Kan man tro på Bibelen?

„HVIS man skulle møde en der siger at han ikke tror på udviklingslæren, så er vedkommende enten uvidende, dum eller sindssyg.“ Det mener i hvert fald biologen Richard Dawkins. Hvad mener du? Den der tror på Bibelen, tror sandsynligvis på skabelsesberetningen og ikke på udviklingsteorien. Vil det sige at man er uvidende, dum eller sindssyg hvis man tror på Bibelen?

Overvej også denne udtalelse: „Nytestamentlige forskere har med sikkerhed fastslået at den Jesus der skildres i tidlige kristne skrifter, i nogen grad er et produkt af den kristne fantasi.“ Denne udtalelse i avisen The Weekend Australian stammer fra dr. Robert W. Funk, der er professor i teologi og forfatter til en række bøger om religiøs tolkning.

Doktor Funk var initiativtager til et projekt der blev kaldt „Jesus-seminaret“, som bestod af en gruppe på over hundrede forskere der i fællesskab foretog en kritisk gennemgang af samtlige af Jesu udtalelser i Bibelen. De nåede blandt andet til den konklusion at mønsterbønnen eller fadervor ikke stammer fra Jesus, at Jesus ikke har sagt at de sagtmodige skal arve jorden eller at de der stifter fred skal kaldes Guds børn, og at det heller ikke var Jesus der sagde: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig . . . skal aldrig i evighed dø.“ — Johannes 11:25, 26; Mattæus 5:5, 9; 6:9, 10.

Selv om det måske virker chokerende at høre sådanne udtalelser fra religiøs side, er det på ingen måde usædvanligt. Det er ganske enkelt en følge af at man på religiøse læreanstalter nu i årevis har undervist i den moderne bibelkritik og andre lignende idégrundlag. Vi er efterhånden blevet vant til at naturvidenskabsfolk modsiger Bibelen. Men nu hvor selv religiøse ledere betvivler Bibelens troværdighed, er tiden måske inde til at tage sin personlige holdning op til fornyet overvejelse. Er det fornuftigt at tro på Bibelen, når så mange intellektuelle inden for den religiøse verden åbenbart afviser den?

Tvivlsomme forudsætninger

Som eksempel på en tilsyneladende autoritativ udtalelse fra en bibelkritiker kan vi betragte hvad S. R. Driver har sagt om Daniels bog. Ifølge overleveringen, og bogen selv, blev den skrevet i Babylon i det sjette århundrede før vor tidsregning af Daniel. (Daniel 12:8, 9) S. R. Driver hævder imidlertid at den blev skrevet langt senere. Hvorfor? Et af de ’beviser’ han fremholder er at Daniels bog indeholder græske ord. Og ifølge Driver „kan det med sikkerhed fastslås at disse ord ikke kunne være anvendt i Daniels bog medmindre den er blevet skrevet efter at den græske kultur var blevet udbredt i Asien i forbindelse med Alexander den Stores erobringer“. Alexanders erobringstogter fandt sted omkring 330 før vor tidsregning.

Efter denne udtalelse at dømme er sagen helt klar. Som begrundelse anfører Driver imidlertid kun tre græske ord, som alle er navne på musikinstrumenter. (Daniel 3:5) Eftersom grækerne allerede tidligt i historien havde nær forbindelse med det vestlige Asien, hvordan kan man da med gyldig grund hævde at musikinstrumenter med græske navne ikke blev anvendt i Babylon i det sjette århundrede før vor tidsregning? Afgjort et spinkelt argument for at sætte spørgsmålstegn ved tilblivelsen af Daniels bog!

Et andet eksempel er den måde hvorpå man betragter de fem første bøger i Bibelen. Ifølge overleveringen blev hovedparten af stoffet nedskrevet af Moses, omkring år 1500 f.v.t. Kritikerne hæfter sig imidlertid ved at der er forskelle i den sproglige stil, og at Gud somme tider omtales ved sit navn, Jehova, og somme tider ved det hebraiske ord for Gud. Heraf udleder de at disse bøger i virkeligheden er en sammenblanding af skrifter som er skrevet på vidt forskellige tidspunkter og først er blevet samlet efter år 537 f.v.t.

Skønt denne teori er almindeligt anerkendt, har ingen kunnet begrunde hvorfor Moses ikke skulle kunne omtale Skaberen som både Gud og Jehova. Der er heller ikke fremlagt beviser for at Moses ikke kunne skifte stil efterhånden som han blev ældre, skrev om forskellige emner, eller anvendte ældre kildemateriale. Som John Romer desuden siger i sin bog Testament — The Bible and History: „En væsentlig indvending mod hele denne analysemetode er at man til den dag i dag ikke har fundet et eneste tekstfragment fra oldtiden der kan bevise eksistensen af de teoretiske forbindelser mellem forskellige manuskripter der er så populære blandt forskerne i dag.“

En grundlæggende antagelse hos mange bibelkritikere omtales i McClintock og Strong’s Cyclopedia: „Forskerne . . . går ud fra den antagelse at de historiske kendsgerninger bag beretningerne udelukkende har en naturlig forklaring, ligesom alt andet vi betragter som kendsgerninger. . . . Hvis en skribent omtaler en begivenhed som en kendsgerning og den ikke kan forklares inden for rammerne af de kendte naturlove, så . . . har den omtalte begivenhed ikke fundet sted.“

Eftersom Bibelens mirakler ikke kan forklares inden for rammerne af de kendte naturlove, antager mange at de ikke har fundet sted. Ligeledes betragter man langtrækkende profetier som en umulighed, eftersom mennesker jo ikke kan se langt ind i fremtiden. Ethvert mirakel må være en legende eller en myte. Enhver profeti der har fået en klar opfyldelse, må være blevet skrevet efter sin opfyldelse.a Nogle hævder at profetierne i Daniels bog fik deres opfyldelse i det andet århundrede før vor tidsregning, og at bogen derfor må være blevet skrevet på den tid.

Forudsætninger af den art bygger imidlertid på den trosartikel at Gud ikke findes, og hvis han gør, at han da aldrig griber ind i menneskenes anliggender.