Et skarpt syn og et godt samarbejde

Gribbene er godt udrustede til at patruljere fra luften. Deres brede vinger er perfekt konstrueret til svæveflyvning og sætter dem i stand til at flyve i timevis næsten uden at bevæge vingerne. De er mestre i at udnytte termiske opvinde — opadgående varme luftstrømme — sådan at de kan stige til vejrs med minimal anstrengelse. Dean Amadon, en fremtrædende amerikansk ornitolog, omtaler dem som „en af de mest magtfulde demonstrationer naturen kan fremvise inden for flyvekunsten“.

I mange år var ornitologerne optaget af spørgsmålet om hvordan gribbene så hurtigt finder frem til ådslerne.

Svaret skulle findes i en kombination af et skarp syn og et godt samarbejde. Beregninger har vist at en grib der kredser i en højde af omkring 750 meter kan se en genstand på jorden der er mindre end 13 centimeter lang.

Gribbene kan også flyve højt. I 1973 kolliderede en afrikansk Rüppell’s grib med en flyvemaskine der i en højde af 11.300 meter var på vej over Elfenbenskysten i Vestafrika.