-
Kampen for trosfrihedGuds rige hersker!
-
-
April Cadoreth (Se paragraf 21 til 24)
21-24. (a) Hvad førte til at Canadas højesteret afsagde en bemærkelsesværdig kendelse angående mindreårige og brugen af blodtransfusion? (b) Hvordan kan denne sag være til opmuntring for unge der tjener Jehova?
21 Canada. I almindelighed anerkender domstolene forældres ret til at afgøre hvilken lægebehandling der er bedst for deres børn. Nogle gange har domstole endda udstedt kendelser som gik ud på at en moden mindreårig skulle respekteres når det drejede sig om beslutninger vedrørende lægebehandling. Det kom til at gælde i April Cadoreths tilfælde. Som 14-årig blev hun indlagt med en voldsom indre blødning. Få måneder før havde hun udfyldt et forhåndsdirektiv hvori hun havde givet udtryk for at hun ikke ville have blod selv i akutte situationer. Lægen valgte at ignorere Aprils ønske og fik en retskendelse som gav ham lov til at give blod. Hun blev påtvunget transfusion med tre poser pakkede røde blodlegemer. April sammenlignede senere dette med en voldtægt.
22 April og hendes forældre gik til domstolene. Efter to år kom sagen for Canadas højesteret. April rejste tvivl om hvorvidt forfatningen var hensigtsmæssig i forbindelse med hendes sag; den del af sagen tabte hun. Retten dækkede imidlertid hendes juridiske omkostninger og afsagde en kendelse til gavn for hende og andre modne mindreårige som gerne vil gøre brug af deres ret til selvbestemmelse når det gælder lægebehandling. Domstolen sagde: „Når det gælder lægebehandling, bør man give unge under 16 år mulighed for at vise at deres synspunkter vedrørende en bestemt lægebehandling i tilstrækkelig grad afspejler en selvstændig tankevirksomhed og modenhed.“
23 Denne sag har stor betydning fordi højesteret tog stilling til modne mindreåriges forfatningsmæssige rettigheder. Før denne kendelse blev afsagt, kunne en canadisk domstol bemyndige lægerne til at give et barn under 16 år en bestemt lægebehandling hvis retten mente det var til bedste for barnet. Men nu kan en domstol ikke længere give tilladelse til at give unge under 16 en behandling imod deres vilje uden først at lade dem få mulighed for at bevise at de er modne nok til at træffe deres egen beslutning.
„Bevidstheden om at jeg har haft en andel i at herliggøre Jehovas navn og bevise at Satan er en løgner, har gjort mig meget glad“
24 Var denne tre år lange kamp anstrengelserne værd? „Helt sikkert,“ siger April, som nu er pioner og sund og rask. „Bevidstheden om at jeg har haft en andel i at herliggøre Jehovas navn og bevise at Satan er en løgner, har gjort mig meget glad.“ Det April har oplevet, viser at unge kan tage et modigt standpunkt og på den måde gøre det klart at de er sande undersåtter under Guds rige. — Matt. 21:16.
-