QUIRINIUS

(Quiriʹnius).

En romersk landshøvding i Syrien på den tid da kejser Augustus gav befaling om den „indskrivning“ der førte til at Jesus blev født i Betlehem. (Lu 2:1, 2) Hans fulde navn var Publius Sulpicius Quirinius.

Lukas er kendt for sin nøjagtighed hvad angår historiske oplysninger, og der er således god grund til at anerkende hans omtale af Quirinius som landshøvding i Syrien omkring tidspunktet for Jesu fødsel som historisk korrekt. Man må ikke glemme at Josefus, der i realiteten er den eneste anden kilde vi har her, først blev født i år 37 e.v.t., altså næsten fire årtier efter Jesu fødsel. Lukas, derimod, var allerede læge og rejste rundt med apostelen Paulus omkring år 49 e.v.t., mens Josefus kun var en dreng på 12 år. Af disse to er Lukas derfor, alene ud fra almindelige forudsætninger, den bedste kilde til pålidelige oplysninger om hvem der var landshøvding i Syrien umiddelbart før Jesu fødsel. Justinus Martyr, der var født i Palæstina og levede i det 2. århundrede e.v.t., henviste til de romerske optegnelser som bevis på at Lukas var nøjagtig i sin omtale af Quirinius som landshøvding da Jesus blev født. (A Catholic Commentary on Holy Scripture, redigeret af B. Orchard, 1953, s. 943) Der er ingen vidnesbyrd om at Lukas’ beretning nogen sinde er blevet draget i tvivl af oldtidens historikere, ikke engang af kristendommens første kritikere, som for eksempel Celsus.

På grundlag af inskriptioner der er fundet i Antiochia, og som indeholder Quirinius’ navn, mener mange historikere at Quirinius også har været landshøvding i Syrien i en periode før vor tidsregning.

Josefus nævner Quintilius Varus som landshøvding i Syrien omkring og efter Herodes den Stores død. (Jewish Antiquities, XVII, 89 [v, 2]; XVII, 221 [ix, 3]) Tacitus omtaler også Varus som landshøvding i tiden omkring Herodes’ død. (Tacitus’s Historiebøger, V, IX) Josefus siger at Varus’ forgænger var Saturninus (C. Sentius Saturninus).

Noget der også kan medvirke til at kaste lys over sagen, er Josefus’ tydelige omtale af et dobbeltherredømme i Syrien. Han taler i sin beretning om to personer, Saturninus og Volumnius, der tjente samtidig som „landshøvdinger i Syrien“. (Jewish Antiquities, XVI, 277, 280 [ix, 1]; XVI, 344 [x, 8]) Hvis Josefus har ret i sin omtale af Saturninus og Varus som to på hinanden følgende guvernører i Syrien, er det muligt at Quirinius tjente samtidig enten med Saturninus (sådan som Volumnius havde gjort) eller med Varus forud for Herodes’ død (der sandsynligvis fandt sted i år 1 f.v.t.). The New Schaff-Herzog Encyclopedia of Religious Knowledge anlægger dette synspunkt: „Quirinius havde nøjagtig samme stilling i forhold til Varus, landshøvdingen i Syrien, som Vespasian senere havde i forhold til Mucianus.