Det lykkedes Abraham Firkovitj at indsamle et betydeligt antal håndskrifter, og i 1859 besluttede han at tilbyde sin store samling til det kejserlige bibliotek. I 1862 købte biblioteket med støtte fra Aleksander II samlingen for 125.000 rubler — et dengang kolossalt beløb i betragtning af at bibliotekets årlige budget ikke var på mere end 10.000 rubler! Et af de håndskrifter som biblioteket på denne måde erhvervede sig, var den berømte Codex Leningradensis (B 19^A). Den er dateret til 1008 og er det ældste fuldstændige eksemplar af De Hebraiske Skrifter. En forsker har bemærket at det „sandsynligvis er det vigtigste bibelhåndskrift, for det udgør tekstgrundlaget for de fleste nutidige tekstkritiske udgaver af den hebraiske bibel“. (Se rammen).

Komiteen bag den engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen har således gjort brug af Biblia Hebraica Stuttgartensia og Kittels Biblia Hebraica, der er baseret på Leningrad-kodeksen og gengiver tetragrammet, Guds navn, 6828 gange i grundteksten.