Den sande kristendom øger livskvaliteten i Sverige

SVERIGE er kendt for en levestandard der er blandt de højeste i verden. Ud over at dets indbyggere har en overflod af mad og rigeligt med boliger, biler, lystbåde, fjernsyn og personlige datamater, har de også gratis lægebehandling, alderdoms- og invalidepension, børnepenge og andre sociale ydelser.

Man kunne derfor drage den konklusion at det ville være svært at forbedre livskvaliteten i et sådant land. Men trods den materielle overflod har Sverige også sine problemer: Skilsmisser, alkoholisme, narkotikamisbrug, kriminalitet og selvmord. Religionen, som man måske ville forvente øvede en stærk moralsk indflydelse, er så godt som død i Sverige. Over 90 procent af landets indbyggere tilhører Den Lutherske Statskirke, men kun 2,1 procent går regelmæssigt i kirke. Det er som en præst siger: „Kirken lever en tilbagetrukken tilværelse. . . . Den har mistet sin livskraft og er blevet fremmed i forhold til folks behov.“

At kirkens bestræbelser for at forbedre livskvaliteten i Sverige er mislykkedes, indebærer imidlertid ikke at den sande kristendom også er slået fejl. Omkring 22.000 Jehovas vidner i 331 menigheder har gode resultater med at hjælpe folk til at anvende Bibelens principper og forbedre deres livskvalitet; og dette arbejde er ikke gået ubemærket hen.

„Man må beundre Jehovas vidner for deres nidkærhed med at bringe deres budskab ud!“ siger en religionslærer i Pinsemissionens landsdækkende avis Dagen. I artiklen tilføjes det: „Jehovas Vidner udgør den gruppe der vinder det største antal nye medlemmer hvert år og procentvis har den største skare af unge . . . Vi har meget at lære af Jehovas Vidner!“

Ja, de der er villige til at lære af Jehovas Vidner, vil opdage noget interessant. Nemlig at Bibelens budskab på overraskende vis kan forbedre livskvaliteten.

Kundskab fra Bibelen hjælper!

Tag for eksempel et brev som Vagttårnsselskabets afdelingskontor i Sverige har modtaget fra en ung ugift mor. Hun skriver: „Jeg vil gerne give udtryk for min værdsættelse af det gode liv jeg har oplevet siden jeg begyndte at studere med Jehovas vidner. Jeg har et røgfrit hjem. Jeg er blevet opmærksom på behovet for at bruge mere tid sammen med min datter. Min økonomiske situation er blevet forbedret, til trods for at min løn er uændret. Jeg har ikke så tit problemer med at sove. Jeg har desuden fået sande venner som jeg kan glæde mig over. Jeg vil ikke bytte min nuværende livsform med den jeg havde før.“

Et andet eksempel har at gøre med skilsmisse, der er meget almindeligt i Sverige. Bibelen viste sig at være en hjælp for ægteparret Arne og Ketie. De havde været gift i tretten år og havde to børn, da personlige modsætninger fik dem til at lade sig skille. De hadede hinanden.

Arne, der nu boede for sig selv, kom i kontakt med Jehovas vidner og begyndte at studere Bibelen. Han blev så begejstret for det han lærte at han en dag fór over til Ketie og forsøgte at tvinge hende og børnene til også at studere! Da hun nægtede det, skubbede han hende hårdt ind i væggen og sagde: „Du studerer, eller jeg slår dig ihjel!“ Ketie ringede til Jehovas Vidner og sagde klagende: „Hvem er den onde Gud I kalder Jehova?“

Ketie fik den beroligende oplysning at Jehova er en kærlig Gud som ikke tvinger nogen. Hun blev derfor nysgerrig og ønskede at vide mere. Efterhånden som Arne fik større kundskab om Bibelens principper, faldt han til ro og kom på talefod med Ketie. De så regelmæssigt hinanden til møderne i rigssalen. Hvad var resultatet? Efter at de begge var blevet døbte forkyndere giftede de sig igen! De har nu været gift i ni år, og Arne tjener som ældste i menigheden. „Vores ægteskab har aldrig været bedre end det er nu,“ siger de begge. „Vi har så meget at takke Jehova for.“

Bibelens budskab har også hjulpet unge til at forbedre deres livskvalitet. En ung mand ved navn David mindes: „Mine forældre blev skilt, og alting syntes at gå galt i mit liv. Jeg var ligeglad med alt. Jeg pjækkede ofte fra skolen og lavede ingen lektier de sidste tre år af min skoletid. Nogle gange syntes jeg ikke engang at livet var værd at leve. Jeg gik i lasede cowboybukser og gamle sko. Mit hår gik ned til midt på ryggen. Jeg forsøgte forskellige livsformer, for eksempel som ’punker’, og gik ind for hård rock. Desuden røg og drak jeg og kom ud i kriminalitet.

I 1986 besøgte et af Jehovas vidner mig. ’Endnu en af de der tvivlsomme religiøse typer,’ tænkte jeg. ’Lad mig spørge ham om noget som han ikke kan svare på.’ Til min overraskelse kunne han imidlertid svare. Jeg tog med på et af hans bibelstudier og opdagede at han havde et logisk svar på næsten alt — at der ikke var nogen huller i det han kaldte ’sandheden’. Jeg overværede et stævne og var forbavset over at se alle de pæne og venlige mennesker. Jeg begyndte også at komme til Jehovas Vidners møder og var overrasket over at så mange kom og hilste på mig. Hvilken enhed var der ikke blandt disse mennesker!“

Halvandet år senere blev David døbt som et af Jehovas vidner. Hans slægtninge, tidligere venner, lærere og andre havde svært ved at tro at denne nydeligt klædte og velsoignerede unge mand var den David de tidligere havde kendt.

Som ringe i vandet

I Sverige kan forkyndelsen fra dør til dør nogle gange virke nedslående. Svenskerne vogter nidkært deres privatliv. Når det ringer på døren nøjes de ofte med at kigge ud gennem dørspionen, og mange døre forbliver derfor lukkede for Jehovas vidner. Men de taber ikke modet af den grund. Forkynderne ved at englene kan finde de retsindige mennesker. (Åbenbaringen 14:6; jævnfør Mattæus 13:41.) Når først sandheden kommer ind i et sådant menneskes liv, spredes den ofte — ligesom ringe i vandet — til slægtninge og venner.

En kvinde i Stockholm mindes at hun sad ved køkkenbordet og græd over hvor elendig hendes tilværelse var. „Jeg var helt fortvivlet,“ sagde hun. „Pludselig begyndte jeg at bede: ’Gud, jeg kunne godt tænke mig at tale med dig om livet.’ Så ringede det på døren. Gennem dørspionen så jeg en velklædt mand og åbnede derfor døren. Han sagde at han ønskede at give mig del i nogle opmuntrende tanker fra Guds ord. Han var et af Jehovas vidner. Jeg spurgte om han havde besøgt mine naboer. ’Nej,’ sagde han, ’jeg var på vej hjem fra et bibelstudium da jeg bestemte mig for at aflægge et par besøg. Tilfældigvis begyndte jeg her.’ Jeg var forbløffet, eftersom jeg boede et par etager oppe. Desuden syntes jeg godt om det han viste mig.“

Denne kvinde begyndte kort tid efter at studere Bibelen. Med iver begyndte hun at give slægtninge og venner del i det hun havde lært. Hun spredte 28 bibler og 96 bøger. Hvad var resultatet? Snart efter begyndte hendes mand, to af hendes søstre, hendes niece og nevø, hendes svoger, hendes far og mor, hendes mands søn fra et tidligere ægteskab, hendes kollega, hendes ægtemands kollega og dennes hustru alle at studere Bibelen og forberede sig til dåb. Indtil nu har tretten mennesker fået mulighed for at forbedre deres livskvalitet gennem blot ét af Jehovas vidners husbesøg. Denne kvinde siger: „Det har været til så stor gavn for os at rette os efter Jehovas vilje, at vi burde takke ham på vore knæ hver eneste dag!“

Forkyndelse i skolen

I Sverige oplever mange skoler en alvorlig disciplinkrise. De unge forkyndere viser sig imidlertid at have en gavnlig indflydelse ved at de giver lærere og kammerater del i Bibelens ord. For eksempel fortalte Jörgen åbent sine lærere og kammerater at han var et af Jehovas vidner. Han blev respekteret for sin frimodighed og gode opførsel. Jörgen svarede altid høfligt og med henvisning til Bibelen, selv når der blev stillet ham provokerende spørgsmål. Dette gjorde et dybt indtryk på hans klassekammerater. Jörgen fortæller:

„Et år efter at jeg var gået ud af skolen, mødte jeg Peter, en tidligere klassekammerat. Efter nogle samtaler begyndte jeg at studere Bibelen med ham. Da hans mor var imod det, studerede vi nede på stranden. I marts 1988 blev Peter døbt. Hans mor lagde mærke til at hendes søn havde forandret sig til det bedre, så hun begyndte også at studere. Efter et stykke tid blev også hun døbt.

En anden tidligere klassekammerat, Torbjörn, begyndte også at studere Bibelen. Det samme gjorde hans mor. De er nu begge døbt.“ Alt i alt er fire af Jörgens tidligere klassekammerater begyndt at studere Bibelen, og en femte har vist interesse. „Jeg håber at denne oplevelse vil opmuntre unge forkyndere i skolen til ikke at holde sig tilbage,“ siger Jörgen. „Deres kristne opførsel og det at de står op for sandheden kan så en sæd der måske senere bærer frugt.“

Kamp for religionsfrihed

Jehovas Vidner har også indtaget en nøgleposition i rodfæstelsen af den grundlæggende trosfrihed i Sverige. Dette har tjent til gavn for alle.

For eksempel har Jehovas vidner i Sverige, ligesom i alle andre lande, som enkeltpersoner besluttet sig for at bevare deres kristne neutralitet. (Johannes 17:16) Det resulterede engang i at mange blev idømt lange fængselsstraffe. Men i 1966 blev der slået et slag for religionsfriheden da myndighederne besluttede sig for at det i hver enkelt forkynders tilfælde skulle afgøres om vedkommende skulle indkaldes til militærtjeneste. (Esajas 2:2-4) Sveriges religiøse tolerance har tjent som et forbillede for andre regeringer.

En anden sag har at gøre med patienters rettigheder. Jehovas vidner tager Bibelens befaling om at ’afholde sig fra blod’ alvorligt og nægter derfor at modtage blodtransfusion. (Apostelgerninger 15:28, 29) Selv om ikke alle læger og alt sygehuspersonale har respekteret dette bibelske standpunkt, bragte det mest fremtrædende lægevidenskabelige tidsskrift i Sverige for nylig en artikel med overskriften: „Nej til blodtransfusion bør respekteres hvis patienten er klar over konsekvenserne.“

Artiklen indeholdt et referat af et møde mellem Sundhedsstyrelsen og det lægeetiske udvalg under Den Svenske Lægeforening. Efter at have drøftet Jehovas vidners situation, besluttede disse myndigheder at tilskynde læger til at være imødekommende når en juridisk kompetent patient — fra 15 år og opefter — nægter at modtage en blodtransfusion. De erkendte at der nu er større tilbageholdenhed med at give blodtransfusioner på grund af risikoen for at overføre sygdomme. Men hvad vigtigere er, deres beslutning understøtter enhver patients grundlæggende ret til at nægte en bestemt lægebehandling.

De fleste af Sveriges indbyggere har det godt rent materielt. Men mange har behov for at blive opbygget moralsk og åndeligt. De sande kristne i dette land bidrager uden tvivl til en bedre tilværelse for alle dem der er villige til at lære Guds ord at kende og anvende det. Sådanne lydhøre mennesker nyder også godt af udsigten til evigt liv i Guds kommende nye verden. — Johannes 17:3; 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:3, 4.

[Kort på side 22]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

NORGE

SVERIGE

FINLAND

SOVJETUNIONEN

DANMARK

VESTTYSKLAND

ØSTTYSKLAND

POLEN