Da fru Malette i bevidstløs tilstand blev kørt på hospitalet fandt man at hun bar et underskrevet kort der klart viste at hun nægtede at modtage blodtransfusion af religiøse grunde.

En læge har ikke ret til at ignorere de instruktioner en patient har givet på forhånd [såsom det ’blodkort’ Jehovas vidner bærer] lige så lidt som han har ret til at ignorere de anvisninger der gives på ulykkestidspunktet.“ Retten tilføjede at „det at give et Jehovas vidne en blodtransfusion på trods af vedkommendes udtrykkelige vægring . . . er en krænkelse af vedkommendes integritet og er et udtryk for manglende respekt for de religiøse normer som vedkommende har valgt at leve efter“.

Derefter fremførte dommeren et vægtigt argument mod lægens påstand om at kortet var ugyldigt i denne nødsituation. „Jeg er ikke enig i . . . at det kort Jehovas vidner bærer blot er et betydningsløst stykke papir. . . . Anvisningerne på det kort fru Malette bar, påførte behandlingen af hende retsgyldige restriktioner der udelukkede blodtransfusion. . . . Hendes skriftlige erklæring har helt klart til hensigt at udtrykke hendes ønsker i tilfælde af at hun ikke er i stand til at tale for sig selv.“

Til sidst fremsatte dommeren det logiske ræsonnement at når Jehovas vidner nægter at modtage blodtransfusion „må de acceptere konsekvenserne af deres beslutning. Hverken vedkommende selv eller de pårørende kan senere sige at kortet ikke var et udtryk for deres egentlige ønske.“