Specialister ser nærmere på alternativer til blod
OMKRING 200 specialister fra forskellige dele af USA samledes lørdag den 7. oktober 1995 i Cleveland, Ohio, for at tale om et emne der interesserer stadig flere læger: behandling og operation uden brug af blod.
Flere vanskelige situationer blev drøftet igennem: Hvordan hjælper man for eksempel patienter der rammes af akut anæmi? Hvordan behandler man børn som fødes for tidligt, uden at gøre brug af blod? Kan hjerteoperationer udføres uden blodtransfusion? Interessant nok er ’blodløs kirurgi’, som ofte indbefatter brug af teknikker der hjælper kroppen til at opbygge sin egen blodforsyning, allerede blevet anvendt i alle disse situationer med godt resultat.a
Hvorfor er det nødvendigt at finde alternativer til blodtransfusion? „Vi har erfaret at blodtransfusioner ofte overfører sygdomme, især hepatitis,“ siger Sharon Vernon, leder af et behandlingscenter for ’blodløs kirurgi’ ved St. Vincent Charity Hospital i Cleveland. Hun fortsætter: „Selv når der ikke overføres infektion via donorblodet, kan transfusionen svække patientens immunforsvar.“ Screening af blod har reduceret tilfældene af AIDS-smittede, men der er stadig mange sygdomme som ikke bliver opdaget ved sådanne tester. Til trods for at ’blodløs kirurgi’ kræver et større forberedende arbejde, har denne behandlingsform vist sig at være økonomisk rentabel for hospitalerne da behandlingen eliminerer de juridiske problemer der kan opstå når en patient modtager inficeret blod.
Jehovas vidner har en endnu vigtigere grund til at afholde sig fra at indtage blod: Guds lov forbyder det. (Apostelgerninger 15:29) Alligevel ønsker de selvfølgelig at modtage den bedst mulige lægebehandling. De har derfor indgået samarbejde med læger der er pionerer inden for forskningen af blodløs lægebehandling. Denne behandlingsform gavner ikke blot Jehovas vidner, men alle som er bekymrede for de farer der er forbundet med blodtransfusion.
[Fodnote]
[Kildeangivelse på side 32]
WHO-foto af P. Almasy