„DET tyvende århundredes nyeste og potentielt farligste sygdom, AIDS.“ Med disse ord har videnskabsmanden dr. L. A. Laskey beskrevet et problem der gav anledning til afholdelsen af en konference i Washington, D.C., den 19. og 20. september 1985.

Schmidt indrømmede: „Jeg tror vi står over for en mængde ukendte faktorer. Selve det at give blodtransfusioner er stadig — hver eneste dag — en kæmpemæssig udfordring. Her i landet er blodtransfusionerne en million gange om måneden eksperimenter med immunologi og epidemiologi, ofte uden juridiske fortilfælde.“

Senere talte dr. Paul Ness over emnet „Hvad der kan gå galt i forbindelse med transfusioner“. Han gav udtryk for at han ’på blot en halv time vanskeligt kunne nå at komme ind på alt det der kan gå galt i forbindelse med blodtransfusioner’. Han fortalte at han havde overvejet at vise et lysbillede af en etiket, fremstillet til lejligheden, med teksten: „Advarsel: Følgende kan gå galt i forbindelse med blodtransfusioner,“ fulgt af en liste med „omkring 50 forskellige ting“. Han opgav imidlertid, da han „vidste at listen ikke på nogen måde kunne blive komplet“.

Dr. Johanna Pindyck nævnte at ’af sygdomme der kan overføres gennem blodtransfusioner, frembyder non-A non-B hepatitis det mest presserende problem som vi i øjeblikket må kæmpe med’. Denne form for hepatitis „menes at være forårsaget af mindst to forskellige virusstoffer, men man har ikke kunnet bestemme disse stoffers eksakte natur. Vi har forsket i mange år — mindst ti til femten — men endnu har vi ikke fundet sygdommens årsag.“ Angående den bedste metode man har til at undersøge blodet for denne hepatitisform sagde hun: „Jeg vil mene at det i øjeblikket er omkring ti procent af blodforsyningen der testes, eller måske endda lidt mindre.“

Dr. Laskey nævnte senere at de prøver man i øjeblikket anvender ’er utrolig kostbare, farlige at fremstille og ikke fuldstændig nøjagtige’. Hvordan forholder det sig da med en nyudviklet metode som han mener er bedre? Han fortalte om nogle eksperimenter med patienter der led af AIDS eller af det med AIDS forbundne kompleks. Hos flere af disse patienter gav prøverne intet udslag. ’Ingen [af prøverne] ville have [påvist] AIDS,’ sagde han.

Det er derfor forståeligt at mange overvejer at oplagre deres eget blod eller kun at modtage blod fra en ven eller en slægtning. Dr. Joseph Bove frarådede imidlertid dette, idet han hævdede at det ville være kostbart og ville medføre mangel på blod. Han tilføjede: „En af de største årsager til transfusionsforbundne dødsfald er administrative fejl — at den forkerte patient får tilført det forkerte blod. Det piner mig at . . . sige at vi i 1985, trods al vor teknologi, datamater og så videre, end ikke kan sørge for at den rigtige patient får det rigtige blod. Men sandheden er at det kan vi ikke altid, og sådan går det til at vi slår folk ihjel.“