DE HEBRAISKE TEKSTER

17. Hvem var de skriftlærde, soferim, og hvorfor fordømte Jesus dem?

¹⁷ Soferim. De mænd der afskrev De Hebraiske Skrifter fra Ezras tid og frem til Jesu tid blev kaldt skriftlærde eller soferim. De begyndte i tidens løb at tage sig friheder i retning af at ændre teksten. Jesus fordømte med rene ord disse foregivne Lovens vogtere fordi de tiltog sig en myndighed som de ikke havde. — Matt. 23:2, 13.

18. (a) Hvem var masoreterne, og hvilke værdifulde kommentarer til den hebraiske tekst udarbejdede de? (b) Giv eksempler på nogle af deres rettelser, som de er nævnt i New World Translation.

¹⁸ Masora påpeger ændringerne. De der efterfulgte soferim som afskrivere i århundrederne efter Kristus, blev kaldt masoreter. I margenen til eller ved slutningen af den hebraiske tekst gjorde de opmærksom på de ændringer der var foretaget af de tidligere soferim. Disse marginalnoter blev kaldt masora. De gør opmærksom på soferims femten såkaldte ekstraordinære punkter, nemlig femten ord eller udtryk i den hebraiske tekst som er markeret med prikker eller streger. Nogle af disse ekstraordinære punkter berører ikke vore nuværende bibeloversættelser eller fortolkningen, men andre gør det og har betydning.h Soferim lod sig forlede af deres overtroiske frygt for at udtale navnet Jehova, så de ændrede det til ’Adhonajʹ (Herre) 134 steder og til ’Ælohīmʹ (Gud) andre steder. Masora gør opmærksom på disse ændringer.i Ifølge en bemærkning i masora gøres de skriftlærde, soferim, også ansvarlige for mindst atten tekstrettelser (emendationer), og der har muligvis været flere.j Disse tekstrettelser er sandsynligvis velmente forsøg på at forbedre teksten fordi den oprindelige ordlyd syntes at være uærbødig over for Gud eller respektløs over for hans jordiske tjenere.

19. Hvad er den hebraiske konsonanttekst, og hvornår fik den sin endelige form?

¹⁹ Konsonantteksten. Det hebraiske alfabet består af 22 konsonanter og har ingen vokaler. Oprindelig skulle læseren selv forsyne teksten med vokallyde ud fra sit kendskab til sproget. Hebraisk blev så at sige skrevet som vi skriver forkortelser. På dansk er der mange almindeligt anvendte forkortelser der kun indeholder konsonanter. For eksempel er kgl. en forkortelse for kongelig. På tilsvarende måde er det hebraiske sprog opbygget af ord der udelukkende består af konsonanter. Med „konsonantteksten“ menes derfor den hebraiske tekst uden vokaltegn. De hebraiske håndskrifters konsonanttekst fik sin endelige form mellem det første og det andet århundrede efter vor tidsregning, skønt der stadig i nogen tid cirkulerede håndskrifter med tekstvarianter; men der blev ikke længere foretaget ændringer som på soferims tid.

20. Hvad gjorde masoreterne med den hebraiske tekst?

²⁰ Den masoretiske tekst. I anden halvdel af det første årtusind efter vor tidsregning opfandt masoreterne (hebraisk: ba‛alēʹ hammasōrahʹ, der betyder „traditionens mestre“) et system af vokalpunkter og accenttegn. De tjente som en skriftlig hjælp til at udtale vokallydene, mens udtalen tidligere var gået fra slægt til slægt ved mundtlig overlevering. Masoreterne foretog ingen ændringer i teksten, men anførte marginalnoter, de såkaldte masora, når de fandt det nødvendigt. De var meget omhyggelige med ikke at tage sig friheder over for teksten. Desuden henledte de i deres masora opmærksomheden på ejendommeligheder i teksten og angav korrigerede læsemåder som de mente var nødvendige.

21. Hvad er den masoretiske tekst?

²¹ Tre skoler af masoreter beskæftigede sig med udviklingen af vokalpunkter og accenttegn til konsonantteksten, nemlig den babyloniske, den palæstinensiske og den tiberiske. Den hebraiske tekst der nu findes i trykte udgaver af den hebraiske bibel kaldes den masoretiske tekst og anvender det system den tiberiske skole opfandt. Dette system blev udviklet af masoreterne i Tiberias, en by på vestbredden af Galilæas Sø. I sine fodnoter henviser New World Translation ofte til den masoretiske tekst (med symbolet „M“) og dens marginalnoter, masora (med symbolet M^margen).k

22. Hvilket håndskrift med den babyloniske tekst findes, og hvordan er denne tekst i sammenligning med den tiberiske tekst?

²² Den palæstinensiske skole placerede vokaltegnene over konsonanterne. Nogle ganske få af disse håndskrifter findes i dag og har vist at dette vokaliseringssystem var ufuldstændigt. Det babyloniske system var også supralineart (med vokalpunkterne anbragt over linjen). Et håndskrift med de babyloniske vokalpunkter er Codex Babylonicus Petropolitanus fra 916 e.v.t., der opbevares på det offentlige bibliotek i Leningrad. Denne kodeks indeholder Esajas, Jeremias, Ezekiel og „de små profeter“, med marginalnoter (masora). Bibelforskerne har ivrigt gransket dette håndskrift og sammenlignet det med den tiberiske tekst. Skønt det bruger det supralineare vokalsystem følger det faktisk den tiberiske tekst med hensyn til konsonanttekst, vokaler og masora. På British Museum findes der et eksemplar af den babyloniske tekst til Pentateuken der i det store og hele har vist sig at være i overensstemmelse med den tiberiske tekst.

23. Hvilke hebraiske håndskrifter har man fundet ved Det Døde Hav?

²³ Dødehavsrullerne. I 1947 indledtes et nyt, spændende kapitel i de hebraiske håndskrifters historie. I en hule ved Wadi Qumran (Nahal Qumeran), i området ved Det Døde Hav, fandt man den første Esajasrulle sammen med andre bibelske og ikkebibelske skriftruller. Kort tid efter offentliggjorde man en fuldstændig fotokopi af denne velbevarede Esajasrulle (1QIs^a) til studiebrug for forskere. Man antager at den stammer fra slutningen af det andet århundrede før vor tidsregning. Det var et utroligt fund — et hebraisk håndskrift der var cirka tusind år ældre end det ældste eksisterende håndskrift med den anerkendte masoretiske tekst til Esajas’ Bog!l I andre huler i Qumran fandt man fragmenter af over 170 skriftruller med dele af alle De Hebraiske Skrifters bøger undtagen Esters Bog. Disse skriftruller studeres stadig.

24. Hvordan stemmer disse håndskrifter med den masoretiske tekst, og hvordan gør New World Translation brug af dem?

²⁴ Efter at have undersøgt den lange Salme 119 i en betydningsfuld dødehavsrulle med Salmernes Bog (11QPs^a) har en forsker meddelt at den er næsten ordret identisk med Salme 119 i den masoretiske tekst. Om Salmerullen har professor J. A. Sanders bemærket: „De fleste af [afvigelserne] er ortografiske og har kun betydning for de forskere der er interesserede i at finde fingerpeg om hvordan hebraisk blev udtalt i fortiden, og den slags.“a Andre eksempler fra disse bemærkelsesværdige gamle håndskrifter viser at der i de fleste tilfælde ikke er store afvigelser. Skønt der er nogen forskel i stavemåden og den grammatiske opbygning, viser Esajasrullen ingen afvigelser med hensyn til lærepunkter. Den offentliggjorte Esajasrulle blev undersøgt med hensyn til afvigelser da man arbejdede på New World Translation, og der henvises til den.b

25. Hvilke hebraiske tekster er her blevet drøftet, og hvad overbeviser studiet af dem os om?

²⁵ Vi har hermed gjort rede for ad hvilke hovedveje De Hebraiske Skrifter er blevet overleveret. De vigtigste tekster er Den Samaritanske Pentateuk, de aramaiske targumer, den græske Septuaginta, den tiberiske hebraiske tekst, den palæstinensiske hebraiske tekst, den babyloniske hebraiske tekst og Dødehavsrullernes hebraiske tekst. Som et resultat af studiet og sammenligningen af disse tekster er vi overbeviste om at De Hebraiske Skrifter i det store og hele er overleveret til os i den form hvori Guds inspirerede tjenere først nedskrev dem.

HEBRAISKE TEKSTUDGAVER

26. (a) Hvornår indledte man et kritisk studium af den hebraiske tekst, og hvilke tekster er blevet udgivet? (b) Hvordan er Ginsburgs tekst blevet anvendt?

²⁶ Den trykte standardudgave af den hebraiske tekst helt frem til det nittende århundrede var Den Anden Rabbinerbibel, som var udarbejdet af Jakob ben Chajjim og udgivet i 1524-25. Det var først i det attende århundrede at bibelforskere indledte et kritisk studium af den hebraiske tekst. I 1776-80 udgav Benjamin Kennicott i Oxford forskellige læsemåder fra over 600 hebraiske håndskrifter. Derefter, i 1784-98, udgav den italienske forsker J. B. de Rossi i Parma forskellige læsemåder fra mere end 800 andre håndskrifter. Den hebraiskkyndige S. Baer i Tyskland udarbejdede også en tekst. Senere tilbragte C. D. Ginsburg mange år med at frembringe en hebraisk tekstudgave med kritiske noter. Denne blev første gang udgivet i 1894 og udkom i en sidste revideret udgave i 1926.c Joseph Rotherham brugte 1894-udgaven af denne tekst da han i 1902 udarbejdede sin engelske oversættelse, The Emphasised Bible, og professor Max L. Margolis og hans medarbejdere brugte Ginsburgs og Baers tekster da de i 1917 udarbejdede deres oversættelse af De Hebraiske Skrifter.

27, 28. (a) Hvad er Biblia Hebraica, og hvordan er dette værk blevet til? (b) Hvordan har New World Translation benyttet denne tekst?

²⁷ I 1906 udsendte den hebraiskkyndige forsker Rudolf Kittel i Tyskland den første udgave af sin hebraiske tekst, der blev kaldt Biblia Hebraica, „Den Hebraiske Bibel“. (Senere kom en anden udgave.) Heri sammenlignes i et omfattende fodnoteapparat de mange håndskrifter til den masoretiske tekst der da var tilgængelige. Kittel brugte den almindeligt anerkendte tekst af Jakob ben Chajjim som grundtekst. Da Ben Asjers meget ældre og bedre masoretiske tekst, der var blevet fastlagt omkring det 10. århundrede, blev tilgængelig, begyndte Kittel at udarbejde en helt ændret, tredje udgave af Biblia Hebraica. Dette arbejde blev fuldført af hans medarbejdere efter hans død.

²⁸ Det var 7., 8. og 9. udgave af Kittels Biblia Hebraica (1951-55) der dannede grundlaget da man oversatte De Hebraiske Skrifter til engelsk i New World Translation. En ny udgave af den hebraiske tekst, nemlig Biblia Hebraica Stuttgartensia fra 1977, blev anvendt da man reviderede fodnoterne til 1984-udgaven af New World Translation.

29. Hvilke oplysninger i Biblia Hebraica var af særlig værdi ved genindførelsen af Guds navn?

²⁹ Kittels gengivelse af marginalnoterne, masora, der gør opmærksom på de førkristne afskriveres mange ændringer af teksten, har bidraget til nøjagtige gengivelser i Ny Verden-oversættelsen, blandt andet til at man flere steder har kunnet genindføre Guds navn, Jehova. Megen bibelsk forskning kommer således fortsat læserne af Ny Verden-oversættelsen til gode.

30. (a) Benyt oversigten på side 308 der viser hvilke kilder der er anvendt som grundlag for De Hebraiske Skrifters tekst i Ny Verden-oversættelsen, og følg den hebraiske teksts udvikling frem til Biblia Hebraica som det vigtigste grundlag for Ny Verden-oversættelsen. (b) Hvilke andre kilder har komiteen bag New World Translation rådført sig med?

³⁰ Til denne lektion hører en oversigt der viser hvilke kilder der er anvendt som grundlag for De Hebraiske Skrifters tekst i Ny Verden-oversættelsen. Oversigten viser i store træk oprindelsen til den hebraiske tekst der ligger til grund for Kittels Biblia Hebraica, der er anvendt som vigtigste kilde. Med punkterede streger henvises der til de sekundære kilder man har rådført sig med. Når der henvises til oversættelser som Vulgata og den græske Septuaginta, vil det ikke sige at man har rådført sig med de originale værker. Som tilfældet er med selve de inspirerede Hebraiske Skrifter, eksisterer originalerne af disse oversættelser ikke mere. Derimod har man pålidelige udgaver af teksterne, eller pålidelige gamle oversættelser og kritiske kommentarer. Ved at rådføre sig med disse forskellige kilder har komiteen bag New World Translation kunnet frembringe en autoritativ og pålidelig oversættelse af de originale, inspirerede Hebraiske Skrifter. Disse kilder er alle angivet i fodnoterne i New World Translation.

31. (a) Hvad bygger De Hebraiske Skrifters tekst i Ny Verden-oversættelsen således på? (b) Hvilken tak og hvilket håb kan vi derfor give udtryk for?

³¹ De Hebraiske Skrifters tekst i Ny Verden-oversættelsen bygger således på århundreders bibellærdom og forskning. Den er baseret på en særdeles uangribelig hebraisk tekst, og har nydt godt af alt hvad der er gjort for at sikre en pålideligt overleveret tekst. Med et sprog der får læseren til at tænke, frembyder den en oversættelse der kan danne grundlag for et seriøst studium af Bibelen, en oversættelse der er både ærlig og nøjagtig. Priset være Jehova Gud, at han meddeler sig til os, og at hans ord i dag er levende og virkende! (Hebr. 4:12) Måtte retsindige mennesker fortsat opbygge deres tro ved studiet af Guds dyrebare ord og blive styrket til at gøre Jehovas vilje i disse kritiske tider. — 2 Pet. 1:12, 13.

[Oversigt på side 313]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

NOGLE VIGTIGE PAPYRUSHÅNDSKRIFTER

De Hebraiske Skrifter

Håndskriftets navn: Papyrus Nash

Symbol:

Årstal: 2. el. 1. årh. f.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Cambridge, England

Omtrentlige indhold: 24 linjer af De Ti Bud og nogle vers fra Femte Mosebog, kap. 5, 6

Håndskriftets navn: Rylands 458

Symbol: 957

Årstal: 2. årh. f.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Manchester, England

Omtrentlige indhold: Fragmenter af Femte Mosebog, kap. 23-28

Håndskriftets navn: Fouad 266

Årstal: 1. årh. f.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Kairo, Egypten

Omtrentlige indhold: Dele af Første og Femte Mosebog

Håndskriftets navn: Dødehavsrulle med Tredje Mosebog

Symbol: 4Q LXX Levb

Årstal: 1. årh. f.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Jerusalem, Israel

Omtrentlige indhold: Fragmenter af Tredje Mosebog

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

3 Mos. 3:12; 4:27

Håndskriftets navn: Chester Beatty 6

Symbol: 963

Årstal: 2. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Dublin, Irland, og Ann Arbor, Michigan, USA

Omtrentlige indhold: Dele af Fjerde og Femte Mosebog

Håndskriftets navn: Chester Beatty 9, 10

Symbol: 967/968

Årstal: 3. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Dublin, Irland, og Princeton, New Jersey, USA

Omtrentlige indhold: Dele af Ezekiels, Daniels og Esters Bog

De Kristne Græske Skrifter

Håndskriftets navn: Oxyrhynchus 2

Symbol: P1

Årstal: 3. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Philadelphia, Pa., USA

Omtrentlige indhold: Matt. 1:1-9, 12, 14-20

Håndskriftets navn: Oxyrhynchus 1228

Symbol: P22

Årstal: 3. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Glasgow, Skotland

Omtrentlige indhold: Fragmenter af Johannes, kap. 15, 16

Håndskriftets navn: Michigan 1570

Symbol: P37

Årstal: 3./4. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Ann Arbor, Michigan, USA

Omtrentlige indhold: Matt. 26:19-52

Håndskriftets navn: Chester Beatty 1

Symbol: P45

Årstal: 3. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Dublin, Irland; Wien, Østrig

Omtrentlige indhold: Fragmenter af Mattæus, Markus, Lukas, Johannes og Apostelgerninger

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Luk. 10:42; Joh. 10:18

Håndskriftets navn: Chester Beatty 2

Symbol: P46

Årstal: ca. 200 e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Dublin, Irland; Ann Arbor, Michigan, USA

Omtrentlige indhold: Ni af Paulus’ breve

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Rom. 8:23, 28; 1 Kor. 2:16

Håndskriftets navn: Chester Beatty 3

Symbol: P47

Årstal: 3. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Dublin, Irland

Omtrentlige indhold: Åb. 9:10–17:2

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Åb. 13:18; 15:3

Håndskriftets navn: Rylands 457

Symbol: P52

Årstal: ca. 125 e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Manchester, England

Omtrentlige indhold: Joh. 18:31-33, 37, 38

Håndskriftets navn: Bodmer 2

Symbol: P66

Årstal: ca. 200 e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Genève, Schweiz

Omtrentlige indhold: Størstedelen af Johannesevangeliet

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Joh. 1:18; 19:39

Håndskriftets navn: Bodmer 7, 8

Symbol: P72

Årstal: 3./4. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Genève, Schweiz, og Vatikanbiblioteket i Rom, Italien

Omtrentlige indhold: Judas, 1 Peter og 2 Peter

Håndskriftets navn: Bodmer 14, 15

Symbol: P75

Årstal: 3. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Genève, Schweiz

Omtrentlige indhold: Størstedelen af Lukas- og Johannesevangeliet

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Luk. 8:26; Joh. 1:18

[Oversigt på side 314]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

NOGLE VIGTIGE HÅNDSKRIFTER PÅ SKIND OG PERGAMENT

De Hebraiske Skrifter (på hebraisk)

Håndskriftets navn: Aleppokodeksen

Symbol: Al

Årstal: 930 e.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Tidligere i Aleppo, Syrien. Nu i Israel.

Omtrentlige indhold: En stor del af De Hebraiske Skrifter (Efter Ben Asjers tekst)

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Jos. 21:37

Håndskriftets navn: British Museum Codex Or4445

Årstal: 10. årh. e.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: London, England

Omtrentlige indhold: Størstedelen af Pentateuken

Håndskriftets navn: Kairo-kodeksen

Symbol: Ca

Årstal: 895 e.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Kairo, Egypten

Omtrentlige indhold: De første og de senere profeter

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Jos. 21:37; 2 Sam. 8:3

Håndskriftets navn: Leningrad kodeksen

Symbol: B 19A

Årstal: 1008 e.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Leningrad, USSR

Omtrentlige indhold: De Hebraiske Skrifter

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Jos. 21:37; 2 Sam. 8:3; tillæg 1A

Håndskriftets navn: Codex Babylonicus Petropolitanus

Symbol: B 3

Årstal: 916 e.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Leningrad, USSR

Omtrentlige indhold: Senere profeter

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Tillæg 2B

Håndskriftets navn: Esajasrulle a fra Hule 1 ved Det Døde Hav

Symbol: 1QIsa

Årstal: Slutningen af 2. årh. f.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Jerusalem, Israel

Omtrentlige indhold: Esajas

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Es. 11:1; 18:2; 41:29

Håndskriftets navn: Salmerullen fra Det Døde Hav

Symbol: 11QPsa

Årstal: 1. årh. e.v.t.

Sprog: hebraisk

Opbevares i: Jerusalem, Israel

Omtrentlige indhold: Dele af 41 salmer fra den sidste tredjedel af bogen

Septuaginta og De Kristne Græske Skrifter

Håndskriftets navn: Det Sinaitiske Håndskrift

Symbol: 01( א)

Årstal: 4. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: London, England

Omtrentlige indhold: Dele af De Hebraiske Skrifter, alle De Græske Skrifter og nogle apokryfe skrifter

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

1 Krøn. 12:19; Joh. 5:2; 2 Kor. 12:4

Håndskriftets navn: Det Alexandrinske Håndskrift

Symbol: A (02)

Årstal: 5. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: London, England

Omtrentlige indhold: Alle De Hebraiske og Græske Skrifter (enkelte mindre dele mangler eller er beskadiget), og nogle apokryfe skrifter

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

1 Kong. 14:2; Luk. 5:39; Apg. 13:20; Hebr. 3:6

Håndskriftets navn: Det Vatikanske Håndskrift nr. 1209

Symbol: B (03)

Årstal: 4. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Vatikanbiblioteket Rom, Italien

Omtrentlige indhold: Oprindeligt hele Bibelen. Nu mangler: 1 Mos. 1:1–46:28; Sl. 106-137; Hebræerbrevet efter 9:14; 2 Timoteus, Titus, Filemon, Åbenbaringen

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Mark. 6:14; Joh. 1:18; 7:53–8:11

Håndskriftets navn: Ephraemi Syri rescriptus

Symbol: C (04)

Årstal: 5. årh. e.v.t.

Sprog: græsk

Opbevares i: Paris, Frankrig

Omtrentlige indhold: Dele af De Hebraiske Skrifter (64 blade) og af De Græske Skrifter (145 blade)

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Apg. 9:12; Rom. 8:23, 28, 34

Håndskriftets navn: Codex Bezae Cantabrigiensis

Symbol: Dea (05)

Årstal: 5. årh. e.v.t.

Sprog: græsk-latin

Opbevares i: Cambridge, England

Omtrentlige indhold: Det meste af de fire evangelier og Apostelgerninger, nogle få vers af 3 Johannes

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Matt. 24:36; Mark. 7:16; Luk. 15:21 (Henvisningen vises blot ved symbolet „D“)

Håndskriftets navn: Codex Claromontanus

Symbol: DP (06)

Årstal: 6. årh. e.v.t.

Sprog: græsk-latin

Opbevares i: Paris, Frankrig

Omtrentlige indhold: Paulus’ breve (inklusive Hebræerbrevet)

Eksempler på anvendelse i studieudgaven af New World Translation (se fodnoterne til de anførte skriftsteder)

Gal. 5:12 (Henvisningen vises blot ved symbolet „D“)