Til kamp mod leukæmi

Otte måneder efter at min far var død, sagde vores praktiserende læge til mig at Saúl måtte hen på det lokale hospital for at blive undersøgt. Han led af ekstrem træthed. Der blev taget en række prøver, og lægerne meddelte mig at Saúl havde leukæmi.a

De næste to og et halvt år måtte han ind og ud af hospitaler mens han både måtte slås med kræften og med den kemoterapi han fik imod kræften. Med den første behandling, som varede i et halvt år, lykkedes det at holde sygdommen nede i det næste halvandet år. Men så vendte kræften tilbage. Saúl fik en lidt kortere kur med kemoterapi, men den svækkede ham alvorligt. Sygdommen blev kun kortvarigt slået tilbage, og Saúl ville ikke kunne klare en tredje omgang kemoterapi. Han havde allerede indviet sit liv til Gud og besluttet at han ville døbes som et af Jehovas Vidner, men kort efter at han var fyldt 17, døde han.

Lægerne anbefaler ofte blodtransfusion for at opveje de skrappe virkninger af kemoterapien. Men transfusioner kan naturligvis ikke helbrede sygdommen. Allerede da sygdommen blev konstateret, gjorde både Saúl og jeg det klart at vi ikke ville sige ja til denne behandling, for vi ønskede at overholde Jehovas lov om at ’afholde sig fra blod’. (Apostelgerninger 15:19, 20) Flere gange hvor jeg ikke var til stede, måtte Saúl selv overbevise lægerne om at den beslutning der var truffet, var hans egen. (Se rammen på side 31).

Lægerne indså til sidst at Saúl var en moden mindreårig som fuldt ud forstod sygdommens alvor. De gik med til at respektere vores standpunkt og tilbød behandling uden blod, men holdt ikke op med deres forsøg på at få os til at ændre beslutningen. Jeg var meget stolt af Saúl når jeg hørte hvordan han forklarede sin holdning over for lægerne. Der var ingen tvivl om at han havde et nært, personligt forhold til Jehova.

Den sommer hvor vi fik at vide at Saúl var syg, blev bogen Kom nær til Jehova udgivet ved vores områdestævne i Barcelona. Denne uvurderlige bog blev som et anker der holdt os fast mens vi prøvede at se den skræmmende fremtid i øjnene. De mange timer vi tilbragte på hospitalet, læste vi dele af bogen højt for hinanden. I de svære stunder vi senere måtte igennem, mindede vi ofte hinanden om det vi havde læst. På den måde fik ordene i Esajas 41:13, som nævnes i bogens forord, særlig betydning for os. Der står: „Jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd, jeg er den der siger til dig: ’Vær ikke bange. Jeg vil hjælpe dig.’“

Hvordan Saúls tro gjorde indtryk på andre

Saúls modenhed og optimisme gjorde dybt indtryk på lægerne og sygeplejerskerne ved Vall d’Hebrón-hospitalet. Hele det team der tog sig af ham, kom til at holde af ham. Den ledende hæmatolog der tog sig af kræftpatienter, har siden behandlet andre børn af Jehovas Vidner for leukæmi, og han har altid vist dem stor respekt og behandlet dem med værdighed. Han mindes stadig hvor stærk Saúl var i sin beslutning om at holde fast ved sin overbevisning, hvor modig han var over for døden, og hvor positivt hans livssyn var. Sygeplejerskerne fortalte Saúl at han var den bedste patient de nogen sinde havde haft på afdelingen. Han klagede aldrig og mistede aldrig sin sans for humor — selv ikke da han var på det sidste.

En psykolog har fortalt mig at når børn i den alder står over for en dødelig sygdom, er det almindeligt at de lader deres ubehag og frustration gå voldsomt ud over både læger og forældre. Men hun havde lagt mærke til at det var anderledes med Saúl. Det var forbløffende for hende at se hvor rolig og positiv han var. Det gav Saúl og mig anledning til at aflægge vidnesbyrd for hende om vores tro.

Jeg husker også at Saúl indirekte hjalp en trosfælle i vores menighed. Denne broder havde lidt af depression i omkring seks år, og medicin havde ikke kunnet hjælpe ham. Men flere gange hjalp broderen os ved at være hos Saúl om natten på hospitalet. Han fortalte mig at Saúls holdning til sygdommen gjorde dybt indtryk på ham. Selvom drengen var udmattet, prøvede han at opmuntre enhver der kom for at besøge ham. „Hans eksempel gav mig kræfter til at kæmpe imod min egen depression,“ siger han.