-
‘Jeg så en stor skare’Vagttårnet (studieudgave) – 2019 | September
-
-
5. Hvad forstod Bibelstudenterne angående de 144.000?
5 Bibelstudenterne forstod naturligvis også ud fra Bibelen at nogle ville blive “købt fra jorden” for at herske sammen med Jesus i himlen. (Åb. 14:3) De forstod at denne gruppe ville bestå af 144.000 aktive og indviede kristne som havde tjent Gud trofast mens de var på jorden. Men hvad troede de om den store skare?
6. Hvad troede Bibelstudenterne angående den store skare?
6 I det syn Johannes fik, så han at den store skare “stod foran tronen og foran Lammet”. (Åb. 7:9) Det fik Bibelstudenterne til at konkludere at den store skare skulle leve i himlen ligesom de 144.000. Men hvis både de 144.000 og den store skare skulle leve i himlen, hvilken forskel ville der så være mellem de to grupper? Bibelstudenterne mente at den store skare måtte bestå af kristne som ikke havde været fuldstændigt lydige mod Gud mens de var på jorden. De havde levet et forholdsvis rent liv, men nogle af dem havde måske ikke meldt sig ud af kristenhedens kirker. Efter Bibelstudenternes opfattelse havde disse mennesker haft en vis kærlighed til Gud, men ikke nok til at regere sammen med Jesus. Fordi de der hørte til den store skare, ikke havde haft tilstrækkelig gudhengivenhed, ville de få lov til at stå foran tronen i himlen men ikke få lov til at sidde på troner.
-
-
‘Jeg så en stor skare’Vagttårnet (studieudgave) – 2019 | September
-
-
Bibelstudenterne fremsatte også den tanke at nogle af dem der ville være “fyrster” på jorden til den tid – deriblandt trofaste mænd som var døde før Jesus og fik en opstandelse – måske ville blive belønnet med liv i himlen efter at tusindårsriget var slut. – Sl. 45:16.
8. Hvilke tre grupper havde efter Bibelstudenternes mening en plads i Guds hensigt?
8 Bibelstudenterne mente altså at der var tre grupper: (1) De 144.000, der skulle regere sammen med Jesus i himlen, (2) den store skare af ikke fuldstændigt lydige kristne som skulle stå foran tronen i himlen, og (3) millioner af mennesker som ville lære om Jehova her på jorden under Kristus’ tusindårsrige.b
-
-
‘Jeg så en stor skare’Vagttårnet (studieudgave) – 2019 | September
-
-
11. Hvad kan have været grunden til at nogle Bibelstudenter mente at nogle af de trofaste ville blive oprejst til himlen efter tusindårsriget?
11 Hvad så med den tanke at nogle af trosheltene fra før Jesus’ tid ville blive oprejst til himlen efter tusindårsriget? Den mulighed blev nævnt i The Watch Tower for 15. februar 1913 (på dansk i juli 1913). Man tænkte måske: ‘Hvorfor skulle trofaste mænd fra fortiden bare leve på jorden når kristne der ikke var lige så trofaste, ville blive belønnet med liv i himlen?’ Det ræsonnement var selvfølgelig påvirket af to forkerte antagelser: (1) At den store skare skulle leve i himlen, og (2) at den store skare ville bestå af kristne der var mindre trofaste.
12-13. Hvad er både de salvede og de der hører til den store skare, helt klar over?
12 Men som vi har set, har Jehovas Vidner siden 1935 klart kunnet se at de der overlever Harmagedon, er den store skare Johannes så i sit syn. De “kommer ud af den store trængsel” her på jorden, og de “bliver ved med højt at råbe: ‘Vores Gud, som sidder på tronen, og Lammet har givet os frelsen.’” (Åb. 7:10, 14) Desuden lærer vi i Bibelen at de der får en opstandelse til liv i himlen, får “noget bedre” end fortidens troshelte. (Hebr. 11:40) Da vores brødre forstod hvem den store skare er, begyndte de begejstret at opfordre andre til at tjene Jehova så de kunne få håb om at leve evigt på jorden.
-