En læge ved Albert Einstein College of Medicine (USA) skriver: „De fleste [Jehovas vidner] underskriver beredvilligt den amerikanske lægeforenings blanket der fritager lægerne og hospitalet for retslige konsekvenser, og mange bærer et lægeligt dokument på sig. En behørigt underskrevet og dateret blanket med en erklæring om at underskriveren nægter at modtage blodprodukter, er en kontraktlig overenskomst og er juridisk bindende.“ — Anesthesiology News, oktober 1989.

Ja, Jehovas vidner giver gerne en juridisk forsikring om at lægen eller hospitalet ikke vil blive draget til ansvar for følgerne af den behandling de anmoder om. Som anbefalet af lægelige eksperter bærer hvert Jehovas vidne et kort som angiver at han eller hun ikke ønsker blod. Kortet bliver fornyet en gang om året og er underskrevet af personen selv og to vidner, deriblandt som regel vedkommendes nærmeste slægtning.

I marts 1990 stadfæstede Ontarios højesteret i Canada en tidligere afgørelse, hvori der blev sagt om dette dokument: „Kortet er en skriftlig erklæring om en gyldig holdning som kortets indehaver er berettiget til at indtage, og lægger en skriftlig begrænsning på overenskomsten med lægen.“ I Medicinsk Etik (1985) skriver professor Daniel Andersen: „Foreligger der en utvetydig skriftlig tilkendegivelse fra patienten om, at vedkommende er Jehovas vidne og ikke ønsker blod under nogen omstændigheder, kræver respekt for patientens autonomi, at dette ønske respekteres, som om der havde foreligget et mundtligt udsagn.“

Jehovas vidner vil også underskrive en eventuel aftale med hospitalet. En blanket der bruges ved et hospital i Freiburg i Tyskland, har en rubrik hvor lægen kan beskrive de oplysninger han har givet patienten om behandlingen. Derefter følger denne tekst, før lægens og patientens underskrifter: „Som medlem af trossamfundet Jehovas Vidner afviser jeg kategorisk brugen af fremmed blod eller fremmede blodbestanddele under operationen. Jeg er klar over at det planlagte og nødvendige indgreb således er forbundet med en større risiko som følge af eventuel blødning. Efter at specielt dette er blevet grundigt forklaret for mig, anmoder jeg om at det påkrævede kirurgiske indgreb udføres uden brug af fremmed blod eller fremmede blodbestanddele.“ — Herz Kreislauf, august 1987.

I virkeligheden er risikoen ofte ringere ved behandling uden blod. Men hovedpunktet er at patienter som er Jehovas vidner, med glæde rydder unødige betænkeligheder af vejen så lægerne kan udføre den gerning de har viet sig til, nemlig at hjælpe mennesker til at blive raske. Dette samarbejde gavner alle parter, som dr. Angelos A. Kambouris har vist i artiklen „Større underlivsoperationer på Jehovas vidner“:

„En føroperativ aftale bør af kirurgen anses for bindende og bør overholdes uden hensyn til hvordan begivenhederne udvikler sig under og efter operationen. [Dette] stemmer patienterne positivt til den kirurgiske behandling, og det leder lægens opmærksomhed fra de retslige og filosofiske overvejelser til de kirurgiske og tekniske, hvorved han kan præstere det optimale og tjene sin patients interesser bedst.“ — The American Surgeon, juni 1987.