Fejl sniger sig ind

10. Hvordan blev bibelteksten oprindelig bevaret?

¹⁰ Mange af de førnævnte oldtidsværker som efterhånden gik i glemme, var blevet indhugget i sten eller præget i holdbare lertavler. Men det var Bibelen ikke. Den blev oprindelig skrevet på papyrus eller pergament — langt mere forgængelige materialer. Derfor er de oprindelige bøger som skribenterne skrev, for længst gået tabt. Hvordan er Bibelen da blevet bevaret? Ved at den møjsommeligt er blevet afskrevet i hånden i tusinder af eksemplarer. Det var den almindelige måde at mangfoldiggøre en bog på før bogtrykkerkunsten blev opfundet.

11. Hvad sker der uvægerlig når en tekst afskrives i hånden?

¹¹ Der er imidlertid en fare ved at afskrive en tekst i hånden. Den berømte arkæolog Sir Frederic Kenyon, der var overbibliotekar og direktør ved British Museum, forklarede: „Der er endnu ikke blevet frembragt en menneskelig hånd og hjerne som kan afskrive et langt værk fuldstændig fejlfrit. . . . Der ville uvægerlig indsnige sig fejl.“⁴ De fejl der indsneg sig i et håndskrift, blev gentaget når dette håndskrift igen blev afskrevet. Efterhånden som der blev foretaget mange afskrifter, opstod der således mange menneskelige fejl i teksten.

Da jøderne i anden halvdel af det sjette århundrede f.v.t. vendte tilbage fra fangenskabet i Babylon, blev en gruppe hebraiske skriftlærde der kaldtes Soferim bibeltekstens vogtere, og de fremstillede afskrifter af teksten til brug i den offentlige og den private gudsdyrkelse. De var professionelle afskrivere som helt havde helliget sig denne gerning, og deres arbejde var af højeste kvalitet.

¹³ Fra det syvende til det tiende århundrede e.v.t. førte masoreterne arven videre. Deres navn kommer af et hebraisk ord der betyder „overlevering“, og de var ligesom deres forgængere skriftlærde der havde til opgave at bevare den overleverede hebraiske tekst. Masoreterne var yderst samvittighedsfulde. Enhver afskriver skulle for eksempel bruge en behørigt bekræftet tekst som sit grundlag, og han måtte ikke skrive noget som helst efter hukommelsen. Han skulle kontrollere hvert bogstav før han skrev det.⁵ Professor Norman K. Gottwald fortæller: „Den omhu hvormed de udførte deres arbejde fremgår blandt andet af det rabbinske krav om at alle nye håndskrifter skulle korrekturlæses og eksemplarer med fejl straks kasseres.“⁶