• Bibelen i et enkelt bind
    Vagttårnet – 2001 | 1. maj

    • Cassiodorus’ bibel i ét bind har givetvis gjort et uudsletteligt indtryk på Ceolfrid og hans munke, især fordi den var let at håndtere. I løbet af nogle år frembragte de derfor tre andre komplette étbindsbibler. Af disse er det kun det anselige håndskrift Codex Amiatinus der er blevet bevaret. Det består af 2060 pergamentsider af kalveskind i formatet 51 gange 33 centimeter. Regner man bindet med, er bogen 25 centimeter tyk og vejer godt 34 kilo. Det er den ældste eksisterende bibel i ét bind på latin. Den fremragende filolog og bibelkyndige Fenton J. A. Hort identificerede kodeksen i 1887 og fremsatte følgende kommentar: „Endog hos den nutidige iagttager indgyder dette formidable [værk] et indtryk der nærmer sig ærefrygt.“

      Tilbage til Italien

      Cassiodorus’ oprindelige Codex Grandior er gået tabt. Men dens angelsaksiske ætling, Codex Amiatinus, fulgte i Codex Grandiors spor til dens hjemland, Italien, kort efter at den var gjort færdig. Umiddelbart før sin død i 716 besluttede Ceolfrid sig for at besøge Rom endnu en gang. Han medbragte et af sine tre latinske bibelhåndskrifter som gave til pave Gregor II, men døde undervejs i den franske by Langres. Hans bibel fortsatte dog turen i rejseselskabets varetægt. Kodeksen indgik siden i biblioteket i klosteret Monte Amiata i det centrale Italien; deraf navnet Codex Amiatinus. I 1782 blev håndskriftet overført til Medici-familiens Biblioteca Laurenziana i Firenze, hvor det den dag i dag regnes blandt bibliotekets dyrebareste kunstskatte.