[Ramme på side 93]

„Uoverensstemmelser“ behøver ikke at være selvmodsigelser

Teologen Kenneth S. Kantzer gav engang et eksempel på hvordan to beretninger om samme hændelse kan synes modstridende og alligevel begge være sande. Han skrev: „For nogen tid siden blev moderen til en af vore nære venner dræbt. Vi hørte først om hendes død gennem en fælles ven, som fortalte os at hun havde stået på et gadehjørne og ventet på en bus, da hun var blevet ramt af en anden bus som kørte forbi, hvorved hun blev dødeligt kvæstet og døde få minutter senere.“

Kort efter fik teologen en helt anden rapport. Han fortæller: „Af den afdødes barnebarn hørte vi at hun havde været impliceret i et sammenstød, var blevet kastet ud af bilen og var blevet dræbt på stedet. Drengen var helt sikker på at det var rigtigt.

Langt senere . . . forsøgte vi at finde ud af sammenhængen. Det viste sig at bedstemoderen havde ventet på en bus, var blevet ramt af en anden bus og var kommet alvorligt til skade. Hun var blevet taget op af en forbipasserende bil, som kørte i fuld fart af sted mod hospitalet, men undervejs stødte den sammen med en anden bil. Hun blev kastet ud af bilen og dræbt på stedet.“¹

Ja, to beretninger om samme begivenhed kan begge være sande, selv om de ikke synes at stemme overens. Også i Bibelen er der eksempler på at uafhængige vidner beskriver forskellige detaljer ved samme begivenhed. Men i stedet for at modsige hinanden supplerer de hinanden, og hvis vi sammenholder de forskellige beretninger får vi et mere fuldstændigt billede af hvad der er foregået.

Forskellige synsvinkler

15, 16. Hvordan kunne både Moses og Josua have ret når den ene sagde at landet øst for Jordan lå „på denne side“ af floden, mens den anden sagde at det lå „på den anden side“?

¹⁵ Somme tider beskrev bibelskribenterne de samme begivenheder under forskellige synsvinkler, eller de byggede deres beretninger op på forskellige måder. Når man tager disse forskelle i betragtning, er der flere tilsyneladende modsigelser som nemt lader sig opklare. Et eksempel på dette er at Moses i Fjerde Mosebog 35:14 omtaler Østjordanlandet som liggende „på denne side af Jordan“, mens Josua i Josua 22:4 siger at det lå „på den anden side af Jordan“. Hvem af dem havde ret?

¹⁶ Det havde de begge. Ifølge beretningen i Fjerde Mosebog var israelitterne endnu ikke gået over Jordanfloden og ind i det forjættede land, så for dem var landet øst for Jordan „på denne side“. Josua var derimod kommet over Jordan og befandt sig nu vest for floden, i Kana’ans land. For ham var landet øst for Jordan derfor „på den anden side“.

17. (a) Hvilken påstået uoverensstemmelse finder nogle i de to første kapitler i Første Mosebog? (b) Hvad er grunden til den formodede uoverensstemmelse?

¹⁷ Den måde en beretning er opbygget på, kan også medføre tilsyneladende modsigelser. I Første Mosebog 1:24-26 viser Bibelen at dyrene blev skabt før mennesket. Men i Første Mosebog 2:7, 19, 20 ser det ud som om mennesket blev skabt før dyrene. Forskellen ligger i at de to skabelsesberetninger er skrevet under to forskellige synsvinkler. Den første beskriver skabelsen af himmelen og jorden og alt liv der. (1 Mosebog 1:1–2:4) Den anden koncentrerer sig om skabelsen af mennesket og om syndefaldet. — 1 Mosebog 2:5–4:26.

18. Hvordan kan vi forklare de tilsyneladende uoverensstemmelser mellem de to skabelsesberetninger?

¹⁸ I den første beretning er indholdet ordnet kronologisk, efter hvad der skete på seks på hinanden følgende „dage“. I den anden er det ordnet efter betydning. Efter en kort indledning går beretningen direkte frem til at beskrive Adams skabelse, eftersom det er ham og hans familie det efterfølgende drejer sig om. (1 Mosebog 2:7) Andre oplysninger knyttes til efterhånden som der bliver behov for dem. Efter at Adams skabelse er beskrevet, får vi at vide at han skulle bo i en have i Eden, så nu fortælles hvordan Edens have blev plantet. (1 Mosebog 2:8, 9, 15) Jehova pålægger Adam at give „alle markens vilde dyr og alle himmelens flyvende skabninger“ navne, og i den forbindelse nævnes det så at ’Jehova Gud havde været i færd med at danne’ alle disse skabninger, selv om deres skabelse begyndte længe før Adam viste sig på skuepladsen. — 1 Mosebog 2:19; 1:20, 24, 26.