2, 3. Hvilke ydre og indre vidnesbyrd viser at det er lægen Lukas der har skrevet dette evangelium?

² Lukas nævnes ikke ved navn i beretningen, men vidnesbyrd fra oldtiden samstemmer i at den er skrevet af ham. Evangeliet tilskrives Lukas i Det Muratoriske Fragment (ca. 170 e.v.t.), og det blev accepteret som sådant af skribenter fra det andet århundrede som Irenæus og Clemens fra Alexandria. Indre vidnesbyrd peger også på at det er affattet af Lukas.

Det er derfor sandsynligt at Lukas skrev sit evangelium i Cæsarea omkring år 56-58, efter at han sammen med Paulus var vendt tilbage fra Filippi ved slutningen af den tredje missionsrejse, og mens Paulus sad fængslet i Cæsarea i to år før han blev ført til Rom, hvor hans appelsag skulle behandles. Eftersom Lukas opholdt sig i Palæstina i den periode, havde han god lejlighed til ’omhyggeligt at gå alle ting igennem forfra’, det vil sige alt om Jesu liv og tjeneste.

5. Hvilket kildemateriale kan Lukas have brugt da han begyndte at gennemgå begivenhederne i Jesu liv?

⁵ Lukas var naturligvis ikke øjenvidne til alle de begivenheder han omtaler i sit evangelium, for han var ikke en af de tolv og kom sandsynligvis ikke engang til troen før efter Jesu død. Men han var meget nært knyttet til Paulus i missionærtjenesten. (2 Tim. 4:11; Filem. 24) Hans skrifter bærer da også præg af Paulus’ indflydelse, hvilket ses ved en sammenligning af beretningerne om Herrens aftensmåltid i Lukas 22:19, 20 og Første Korintherbrev 11:23-25. Lukas kan også have rådført sig med Mattæusevangeliet som kildemateriale. I sine bestræbelser for ’omhyggeligt at gå alle ting igennem’ kan han have udspurgt mange øjenvidner til begivenhederne i Jesu liv, for eksempel de disciple der stadig levede, og måske Jesu moder, Maria. Vi kan være sikre på at han i bestræbelserne for at samle nøjagtige oplysninger ikke lod nogen mulighed uforsøgt.

7. Hvad vidner stærkt om Lukasevangeliets pålidelighed?

⁷ Alt hvad Lukas har skrevet, vidner om at han er en fremragende fortæller. Hans beretninger er velordnede og nøjagtige, og det er et stærkt bevis på deres pålidelighed. Herom har en jurist engang skrevet: „Mens begivenhederne i eventyr, legender og falske vidneudsagn omhyggeligt henlægges til et fjernt sted og et ubestemt tidspunkt, hvilket er i modstrid med de første regler vi jurister lærer om god procedure, nemlig at erklæringen skal angive tid og sted, angiver Bibelen med største nøjagtighed tid og sted for de begivenheder den omtaler.“b Som bevis herfor citerede han Lukas 3:1, 2: „I det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid, da Pontius Pilatus var landshøvding i Judæa, og Herodes var landsdelshersker i Galilæa, og hans broder Filip var landsdelshersker i Ituræas og Trakonitis’ land, og Lysanias var landsdelshersker i Abilene, og i den overordnede præst Annas’ og i Kajfas’ dage, kom Guds erklæring til Johannes, Zakarias’ søn, i ørkenen.“ Her er ingen usikkerhed med hensyn til tid og sted. Lukas nævner ikke færre end syv offentlige embedsmænd for at vi kan fastslå tidspunktet for begyndelsen til Johannes’ og Jesu tjeneste.

8. Hvordan angiver Lukas „omhyggeligt“ tidspunktet for Jesu fødsel?

⁸ Lukas giver os også et fingerpeg om tidspunktet for Jesu fødsel når han siger: „Det var i de dage der udgik en bestemmelse fra kejser Augustus om at hele den beboede jord skulle indskrives; (denne første indskrivning fandt sted da Quirinius var landshøvding i Syrien).“ (Luk. 2:1, 2) Det var på den tid Josef og Maria tog op til Betlehem for at blive indskrevet, og Jesus blev født mens de opholdt sig her.c Vi må give den bibelkommentator ret som siger: „Et af de tydeligste beviser på Lukas’ evner som historiker er at han altid sørger for at være fuldstændig nøjagtig.“d Vi må erkende at Lukas taler sandt når han siger at han ’omhyggeligt har gået alle ting igennem forfra’.

9. Hvilken af Jesu profetier som Lukas omtaler, fik sin opfyldelse i år 70?

⁹ Lukas påviser også at profetierne i De Hebraiske Skrifter fik en nøjagtig opfyldelse på Jesus Kristus. Han anfører Jesu inspirerede vidnesbyrd herom. (24:27, 44) Han gengiver også Jesu egne profetier nøjagtigt, og mange af disse har allerede fået deres opfyldelse selv i de mindste detaljer. For eksempel blev Jerusalem i år 70 belejret og omgivet af en skanse af spidse pæle og gik til grunde i en frygtelig ødelæggelse, nøjagtig som Jesus havde forudsagt. (Luk. 19:43, 44; 21:20-24; Matt. 24:2) Den verdslige historiker Flavius Josefus, der som øjenvidne befandt sig i den romerske hær, fortæller at man ryddede landskabet for træer inden for en radius af cirka seksten kilometer fra byen for at skaffe pæle nok, at belejringsvolden var godt syv kilometer lang, at mange kvinder og børn døde af sult, og at mere end 1.000.000 jøder mistede livet og 97.000 blev taget til fange. Den dag i dag kan man på Titusbuen i Rom se en skildring af det romerske sejrstog med krigsbyttet fra Jerusalems tempel.e Vi kan være overbeviste om at de andre inspirerede profetier Lukas har nedskrevet, vil få en lige så nøjagtig opfyldelse.