³¹ I dette skeptiske 20. århundrede tør man ikke tro den slags. Hvad mirakler angår siger professor Ezra P. Gould: „Der er ét forbehold som nogle af kritikerne føler sig berettigede til at tage . . . at der ikke sker mirakler.“²¹ Nogle anerkender at Jesus kan have udført helbredelser, men kun af den psykosomatiske slags hvor ’ånden råder over materien’. De øvrige mirakler bliver som regel bortforklaret, enten som opspind eller som virkelige begivenheder der er blevet forvansket når de er blevet fortalt videre.

32, 33. Hvordan har man forsøgt at bortforklare Jesu bespisningsmirakel, men hvorfor er denne forklaring uholdbar?

³² Som et eksempel på dette kan vi tage dét at Jesus bespiste en folkemængde på mere end 5000 med blot nogle få brød og to fisk. (Mattæus 14:14-22) Heinrich Paulus fra forrige århundrede foreslog at der i virkeligheden skete følgende: Jesus og hans apostle så sig omgivet af en stor skare mennesker der var ved at blive sultne. Så besluttede Jesus sig til at sætte et godt eksempel for de rige iblandt dem. Han tog den smule mad som han og apostlene havde, og delte ud af den. Snart fulgte andre som havde taget mad med, hans eksempel og delte ud af deres. Til sidst havde alle fået noget at spise.²²

³³ Hvis det i virkeligheden var det der skete, var det imidlertid et bemærkelsesværdigt bevis på eksemplets magt. Hvorfor skulle nogen forsøge at forvanske en så interessant og meningsfyldt beretning for at få det der skete, til at tage sig ud som et mirakel? Alle forsøg på at forklare miraklerne som andet end mirakler skaber i virkeligheden flere problemer end de løser. Og de bygger alle på en forkert forudsætning, nemlig den antagelse at mirakler ikke kan finde sted. Men hvorfor skulle de ikke kunne det?

Kapitel 6

Har miraklerne virkelig fundet sted?

En dag i år 31 var Jesus og hans disciple på vej til Nain, en by i det nordlige Palæstina. Da de nærmede sig byporten mødte de et ligtog. Det var en ung mand der var død. Moderen var enke, og han var hendes eneste søn, så nu var hun helt alene. Ifølge beretningen „fik [Jesus] inderligt ondt af hende, og han sagde til hende: ’Græd ikke mere.’ Så gik han hen og rørte ved ligbåren, og bærerne stod stille, og han sagde: ’Unge mand, jeg siger dig: Stå op!’ Og den døde satte sig op og begyndte at tale.“ — Lukas 7:11-15.

1. (Med indledningen.) (a) Hvilket mirakel gjorde Jesus nær ved byen Nain? (b) Hvilken plads indtager miraklerne i Bibelen, og tror alle på at de har fundet sted?

DET er en gribende historie, men er den sand? Mange har svært ved at tro at sådan noget virkelig har fundet sted. Ikke desto mindre er mirakler uløseligt forbundet med den bibelske beretning. Hvis vi tror på Bibelen, må vi også tro på at der skete mirakler. Ja, hele det bibelske sandhedsmønster er bygget op omkring ét meget vigtigt mirakel: Jesu Kristi opstandelse.

Hvorfor nogle ikke tror

2, 3. Hvad var det første argument den skotske filosof David Hume fremførte i et forsøg på at bevise at der ikke sker mirakler?

² Tror du på mirakler? Eller synes du at det i vor videnskabelige tidsalder er fornuftstridigt at tro på mirakler — det vil sige på usædvanlige hændelser der vidner om overmenneskelig indgriben? Hvis du ikke kan tro på den slags, er du ikke den første. For to hundrede år siden befandt den skotske filosof David Hume sig i samme situation. Dine grunde til at tvivle er måske de samme som hans.

³ Hume havde tre hovedindvendinger mod troen på mirakler.¹ Først skriver han: „Et mirakel er en krænkelse af naturens love.“ Menneskene har i umindelige tider regnet med naturlovene. De ved at en ting vil falde hvis den slippes, at solen vil stå op hver morgen og gå ned hver aften, og så videre. De ved instinktivt at begivenhederne altid vil følge det vante mønster. Der vil aldrig ske noget som strider mod naturlovene. Dette „bevis“, mente Hume, er „et direkte og fuldt erfaringsbevis“ imod at der skulle forekomme mirakler.

4, 5. Hvilke andre argumenter fremsatte David Hume for at modbevise at der kan forekomme mirakler?

⁴ Et andet argument han fremførte, var at folk er lette at narre. Nogle ønsker at tro på undere og mirakler, især når det har med religion at gøre, og mange såkaldte mirakler har vist sig at være falsknerier. Et tredje argument gik ud på at beretningerne om mirakler som regel forekommer i tider hvor folk er uvidende. Jo mere oplyste folk bliver, jo færre mirakler berettes der om. Som Hume udtrykte det: „Sådanne forunderlige begivenheder indtræffer aldrig i vore dage.“ Det var efter hans opfattelse bevis nok for at de aldrig var indtruffet.

⁵ De fleste af de argumenter der siden er blevet fremsat mod forekomsten af mirakler, går i princippet ud på det samme. Lad os derfor betragte Humes indvendinger en ad gangen.

Imod naturlovene?

6. Hvorfor strider det mod logikken at sige at der ikke kan ske mirakler fordi de ’krænker naturlovene’?

⁶ Hvad skal vi sige til den indvending at mirakler ’krænker naturlovene’ og derfor ikke kan finde sted? Rent umiddelbart lyder det meget overbevisende; men analysér engang hvad det egentlig er der siges. Et mirakel kan som regel defineres som noget der sker uden om de normale naturlove.a Det er en hændelse der er så uventet at tilskuerne er overbeviste om at de har været vidne til en overmenneskelig indgriben. Indvendingen går altså i virkeligheden ud på at ’mirakler ikke kan finde sted fordi de er mirakuløse’! Var det ikke bedre at undersøge vidnesbyrdene end at drage slutninger på den måde?

7, 8. (a) Hvordan er videnskabsmændene blevet mere liberale i deres syn på hvad der er muligt og hvad der ikke er muligt ifølge de naturlove vi kender? (b) Hvis vi tror på Gud, hvad bør vi da også tro med hensyn til hans evne til at gøre noget som er usædvanligt?

⁷ Faktisk er oplyste mennesker i dag mindre tilbøjelige end David Hume til at hævde at de kendte naturlove gælder overalt og til alle tider. Vore dages videnskabsmænd går ikke af vejen for at spekulere på om der ud over de tre kendte dimensioner — længde, bredde og højde — findes mange andre dimensioner i verdensrummet.² De har teorier om at der findes sorte huller, som opstår ved at meget tunge stjerner kollapser og ender i et punkt af uendelig høj tæthed. I nærheden af disse huller siges alt stof at blive så forvrænget at tiden selv står stille.³ Nogle forskere har endda debatteret om tiden under visse omstændigheder ville gå baglæns i stedet for fremad!⁴

⁸ I en omtale af universets opståen siger Stephen W. Hawking, der er professor i matematik ved Cambridge-universitetet: „Ifølge den klassiske almindelige relativitetsteori . . . må universets begyndelse være en singularitet af uendelig tæthed i et krumt tidrum. Under sådanne forhold ville alle de kendte fysiske love bryde sammen.“⁵ Vore dages videnskabsmænd vil altså ikke hævde at noget er umuligt fordi det strider mod de normale naturlove. Under usædvanlige forhold kan der ske usædvanlige ting. Og tror vi på en almægtig Gud må vi erkende at han har magt til at lade usædvanlige — eller mirakuløse — begivenheder indtræffe når det tjener hans hensigt. — 2 Mosebog 15:6-10; Esajas 40:13, 15.

Hvordan med falsknerierne?

9. Er det sandt at nogle mirakler er falske? Forklar nærmere.

⁹ Intet fornuftigt menneske vil benægte at der forekommer falske mirakler. Nogle hævder for eksempel at de kan kurere syge ved hjælp af mirakuløs troshelbredelse. En læge, William A. Nolan, satte sig for at undersøge denne form for helbredelser. Han efterforskede et stort antal påståede helbredelser som var foretaget dels af evangeliske troshelbredere i De Forenede Stater og dels af såkaldte psykiske kirurger i Asien. Resultatet? Alt hvad han fandt var eksempler på at folk var blevet skuffet og bedraget.⁶

10. Er alle mirakler nødvendigvis et bedrag, blot fordi nogle mirakler har vist sig at være falsknerier?

¹⁰ Men betyder sådanne bedragerier at der aldrig er forekommet ægte mirakler? Ikke nødvendigvis. Somme tider hører vi at der er falske penge i omløb, men det betyder ikke at alle pengesedler er forfalskede. Nogle syge har stor tiltro til kvaksalvere og bruger masser af penge på dem, men det betyder ikke at alle læger er kvaksalvere. Nogle malere har været dygtige til at kopiere de gamle mestres billeder, men det betyder ikke at alle malerier er forfalskninger. At nogle påståede mirakler er falsknerier betyder heller ikke at der aldrig kan forekomme ægte mirakler.

’Der sker ingen mirakler nu’

11. Hvordan lød David Humes tredje indvending mod tanken om mirakler?

¹¹ Den tredje indvending blev sammenfattet i udtalelsen: „Sådanne forunderlige begivenheder indtræffer aldrig i vore dage.“ Hume havde aldrig set et mirakel, og derfor nægtede han at tro at der kunne ske mirakler. Dette ræsonnement er imidlertid inkonsekvent. Enhver der tænker over tingene må indrømme at der før den skotske filosofs tid indtraf nogle „forunderlige begivenheder“ der ikke gentog sig i hans levetid. Hvilke?

12. Hvilke underfulde begivenheder som indtraf engang i fortiden kan ikke forklares ud fra de naturlove der gælder i dag?

¹² Først og fremmest dét at livet begyndte på jorden. Derefter at visse livsformer blev udstyret med bevidsthed. Og endelig at mennesket blev til, udrustet med visdom, fantasi, samvittighed og evnen til at vise kærlighed. Ingen videnskabsmand kan på grundlag af de naturlove der virker i dag forklare hvordan disse usædvanlige ting fandt sted. Og dog har vi levende vidnesbyrd om at de fandt sted.

13, 14. Hvilke ting som er almindelige i vor tid ville have forekommet mirakuløse på David Humes tid?

¹³ Og hvad skal vi sige til de „forunderlige begivenheder“ der er indtruffet siden David Humes tid? Lad os forestille os at vi kunne rejse tilbage i tiden og fortælle ham om vore dages verden. Lad os sige at vi forsøgte at forklare ham at en forretningsmand i Hamburg kan tale med en anden der befinder sig tusinder af kilometer borte i Tokyo, endda uden at hæve stemmen; at en fodboldkamp i Spanien kan ses på hele jorden samtidig med at den spilles; at fartøjer som er langt større end skibene på Humes tid kan hæve sig op fra jordens overflade og føre 500 mennesker gennem luften tusinder af kilometer på få timer. Kan vi forestille os hvad han ville svare? ’Umuligt! Sådanne forunderlige begivenheder indtræffer aldrig i vore dage!’

¹⁴ Men sådanne forunderlige ting indtræffer i vore dage. Hvorfor? Fordi menneskene, på grundlag af videnskabelige principper som Hume ikke kendte noget til, har lært at lave telefoner, fjernsynsapparater og flyvemaskiner. Er det da svært at tro at Gud engang i fortiden, på måder vi stadig ikke forstår, kan have udført nogle ting der for os er mirakler?