The New Encyclopædia Britannica fra 1987 svarer: „Den arkæologiske kritik har været tilbøjelig til at bekræfte pålideligheden af de udpræget historiske detaljer fra selv de ældste perioder [af bibelhistorien] og at svække teorien om at Pentateukens beretninger [de historiske beretninger i Bibelens første bøger] blot afspejler det der skete i en langt senere periode.“

13, 14. Hvorfor har den historisk-kritiske bibelforskning stadig bred tilslutning på trods af de svagheder den er behæftet med?

¹³ Hvorfor er den historisk-kritiske metode trods sine svagheder så populær blandt vore dages intellektuelle? Fordi den fortæller dem det de gerne vil høre. En forsker forklarede i forrige århundrede: „Personligt hilste jeg denne bog af Wellhausen mere velkommen end næsten enhver anden, for det forekom mig at det påtrængende problem med Det Gamle Testamentes historie endelig var blevet løst på en måde som stemte med princippet om menneskets udvikling, som jeg føler mig nødsaget til at anvende på al religionshistorie.“⁷ Den historisk-kritiske bibelforskning harmonerede tydeligvis med hans forudfattede, evolutionistiske synspunkter. De to teorier har da også nøjagtig samme sigte. Ligesom udviklingslæren ville overflødiggøre troen på en Skaber, ville Wellhausens historisk-kritiske metode indebære at det ikke er nødvendigt at tro at Bibelen er inspireret af Gud.

¹⁴ Den antagelse at Bibelen ikke er Guds ord, forekommer de intellektuelle i dette rationalistiske 20. århundrede meget acceptabel.c De har langt lettere ved at tro at profetierne er skrevet efter deres opfyldelse end ved at anerkende dem som sande profetier. De foretrækker at bortforklare Bibelens beretninger om mirakler som myter, legender eller folkesagn, frem for at tage den mulighed i betragtning at miraklerne virkelig har fundet sted. Men en sådan holdning er både usaglig og fordomsfuld, og er ikke noget virkeligt grundlag for at afvise Bibelen som sand. Den historisk-kritiske bibelforskning er behæftet med alvorlige svagheder, og dens angreb på Bibelen har ikke formået at modbevise at Bibelen er Guds ord.