Den anden, George Storrs, udgav bladet Bible Examiner i Brooklyn, New York. Han blev født den 13. december 1796, og hans interesse for at undersøge hvad Bibelen siger om de dødes tilstand blev vakt da han læste noget der var udgivet (på det tidspunkt anonymt) af Henry Grew fra Philadelphia i Pennsylvanien, en mand der nøje studerede Bibelen. George Storrs blev en nidkær fortaler for det der kaldtes betinget udødelighed — den lære at sjælen er dødelig og at udødeligheden er en gave der tildeles trofaste kristne. Han drog også den slutning at eftersom de onde ikke besidder udødelighed, findes der ingen evig pine. George Storrs foretog omfattende foredragsrejser hvor han fremholdt at de onde ikke besidder udødelighed. Blandt de skrifter han fik udgivet var Six Sermons, der blev trykt i 200.000 eksemplarer. Der er ingen tvivl om at George Storrs’ stærke, bibelske meninger om at sjælen er dødelig og om soning og genoprettelse (af det der var gået tabt som følge af Adams synd; Apg. 3:21) øvede en stærk, positiv indflydelse på den unge Charles T. Russell.

[Ramme/illustration på side 46]

George Storrs — „En ven og en broder“

C. T. Russell følte sig i gæld til den cirka 56 år ældre George Storrs. Russell havde lært meget af Storrs om at sjælen ikke er udødelig. Da Storrs i slutningen af 1879 blev alvorligt syg, tilbød Russell derfor at bringe en meddelelse om hans tilstand i „Watch Tower“. Han skrev: „Vor broder, som så længe har været redaktør af ’The Bible Examiner’, kendes af de fleste af vore læsere; de véd også at han har måttet lade sit blad gå ind på grund af alvorlig sygdom.“ Ifølge Russell havde Storrs „gode grunde til at takke Gud for at han havde fået det privilegium at leve et så langt liv indviet til Herren“. Storrs døde den 28. december 1879 i en alder af 83 år. I februar 1880 bragte „Watch Tower“ en meddelelse om hans død, hvori der blandt andet stod: „Vi sørger over tabet af en ven og en broder i Kristus, men ’ikke ligesom de andre, der ikke har noget håb’.“

[Illustration]

George Storrs