Et juridisk gennembrud
I APRIL 1995 blev der vundet en betydningsfuld sejr ved retten. Det hele begyndte den 28. januar 1992 da den 24-årige Luz Nereida Acevedo Quiles blev indlagt på El Buen Pastor-hospitalet i Puerto Rico til en ikke-akut operation. Ved indlæggelsen gav hun både skriftligt og mundtligt udtryk for at hun som et af Jehovas vidner ikke ønskede at modtage blod. (Apostelgerninger 15:28, 29) Hospitalspersonalet og den behandlende læge kendte til dette standpunkt.
To dage efter operationen mistede Luz en stor mængde blod og udviklede akut anæmi på grund af denne blødning. Lægen, dr. José Rodríguez Rodríguez, mente at den eneste måde han kunne hjælpe hende på var ved at give blodtransfusion. Uden hendes kendskab eller samtykke søgte han derfor om en retskendelse der gav lov til at give Luz blod.
Selv om Luz var ved fuld bevidsthed og i stand til at tale for sig selv, hævdede dr. Rodríguez Rodríguez at der på grund af sagens alvor ikke var tid til at indhente patientens eller andres samtykke. Den offentlige anklager, Eduardo Pérez Soto, underskrev formularen, og distriktsdommeren, Ángel Luis Rodríguez Ramos, udstedte en retskendelse der gav lov til at bruge blod.
Den 31. januar 1992 blev Luz ført ned på operationsstuen, hvor hun fik blodtransfusion. Mens dette skete hørte hun at nogle blandt hospitalspersonalet lo. Andre skældte hende ud, idet de sagde at det der blev gjort for hende var til hendes eget bedste. Luz strittede imod så godt hun kunne — men forgæves. Ved dagens slutning havde Luz modtaget fire enheder blod.
Luz’ sag var ikke den første og heller ikke den sidste i Puerto Rico der drejede sig om blodtransfusion og Jehovas vidner. Forud for Luz’ sag var der blevet udstedt mindst 15 retskendelser der gav lov til at give voksne Jehovas vidner blod mod deres ønske, og flere er blevet udstedt siden da. I ét af tilfældene blev blodtransfusion påtvunget en patient mens hun var bevidstløs.
Luz’ kamp endte imidlertid ikke på operationsstuen. I oktober 1993 blev der lagt sag an mod staten Puerto Rico. Sagen gik til højesteret, og den 18. april 1995 vandt Luz den. Retten fastslog at ordren til at give blod uden en lovmæssig retssag var „grundlovsstridig og en krænkelse af religionsfriheden, af patientens selvbestemmelsesret og af hendes privatliv“.
Kendelsen var bemærkelsesværdig, eftersom det var første gang at retten i Puerto Rico afsagde en dom til fordel for Jehovas vidner i en sag om blodtransfusion. Dommen fremkaldte en voldsom reaktion. Der blev holdt en pressekonference, hvor de større aviser, radio og tv var repræsenteret.
Om aftenen bragte radioen et interview med en af Luz’ advokater. Lytterne blev opfordret til at ringe ind og stille spørgsmål. Mange læger og advokater ringede og gav udtryk for at de var glade for sagens udfald. Én sagde: „Forskning har ikke kunnet bevise at blodtransfusion kan redde liv, og en sådan påstand er derfor forkert.“ Han sagde videre: „Blodtransfusion vil inden længe gå over i historien som en af den moderne lægevidenskabs største vildfarelser.“
En højt agtet professor i jura ringede senere til Vagttårnsselskabets afdelingskontor og udtrykte stor tilfredshed med hvad han kaldte „en eklatant sejr“. Han tilføjede at retskendelsen værner om de forfatningsbestemte rettigheder, ikke kun til gavn for Jehovas vidner, men for alle Puerto Ricos borgere.