En hovmodig assyrerkonge

Paladset i Nineve omfattede over 70 rum og havde cirka 3 kilometer vægge. På væggene fandt man de svedne rester af relieffer til minde om sejrrige krigstogter og andre bedrifter. De fleste var slemt medtagne. Men da Layards ophold nærmede sig sin afslutning, opdagede han et forbavsende velbevaret kammer. På væggene var afbildet indtagelsen af en velbefæstet by; fanger gennes hen foran den invaderende konge, som sidder på en trone uden for byen. Over kongen findes en indskrift som eksperter i assyrisk kileskrift oversætter sådan: „Sankerib, verdens konge, Assyriens konge, sad på en nimedu-trone og mønstrede byttet fra Lakisj (La-ki-su).“

I dag kan dette relief med dets indskrift ses på British Museum. Dets udsagn stemmer med den historiske beretning der er nedskrevet i Bibelen i Anden Kongebog 18:13, 14: „I kong Ezekias’ fjortende år drog Assyriens konge Sankerib op mod alle Judas befæstede byer og erobrede dem. Da sendte kong Ezekias af Juda bud til Assyriens konge ved Lakisj og sagde: ’Jeg har syndet. Træk dig tilbage fra mig. Det du forlanger af mig vil jeg bære.’ Så pålagde Assyriens konge kong Ezekias af Juda at betale tre hundrede talenter sølv og tredive talenter guld.“

Andre inskriptioner fra ruinerne af Nineve giver yderligere enkeltheder om Sankeribs invasion af Juda og den tribut Ezekias betalte. „Et af de mest bemærkelsesværdige sammentræf i de kendte historiske vidnesbyrd er måske at den mængde skatteguld Ezekias blev afkrævet, nemlig tredive talenter, er angivet ens i de to fuldstændig uafhængige beretninger,“ skriver Layard. Sir Henry Rawlinson, der var med til at tyde den assyriske skrift, udtalte at disse indskrifter „hævede [Sankeribs] historiske identitet over enhver diskussion“. Desuden bemærker Layard i sin bog Nineveh and Babylon: „Hvem ville, før disse opdagelser blev gjort, have troet det sandsynligt eller muligt at man under den dynge jord og affald der markerede Nineves beliggenhed, ville finde historien om krigene mellem Ezekias og Sankerib, skrevet af Sankerib selv på netop den tid da de fandt sted, og at de ville bekræfte Bibelens beretning til mindste detalje?“

Naturligvis stemmer ikke alle detaljer i Sankeribs optegnelse overens med Bibelen. For eksempel siger arkæologen Alan Millard: „Det mest forbløffende kommer til sidst [i Sankeribs beretning]. Ezekias sendte senere ryttere og hele tributten til Sankerib i Ninive. Den assyriske hær førte den ikke hjem i triumf som vanligt.“ Bibelen siger at tributten blev betalt før Assyriens konge vendte hjem til Nineve. (2 Kongebog 18:15-17) Hvad skyldes afvigelsen? Og hvorfor kunne Sankerib ikke prale af at have indtaget Judas hovedstad, Jerusalem, sådan som han pralede af at have erobret den judæiske fæstning Lakisj? Tre bibelskribenter giver os svaret. En af dem var selv øjenvidne, og han skrev: „Derpå gik Jehovas engel ud og slog et hundrede og femogfirs tusind ihjel i assyrernes lejr. Da man stod op tidligt næste morgen, se, da var de alle døde kroppe. Så brød Sankerib, Assyriens konge, op og rejste bort, ja vendte tilbage og blev i Nineve.“ — Esajas 37:36, 37; 2 Kongebog 19:35; 2 Krønikebog 32:21.

I Skatte fra Bibelens tid konkluderer Millard: „Der er ingen grund til at betvivle [gengivelsen] . . . Sankerib ville naturligvis ikke videregive beretningen om sådan en ulykke til sine efterfølgere og på den måde bringe sig selv i vanry.“ I stedet forsøgte Sankerib at give indtryk af at hans invasion i Juda havde været sejrrig og at Ezekias fortsat underkastede sig ham, idet han sendte tributten til Nineve.

[Illustrationer på side 6, 7]

Herover: Tre udsnit af et vægrelief

Herunder: Tegning af et assyrisk vægrelief der forestiller belejringen af Lakisj

[Kildeangivelse]

(Med tilladelse af British Museum)

(Fra The Bible in the British Museum, udgivet af British Museum Press)