Tilhængerne af den højere bibelkritik hævder at Bibelen ikke er hvad den giver sig ud for at være. Efter hvad de siger er de fem Mosebøger ikke skrevet af Moses — de blev derimod sammensat forholdsvis sent i jødernes historie af flere forskellige kilder der var skrevet flere hundrede år efter Moses’ død. Hvis en profeti gik i opfyldelse måtte det skyldes at den var blevet skrevet efter sin „opfyldelse“. Esajas’ bog skulle for eksempel være blevet skrevet af flere forskellige mennesker i løbet af et tidsrum på hundreder af år. Og Daniels bog, hævder de, blev skrevet omkring år 165 f.v.t.

Det er en kendsgerning at der aldrig er blevet fremlagt klare beviser for den højere bibelkritiks påstande. Man har aldrig fundet nogen af de formodede kilder til de fem Mosebøger eller til Esajas’ bog. Man har derimod fundet gamle fragmenter af Daniels bog som viser at bogen nød stor anseelse allerede nogle få år efter det tidspunkt hvor den, ifølge den højere bibelkritik, blev skrevet!

En professor i teologi Wick Broomall erklærer: „Det kan ikke i noget enkelttilfælde bevises at Bibelens bøger er blevet til på bedragerisk vis, som hævdet af den kritiske skole. Ét er at påstå noget sådant, noget ganske andet at føre bevis for anklagerne.“ (Wick Broomall i Biblical Criticism) En arkæolog tilføjer: „Det kan ikke understreges kraftigt nok at der så godt som ingen vidnesbyrd findes i fortidens nære Østen om forfalskninger af dokumenter eller litteratur.“ (W. F. Albright i From the Stone Age to Christianity) Sandt nok nyder den højere bibelkritik stadig stor popularitet, men dette skyldes at den stemmer så godt overens med tidens verdslige tankegang, ikke at der er blevet ført beviser for den.