Det pågældende håndskrift blev fundet i 1892 i Katarina-klosteret ved foden af Sinaj Bjerg, og man har dateret det til slutningen af det andet eller begyndelsen af det tredje århundrede. Det er en afskrift af en oversættelse af de fire evangelier til syrisk, en aramaisk dialekt der var almindeligt udbredt på Jesu tid. Nogle lærde mener at oversættelsen muligvis er foretaget allerede i slutningen af det første århundrede.

Et af de steder der har størst interesse er slutningen af Markusevangeliet. Slutter det med Markus 16:8, eller er der et eller flere ekstra vers, som i visse andre gamle bibelhåndskrifter? Hvis man fandt Markus 16:8 nederst på en side, var det tænkeligt at kapitlet fortsatte med et eller flere vers på en side der var gået tabt. Men den elektronisk billedanalyserede side viser at Markus 16:8 er placeret midt i den venstre spalte. Derefter kommer en række små cirkler efterfulgt af et mellemrum, og nedenunder følger så indledningen til Lukasevangeliet. Dette viser klart hvor Markusevangeliet sluttede. Der mangler ingen sider eller vers.

Der var nogle afvigelser i teksten som vil kunne bidrage til tekstkritiske studier. Men i det store og hele var der ingen overraskelser. Det betyder ikke at det hele har været forgæves. Det viser blot at den bibeltekst vi har i dag i det væsentlige er den samme som den der oprindelig blev nedskrevet.