Først anerkendt, senere forbudt

I samme periode var den kendte katolske humanist Jacques Lefèvre d’Étaples i Frankrig travlt optaget af at oversætte Bibelen fra latin til fransk, idet han rådførte sig med den græske grundtekst. Lefévre d’Étaples ønskede at gøre Bibelen tilgængelig for menigmand. Han skrev: „Den tid kommer da den rene lære om Kristus bliver forkyndt uden sammenblanding med menneskers overleveringer, modsat hvad der er tilfældet nu.“ I 1523 udgav han en fransk oversættelse af „Det nye Testamente“ i Paris. Men teologerne ved det ansete Sorbonne-universitet forkastede hans oversættelse fordi den var oversat til folkesprog. Det fik Lefévre d’Étaples til at forlade Paris og tage til Strasbourg i det nordøstlige Frankrig.

Teologernes modstand førte desuden til at trykkere i Frankrig ikke længere turde fremstille bibler på fransk. Hvor kunne Lefévre d’Étaples nu få trykt sin bibel? Et oplagt sted var Antwerpen. Hans bibeludgave af 1530, der blev trykt i Antwerpen af Merten de Keyser, var den første franske oversættelse af Bibelen i ét bind. Interessant nok trykkede Keyser denne oversættelse med accept fra det katolske Louvain-universitet, Belgiens ældste universitet, og med kejseren af Det Hellige Romerske Rige Karl V’s personlige godkendelse! Alligevel blev Lefévre d’Étaples’ oversættelse i 1546 føjet til listen over bøger som var forbudt for katolske læsere.

[Illustrationer på side 21]

Jacques Lefèvre d’Étaples og titelbladet i hans bibeludgave fra 1530, trykt i Antwerpen