I 1941 fastlagde dr. John S. Lundy en norm for hvornår blodtransfusion er påkrævet. Øjensynlig uden nogen som helst klinisk begrundelse hævdede han at hvis blodets indhold af iltbærende hæmoglobin falder til ti gram eller derunder pr. deciliter blod, vil en blodtransfusion være påkrævet. Siden har denne grænseværdi været normen blandt læger.

Ikke desto mindre er der i næsten 30 år blevet sat spørgsmålstegn ved denne grænseværdi. I 1988 stod der rent ud i The Journal of the American Medical Association at der ikke findes nogen vidnesbyrd til støtte for denne værdi. Anæstesiologen Howard L. Zauder siger at den „bunder i traditioner, fortaber sig i det uvisse, og er ikke begrundet med kliniske eller eksperimentelle vidnesbyrd“. Andre betegner slet og ret denne grænseværdi som en myte.

Til trods for disse åbenhjertige afsløringer bliver denne myte stadig benyttet som en fornuftig rettesnor. Et hæmoglobintal på under ti vil næsten automatisk få mange anæstesiologer og andre læger til at foretage en blodtransfusion for at afhjælpe en lav blodprocent.

Mange læger har imidlertid med gode resultater foretaget operationer på Jehovas vidner hvor hæmoglobintallet endog var helt nede på fire, to eller mindre. Kirurgen Richard K. Spence siger: „Min erfaring med Jehovas vidner er at et lavt hæmoglobintal ikke har nogen som helst indflydelse på overlevelsesmulighederne.“