Vi kan finde svaret ved at se nærmere på ordningen med tilflugtsbyer i fortidens Israel. Ganske vist var denne ordning en del af Lovpagten, der blev erstattet på pinsedagen i år 33. Men husk at Loven kom fra Jehova. Så ordningen med tilflugtsbyer kan lære os noget om hvordan Jehova ser på synd, syndere og anger. Lad os begynde med at undersøge hvorfor disse byer fandtes, og hvordan de fungerede.

‘AFGIV TILFLUGTSBYER’

3. Hvad skulle israelitterne gøre med en der begik mord?

³ Jehova betragtede det som meget alvorligt når et menneske blev slået ihjel. Hvis en i Israel begik overlagt mord, skulle ofrets nærmeste mandlige slægtning, også kaldet “blodhævneren”, slå morderen ihjel. (4 Mos. 35:19) På den måde blev der skaffet soning for at et uskyldigt menneskes blod var blevet udgydt. Jehova havde direkte sagt at et menneskes udgydte blod ‘besudlede landet’, så for at det lovede land ikke skulle blive besmittet, måtte dommen eksekveres hurtigt. – 4 Mos. 35:33, 34.

4. Hvad skulle israelitterne gøre med en der uforsætligt slog et menneske ihjel?

⁴ Men hvad nu hvis en israelit uforsætligt slog et andet menneske ihjel? Selvom det var sket ved et uheld, havde vedkommende stadig været årsag til at et uskyldigt menneskes blod var blevet udgydt. (1 Mos. 9:5) Men Jehova havde barmhjertigt besluttet at drabsmanden kunne få lov til at flygte fra blodhævneren og søge beskyttelse i en af de seks tilflugtsbyer. Han skulle dog blive boende i tilflugtsbyen indtil ypperstepræsten døde. – 4 Mos. 35:15, 28.

5. Hvorfor er der god grund til at se nærmere på ordningen med tilflugtsbyer?

⁵ Det var ikke mennesker men Jehova Gud der stod bag ordningen med tilflugtsbyer. Han havde givet Josua følgende påbud: “Tal til Israels sønner og sig: ‘Afgiv de tilflugtsbyer som jeg talte til jer om.’” Disse byer blev ‘helliget’, eller sat til side. (Jos. 20:1, 2, 7, 8) At se nærmere på denne ordning vil derfor øge vores forståelse af Jehovas barmhjertighed og vise os noget om hvordan vi kan søge tilflugt hos ham i dag.

“HAN SKAL ... FREMFØRE SIN SAG I PÅHØR AF DE ÆLDSTE”

6, 7. (a) Hvilken rolle spillede de ældste når en der uforsætligt havde slået en anden ihjel, skulle dømmes? (Se indledningsbilledet). (b)  Hvorfor var det klogt at søge hjælp hos de ældste?

⁶ Hvis en israelit uforsætligt slog et menneske ihjel, skulle han flygte til en tilflugtsby, og ved byens port skulle han “fremføre sin sag i påhør af de ældste”. De ældste skulle tage godt imod ham. (Jos. 20:4) Senere ville han blive sendt tilbage til den by hvor drabet var sket, så de ældste dér kunne fælde dom i sagen. (Læs 4 Mosebog 35:24, 25). Hvis de nåede frem til at der var tale om uforsætligt manddrab, ville han få lov til at vende tilbage til tilflugtsbyen.

⁷ Hvorfor var det nødvendigt at involvere de ældste? Fordi det var dem der havde fået til opgave at holde Israels menighed ren og hjælpe drabsmanden til at få gavn af Jehovas barmhjertighed. En bibelforsker har forklaret at en der flygtede uden at søge hen til de ældste, ville løbe en stor risiko. Han skriver: “Hans blod ville komme over hans eget hoved fordi han ikke benyttede sig af den sikkerhedsforanstaltning Gud havde sørget for.” En der uforsætligt havde slået en anden ihjel, kunne få hjælp, men han måtte altså selv opsøge hjælpen og tage imod den. Hvis han ikke søgte ind i en af de tilflugtsbyer Jehova havde sørget for, havde den nærmeste slægtning til den dræbte lov til at slå ham ihjel.

“HAN SKAL FLYGTE TIL EN AF DISSE BYER”

10. Hvad måtte man gøre for at blive vist barmhjertighed hvis man ved et uheld havde slået en anden ihjel?

¹⁰ Hvis man ved et uheld havde slået et andet menneske ihjel, måtte man gøre noget aktivt for at blive vist barmhjertighed, nemlig flygte til den nærmeste tilflugtsby. (Læs Josua 20:4). Man kan ikke forestille sig at drabsmanden tog let på det. Hans liv afhang af at han kom frem til byen så hurtigt som muligt, og at han blev der indtil ypperstepræsten døde. Det indebar nogle ofre – han måtte give afkald på sit arbejde, sit hjem og sin frihed til at rejse.a (4 Mos. 35:25) Men det var dét værd. Hvis han forlod tilflugtsbyen i utide, viste det at han var ligeglad med at han havde taget et andet menneskes liv, og han ville desuden bringe sit eget liv i fare.

“DE SKAL TJENE JER SOM TILFLUGT”

13. Hvorfor kunne man føle sig tryg og glad i en tilflugtsby?

¹³ Når drabsmanden var nået ind i tilflugtsbyen, var han i sikkerhed. “De skal tjene jer som tilflugt,” havde Jehova sagt om disse byer. (Jos. 20:2, 3) Jehova ville ikke igen kræve drabsmanden til regnskab for det han havde gjort, og blodhævneren havde ikke lov til at gå ind i byen og slå ham ihjel. Så længe han befandt sig i byen, var han under Jehovas beskyttelse og kunne føle sig tryg. Tilflugtsbyen var ikke et fængsel. Man havde derimod mulighed for at have et arbejde, hjælpe andre og tjene Jehova i fred, ja, at leve et lykkeligt og tilfredsstillende liv.