Den danske forsker Thomas Bartholin var af samme opfattelse. I 1673 skrev han: „[Hvad angår] transfusionskirurgi udført af novicer er man i de senere år gået for vidt, eftersom man gennem en åben vene ikke alene har indført opkvikkende væsker i hjertet på et sygt menneske, men varmt blod fra dyr eller [blod] fra ét menneske til et andet . . . den lærde mand Elsholtz undskylder ganske vist denne fremgangsmåde med at det apostolske dekret udelukkende må opfattes som et forbud mod det at indtage blod gennem munden, og at det på ingen måde gælder når det indføres i venerne. (New Clyster, kap. 7) Men begge måder at indtage [blod] på har ét og samme formål, nemlig at blodet skal medvirke til at nære eller læge det syge legeme.“b