Et gammelt klenodie reddes fra en bunke affald

HVAD forbinder du med en bunke affald? Mon ikke det får dig til at tænke på en dynge skrald med en ubehagelig lugt? Af den grund ville du sikkert ikke forvente at finde noget værdifuldt dér, og da slet ikke et uvurderligt klenodie.

Men for hundrede år siden blev et klenodie faktisk fundet et sådant sted – i en bunke affald. Der var ikke tale om en bogstavelig ædelsten, men om noget andet af meget stor værdi. Hvilken slags skat var det man havde fundet? Og hvorfor har dette fund betydning for os i dag?

ET UVENTET FUND

I begyndelsen af det 20. århundrede var Bernard P. Grenfell og Arthur S. Hunt, to forskere fra universitetet i Oxford, på besøg i Egypten. Og der, i nogle affaldsdynger i nærheden af Nildalen, fandt de nogle papyrusfragmenter. Senere, da de to forskere i 1920 havde travlt med at udarbejde en fortegnelse over deres samling, fik Bernard Grenfell fat i nogle flere fragmenter som var blevet udgravet i Egypten. Han erhvervede sig disse på vegne af John Rylands-biblioteket i Manchester, England. Men de to mænd døde før de fik gjort fortegnelsen færdig.

Colin H. Roberts, en anden forsker ved universitetet i Oxford, fuldførte opgaven. Mens han var ved at sortere fragmenterne, opdagede han en papyrusstump der målte cirka 9 gange 6 centimeter. Til hans store overraskelse kendte han udmærket den håndskrevne græske tekst på fragmentet. Ordene på den ene side var hentet fra Johannes 18:31-33. På den anden side fandtes dele af vers 37 og 38. Colin Roberts var klar over at han var stødt på et uvurderligt klenodie.

DETS ALDER BESTEMMES

Colin Roberts havde en mistanke om at denne papyrusstump var meget gammel. Men hvor gammel? For at få afklaret det sammenlignede han håndskriften på fragmentet med skriften på andre gamle daterede manuskripter – en disciplin der kaldes palæografi.a Ved hjælp af denne metode var han i stand til at angive en omtrentlig alder. Men han ville gerne være sikker. Derfor fotograferede han fragmentet, sendte kopier til tre forskere i papyrologi og bad dem om at bestemme dets alder. Hvilken konklusion nåede de frem til?

Efter at have studeret skriftens stil og træk var alle tre forskere enige om at fragmentet var blevet skrevet i den første halvdel af det andet århundrede efter vor tidsregning – blot nogle få årtier efter apostlen Johannes’ død! Palæografi er imidlertid ikke en ufejlbarlig metode når det gælder datering af håndskrifter, og en anden forsker mente at teksten kunne være skrevet på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af det andet århundrede. Ikke desto mindre var og er denne lille stump papyrus det ældste eksisterende håndskrift til De Kristne Græske Skrifter man nogen sinde har fundet.