Utallige afskrifter

Vogterne af de allerførste bibeltekster, nemlig israelitterne, passede omhyggeligt på de originale skriftruller og fremstillede talrige afskrifter af dem. For eksempel fik Israels konger besked på at skrive „en afskrift . . . af denne lov efter den [lov] der er i præsternes, levitternes, varetægt“. — 5 Mosebog 17:18.

Mange israelitter holdt af at læse i Skriften og anerkendte den som Guds ord. Afskrivningen af den blev derfor udført med stor omhu af højtuddannede skriftlærde. En gudfrygtig afskriver ved navn Ezra omtales som „skriftlærd, velbevandret i Mose lov, som Jehova, Israels Gud, havde givet“. (Ezra 7:6) Masoreterne, som afskrev De Hebraiske Skrifter, eller Det Gamle Testamente, mellem det sjette og tiende århundrede efter vor tidsregning, talte endda bogstaverne i teksten for at undgå fejl. En sådan omhyggelig afskrivning sikrede at teksten forblev nøjagtig, og at Skriften blev bevaret trods modstanderes desperate og vedholdende forsøg på at ødelægge den.

Kort efter at skribenterne til De Kristne Græske Skrifter, Det Nye Testamente, havde fuldført deres værker, blev deres inspirerede breve, profetier og historiske beretninger mangfoldiggjort. Tag for eksempel Johannesevangeliet. Johannes skrev sit evangelium i eller i nærheden af Efesus. Man fandt dog et fragment af dette evangelium i Ægypten, som ligger hundreder af kilometer derfra, og ifølge eksperter var denne lille del af en afskrift interessant nok blevet udfærdiget mindre end 50 år efter at Johannes havde skrevet sin beretning. Det viser at kristne i selv fjerntliggende lande havde afskrifter af de dengang nylig færdiggjorte inspirerede bibeltekster.

Man har endnu ikke fundet originale bibelhåndskrifter, men tusinder af håndskrevne eksemplarer af hele Bibelen eller dele af den eksisterer stadig. Nogle af dem er meget gamle. Er budskabet i de originale håndskrifter blevet ændret af senere afskrivere? Om De Hebraiske Skrifter har tekstforskeren W.H. Green sagt: „Man kan roligt sige at intet andet værk fra oldtiden er blevet overleveret så nøjagtigt.“ Om De Kristne Græske Skrifter har sir Frederic Kenyon, en førende ekspert i bibelhåndskrifter, skrevet: „Tidsintervallet mellem de originale skrifter og de ældste håndskrifter vi kender, er så lille at det praktisk talt ikke betyder noget, og det sidste grundlag for tvivl om at Bibelens skrifter er kommet til os omtrent som de oprindelig blev skrevet, er nu fjernet. Vi kan betragte det som endeligt fastslået at Det Nye Testamentes bøger er ægte og i alt væsentligt pålidelige.“ Han sagde også: „Det kan ikke understreges for kraftigt at bibelteksten i det væsentlige er sikker. . . . Dette kan ikke siges om nogen anden oldtidsbog i verden.“