-
Frafald — vejen til Gud spærretMenneskets søgen efter Gud
-
-
14. (a) Hvordan gik det til at kristne tilsynsmænd med tiden blev afløst af navnkristne biskopper? (b) Hvem forsøgte at opnå forrangen blandt biskopperne?
14 Det var først senere at ordet epiʹskoposb (tilsynsmand, forstander) blev ændret til „biskop“, det vil sige en præst der har myndighed over de andre gejstlige i sit bispedømme. Den spanske jesuit Bernardino Llorca forklarer: „I begyndelsen blev der ikke gjort noget tydeligt skel mellem biskopperne og presbyterne, og opmærksomheden blev blot rettet mod ordenes betydning: biskop svarer til forstander; presbyter svarer til ældste. . . . Men lidt efter lidt blev skellet klarere, og benævnelsen biskop blev brugt om de mere betydningsfulde forstandere, som var i besiddelse af den højeste præstelige myndighed og kunne lægge hænderne på og ordinere præster.“ (Historia de la Iglesia Católica) Biskopperne begyndte at tjene i en form for monarkisk system, især fra begyndelsen af det fjerde århundrede. Der opstod et hierarki, et regerende præsteskab, og med tiden blev biskoppen af Rom, som hævdede at være Peters efterfølger, anerkendt af mange som den øverste biskop og pave.
15. Hvilket svælg er der mellem den måde de første kristne blev ledet på, og den måde kristenheden bliver ledet på?
15 I dag er stillingen som biskop i kristenhedens forskellige kirkesamfund en ophøjet stilling der medfører prestige og magt. Biskopperne er som regel højt lønnede og bliver ofte identificeret med den herskende klasse i landet. Hvilken forskel er der ikke mellem dette og den enkle måde de første kristne menigheder var organiseret på under Kristus og de ældste eller tilsynsmændene!
-
-
Frafald — vejen til Gud spærretMenneskets søgen efter Gud
-
-
b Det græske ord epiʹskopos betyder bogstaveligt ’en der våger over’. På latin blev det til episcopus, og på oldnordisk blev ordet omdannet til „biskup“ og senere på nudansk til „biskop“.
-