Er Bibelen inspireret af Gud?

1, 2. Hvorfor har mange respekt for Bibelen, og hvad hævder de der har skrevet den?

THE New Encyclopædia Britannica siger at Bibelen „sandsynligvis er den samling bøger der har øvet den stærkeste indflydelse i menneskehedens historie“. Mange agter Bibelen højt på grund af dens alder; dele af den blev skrevet for 3500 år siden. Dens praktiske og betimelige vejledning er desuden en af årsagerne til at den er blevet trykt i over tre milliarder eksemplarer og at den helt eller delvis er blevet oversat til næsten 2000 sprog, hvilket gør den til verdens bestseller.

² Foruden disse faktorer, som alle er med til at skabe respekt om Bibelen, er der endnu en grund til at den til alle tider har tiltalt og øvet så stor indflydelse på mange mennesker, nemlig at den hævder at være den inspirerede åbenbaring fra den almægtige Gud. Moses, der samlede Toraen (de fem første bøger i Bibelen), nedskrev alt hvad Gud meddelte ham, deriblandt skabelsesberetningen, beretningen om Vandfloden på Noas tid, beretningen om Abraham, og Moses’ egne erfaringer med Gud. (2 Mosebog 24:3, 4) Kong David sagde: „Ved mig talede HERRENS Ånd, hans ord var på min tunge.“ (2 Samuel 23:2) Også andre bibelskribenter erklærede at de blev ledet af Gud. Tilsammen udgør alle disse skrifter Guds egen udlægning af historien — hvad dens sande mening og tolkning er, og hvad det hele vil ende med. Bibelens mange forskellige skribenter — fra konger og præster til daglejere og andre — optrådte alle som sekretærer for Gud, der er Bibelens forfatter og den der står inde for at dens løfter vil blive indfriet.

3. Hvad viser at troen på Gud ikke er uforenelig med videnskab?

³ Eftersom Bibelen hævder at være forfattet af Gud, er mange måske først og fremmest optaget af spørgsmålet om hvorvidt dens Forfatter overhovedet eksisterer. Nogle afviser direkte Guds eksistens. Andre har den opfattelse at alle intelligente mennesker har afvist tanken om en Gud og troen på Bibelen. De siger: „Der må da være en grund til at ingen videnskabsmænd tror på Gud.“ Men gør de da ikke det? I en artikel i tidsskriftet New Scientist har man kunnet læse at den „udbredte opfattelse at videnskabsfolk er ikketroende . . . er fuldstændig forkert“.² I den samme artikel stod der at tilfældige undersøgelser på universiteter, forskningscentre og industrilaboratorier viser at „hele otte ud af ti forskere har en religiøs tro eller støtter sig til principper der er ’ikkevidenskabelige’“. Det kan altså ikke med rette siges at tro er uforenelig med videnskab eller videnskabsfolk. (Se rammen „Er udviklingslæren bevist?“)

Er der beviser for at Bibelen er inspireret af Gud?

4. Hvilke videnskabelige sandheder er blevet omtalt i Bibelen for flere tusind år siden?

⁴ Selv om man når til den konklusion at der er overbevisende vidnesbyrd om at der findes en Skaber, er man måske stadig i tvivl om hvorvidt han har inspireret mennesker til at nedskrive sine tanker og hensigter i Bibelen. Der er mange grunde til at vi kan være overbeviste om at dette er tilfældet. Blandt andet den at Bibelen er videnskabeligt nøjagtig. (Se rammen „I begyndelsen skabte Gud ...“) For eksempel sagde Job for over 3000 år siden at Gud „ophænger jorden på intet“. (Job 26:7) Og for omkring 2700 år siden skrev profeten Esajas at Gud „troner over jordens kreds“. (Esajas 40:22) Men hvordan kunne Job og Esajas vide noget om disse elementære videnskabelige fakta — at jorden er ophængt i rummet og er rund? I dag er man udmærket klar over hvordan det forholder sig, men disse udtalelser blev fremsat på et tidspunkt hvor sådanne forestillinger var uhørte. Er den mest fornuftige forklaring ikke at der har været tale om guddommelig inspiration?

5, 6. Hvilke profetiers opfyldelse vidner om at Bibelens skribenter var inspireret af Gud?

⁵ Profetierne, der i virkeligheden er historie skrevet på forhånd, er måske det træk ved Bibelen der mere end noget andet underbygger dens påstand om at være inspireret af Gud. For eksempel forudsagde profeten Esajas ikke alene at Jerusalem ville blive ødelagt af Babylon og at hele det jødiske folk ville blive ført i fangenskab, men også at en persisk hærfører ved navn Kyros på et tidspunkt ville besejre Babylon og udfri jøderne af fangenskabet. (Esajas 13:17-19; 44:27–45:1) Hvordan kunne Esajas 200 år i forvejen forudsige Kyros’ fødsel, hans navn og præcis hvad han ville udrette? Det er vanskeligt at forestille sig nogen anden mulighed end guddommelig inspiration. (Se rammen „Gud – ’Den som åbenbarer hemmeligheder’ gennem profetier“)

⁶ Nogle af de mest bemærkelsesværdige profetier er nedskrevet af Daniel, en profet der levede i det sjette århundrede f.v.t. Han forudsagde ikke alene at Babylon ville falde for mederne og perserne, men forudsagde også begivenheder der ville indtræffe længe efter hans tid, i en fjern fremtid. For eksempel forudsiger Daniels profeti at Grækenland ville fremstå som en verdensmagt under Alexander den Store (336-323 f.v.t.), at Alexanders imperium ville blive delt mellem hans fire generaler efter hans alt for tidlige død, samt at det romerske rige med dets frygtindgydende militærmagt ville opstå (det første århundrede f.v.t.). (Daniel 7:6; 8:21, 22) Alle disse begivenheder er i dag uomtvistelige historiske kendsgerninger.

7, 8. (a) Hvilken anklage har nogle rettet mod Bibelens profetier? (b) Hvad viser at beskyldningen om bedrag ikke er velbegrundet?

⁷ Eftersom Bibelens profetier har været så nøjagtige har kritikere stemplet dem som bedrag, det vil sige: man har påstået at de blev nedskrevet efter at begivenhederne havde fundet sted og derefter blev forklædt som profeti. Men kan man virkelig forestille sig at jødiske præster ville vove at opdigte en profeti? Og hvorfor skulle de da opfinde nogle profetier der indeholdt de værst tænkelige udfald mod dem selv? (Esajas 56:10, 11; Jeremias 8:10; Zefanias 3:4) Og hvordan kunne et helt folk der kunne læse og som var undervist og oplært i De Hellige Skrifter, lade sig føre med af et sådant bedrag? — 5 Mosebog 6:4-9.

⁸ Hvordan kunne profetier om hele civilisationers forsvinden, deriblandt Edoms og Babylons, være bedrag, når opfyldelsen fandt sted mange hundrede år efter at De Hebraiske Skrifter var fuldført? (Esajas 13:20-22; Jeremias 49:17, 18) Selv hvis man mener at disse profetier ikke blev skrevet på det tidspunkt hvor profeterne levede, må de ikke desto mindre være skrevet før det tredje århundrede f.v.t., for på dette tidspunkt var de allerede blevet oversat til græsk og forelå i Septuaginta. Desuden er Dødehavsrullerne (som indeholder dele af alle Bibelens profetiske bøger) dateret til det andet og det første århundrede f.v.t. Som nævnt blev mange profetier først opfyldt efter den tid.

[Ramme på side 7]

GUD – ’DEN SOM ÅBENBARER HEMMELIGHEDER’ GENNEM PROFETIER

HENVENDT til en konge i fortiden sagde profeten Daniel: „Den hemmelighed, kongen ønsker at vide, kan vismænd, manere, drømmetydere og stjernetydere ikke sige kongen; men der er en Gud i Himmelen, som åbenbarer hemmeligheder.“ (Daniel 2:27, 28) Er der vidnesbyrd om at Gud virkelig åbenbarer hemmeligheder gennem profetier? Her følger nogle eksempler:

Babylons fald: „Så siger HERREN til sin salvede, til Kyros, hvis højre jeg greb for at nedstyrte folk for hans ansigt og løsne kongernes gjord, for at åbne dørene for ham, så portene ikke var stængte.“ — Esajas 45:1, skrevet ca. 732 f.v.t. Se også Jeremias 50:35-38; 51:30-32, skrevet før 625 f.v.t.

Opfyldelse — 539 f.v.t.: Historikerne Herodot og Xenofon beretter at perseren Kyros bortledte Eufratflodens vande, der løb lige gennem Babylon, og sendte sine styrker op gennem flodlejet, hvor de overrumplede de babyloniske vagter og indtog byen på én nat. Men selv ved at bruge denne strategi kunne Kyros ikke have indtaget byen hvis ikke man skødesløst havde ladet byportene langs Eufrats bredder stå åbne. Som profetien forudsagde var ’portene ikke stængte’.

Tyrus’ skæbne: „Så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Tyrus, og fører mange folk imod dig, som når havet rejser sine bølger. . . . Jeg fejer muldet bort og gør Tyrus til nøgen klippe. . . . Sten, tømmer og ler skal de kaste i vandet.“ — Ezekiel 26:3, 4, 12, skrevet ca. 613 f.v.t.

Opfyldelse — 332 f.v.t.: Alexander den Store anlagde en dæmning fra fastlandet ud til den del af Tyrus der lå på en ø (cirka 800 meter fra kysten) sådan at hans soldater kunne marchere ud og angribe øbyen. Opslagsværket The Encyclopedia Americana forklarer: „Af ruinerne af fastlandsbyen, som han havde demoleret, byggede han i 332 en stor dæmning for at forbinde øen med fastlandet.“ Efter en forholdsvis kort belejring blev øbyen ødelagt, og Ezekiels profeti blev opfyldt til mindste detalje. Endog ’stenene og træværket og støvet’ fra det gamle Tyrus (fastlandsbyen) blev ’kastet i vandet’.

Jerusalems ødelæggelse: „Da sagde Esajas til Ezekias: ’Hør Hærskarers HERRES ord! Se, dage skal komme, da alt, hvad der er i dit hus, og hvad dine fædre har samlet indtil denne dag, skal bringes til Babel og intet lades tilbage.’“ — Esajas 39:5, 6, skrevet ca. 732 f.v.t.; se også Esajas 24:1-3; 47:6.

Profeten Jeremias udtalte: „Jeg [vil] . . . lade [babylonierne] komme over dette land og dets indbyggere . . . Hele dette land skal blive til ørk og øde, og disse folkeslag skal trælle for Babels konge i halvfjerdsindstyve år.“ — Jeremias 25:9, 11, skrevet før 625 f.v.t.

Opfyldelse — 607 f.v.t. (586 f.v.t. ifølge de fleste verdslige tidsregninger): Babylon ødelagde Jerusalem efter halvandet års belejring. Byen og templet blev jævnet med jorden og jøderne selv blev ført med til Babylon. (2 Krønikebog 36:6, 7, 12, 13, 17-21) Hele folket blev holdt i fangenskab i 70 år, nøjagtig som Jeremias havde forudsagt. Deres mirakuløse udfrielse i 537 f.v.t. af Kyros den Store, der indtog Babylon, opfyldte Esajas’ profeti, der havde nævnt Kyros ved navn. (Esajas 44:24-28) Profeten Daniel, der var i fangenskab i Babylon, udregnede det nøjagtige tidspunkt for sit folks frigivelse, idet han byggede sin konklusion på Jeremias’ profeti. — Daniel 9:1, 2.