Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Jeg fik styrket troen ved selvsyn
    Vågn op! – 1988 | 22. juli
    • Det kunne ikke desto mindre være interessant at vide hvilket af håndskrifterne til De Kristne Græske Skrifter der er det ældste.

      Et lille klenodie i Manchester

      Det ældste man kender er et fragment — altså blot et brudstykke — af Johannes 18:31-34, 37, 38 og måler 8,9 × 5,7 centimeter. Johannesevangeliet blev oprindelig skrevet omkring år 98 e.v.t. Dette fragment stammer fra en afskrift der blev lavet kort efter. Det er dateret til år 100-150 e.v.t. Det opbevares nu i John Rylands-biblioteket i Manchester. Håndskriftfragmentet bliver dog kun vist frem for offentligheden ved sjældne lejligheder.

      Bibliotekaren fortalte mig venligt hvordan man kunne beregne størrelsen af den oprindelige bog, blot ved hjælp af et sådant fragment. Man antager at det stammer fra en kodeks af Johannesevangeliet på 130 sider der i format svarer til dette blad. Fragmentet er monteret mellem to glasplader og ser overordentlig sprødt og skrøbeligt ud. Men jeg fik at vide at mange papyrusstykker ikke desto mindre er forbavsende bøjelige.

      Hvordan har man båret sig ad med at aldersbestemme dette fragment? Her fik jeg at vide at arten af papyrus, fragmentets udseende og skriftformen giver et fingerpeg. Selv jeg kunne se at håndskriften, der ikke anses for at tilhøre en professionel skriftlærd, var anderledes end den der var på de pergamentmanuskripter jeg tidligere havde set, hvor de lodrette streger var tykkere og de vandrette streger var kraftigere i enderne.

      Men hvilken betydning har dette lille fragment? Det modbeviser den teori nogle kritikere har fremsat, at evangelierne i virkeligheden skulle være falsknerier fra det andet århundrede, at de slet ikke er skrevet af Jesu disciple. Men eftersom det er almindeligt anerkendt at Mattæus-, Markus- og Lukasevangeliet blev skrevet før Johannesevangeliet har vi her bevis for at de alle blev skrevet i det første århundrede. Bedragere kunne umuligt have skrevet disse beretninger i det første århundrede mens der stadig levede øjenvidner til de omtalte begivenheder som kunne have afsløret ethvert falskneri.

  • Jeg fik styrket troen ved selvsyn
    Vågn op! – 1988 | 22. juli
    • [Illustration på side 22]

      Dette fragment fra begyndelsen af det 2. århundrede med en del af Johannes, kapitel 18, anses for at være den ældste kendte tekst af De Kristne Græske Skrifter

      [Kildeangivelse]

      Velvilligt stillet til rådighed af John Rylands Universitetsbibliotek, Manchester

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del