Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Prævention — Hvem skal bestemme? Din kirke eller dig?
    Vågn op! – 1989 | 22. september
    • Hvad siger Bibelen?

      De der argumenterer imod forebyggelse citerer ofte den bibelske befaling som blev givet til Adam og Eva: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden.“ (1 Mosebog 1:28, da. aut.) Den spanske forfatter Ricardo Lezcano bemærkede imidlertid: „Det virker noget modstridende at anvende den samme formulering på fire milliarder mennesker som gjaldt for de to eneste indbyggere på kloden.“ Dette bud havde tydeligvis forbindelse til de særlige omstændigheder der gjorde sig gældende på det tidspunkt.

      Bibelen siger ikke noget om familieplanlægning. Den fordømmer umoralitet, men den lærer ikke at det kun er ønsket om videregivelse af liv der berettiger til kønslig omgang mellem ægtemand og hustru. (Jævnfør Ordsprogene 5:15-20; 1 Korinther 7:2, 3.) I dette spørgsmål, som i ethvert andet spørgsmål hvor Bibelen ikke indeholder direkte vejledning, må hvert par selv træffe en afgørelse i overensstemmelse med deres samvittighed. At fastsætte endegyldige normer for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert ville være at gå „ud over, hvad der står skrevet“. — 1 Korinther 4:6, da. aut.

      Dette er dog ikke ensbetydende med at alle former for børnebegrænsning er tilladelige i Guds øjne. Bibelen gør det klart at Gud sætter det ufødte barns liv meget højt og at han lægger mærke til fosterets udvikling. (Salme 139:13-16; Jeremias 1:5) Under Moseloven var der streng straf for at forårsage et ufødt barns død — selv hvis det skete uforvarende. (2 Mosebog 21:22, 23) I Guds øjne er abort derfor noget forkasteligt, og det samme gælder alle andre foranstaltninger eller medikamenter til ombringelse af liv efter undfangelsen.a

      Den holdning som mange oprigtige katolikker intuitivt indtager — at familieplanlægning er noget det bør overlades til det enkelte par at tage stilling til — er lige netop det Bibelen antyder.

      Joaquim, den portugisiske fader der blev nævnt i begyndelsen, nåede denne slutning efter personligt at have oplevet de vanskeligheder og hjertesorger der er forbundet med at overholde den katolske lære om prævention. Han begyndte at undersøge Bibelen for at finde ud af om andre af kirkens læresætninger var „menneskebud“ snarere end „Guds bud“. — Mattæus 15:3, 9, da. aut.

  • Prævention — Hvem skal bestemme? Din kirke eller dig?
    Vågn op! – 1989 | 22. september
    • [Fodnote]

      a I sjældne tilfælde kan der blive tale om et lægeligt indgreb for at redde moderens liv. — Se Vagttårnet for 1. august 1975, siderne 359-60.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del