I perioden fra år 41 til 98 nedskrev Mattæus, Markus, Lukas og Johannes hver sin „historiske beretning om Jesus Kristus“. (Mattæus 1:1) Disse beretninger bliver kaldt evangelier, idet „evangelium“ betyder „god nyhed“, og her menes der altså „den gode nyhed“ om Jesus Kristus. — Markus 1:1.

Mens der kan have været mundtlige overleveringer samt andre skrifter om Jesus, var disse fire evangelier de eneste der blev betragtet som inspirerede af Gud og værdige til at blive indlemmet i De Hellige Skrifter. Det var dem der viste „hvor sikre“ de ting var som handlede om Jesu jordiske liv og lære. (Lukas 1:1-4; Apostelgerninger 1:1, 2; 2 Timoteus 3:16, 17) Disse fire evangelier er nævnt i alle de gamle kataloger fra oldtiden over De Kristne Græske Skrifter. Der er intet grundlag for at betvivle at de er kanoniske, at de hører med til Guds inspirerede ord.

Til forskel fra dem hørte Mattæus og Johannes til de 12 apostle, og Markus og Lukas var nære venner af henholdsvis apostelen Peter og apostelen Paulus. De skrev deres evangelier under ledelse af Guds hellige ånd. (2 Timoteus 3:14-17) Af den grund indeholder de fire evangelier alt hvad der er nødvendigt for at tro på at Jesus var Kristus, Guds søn. — Johannes 20:31.