Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Vil Jehovas velsignelse nå dig?
    Vagttårnet – 2001 | 15. september
    • Boaz adlød Gud

      10. Hvad havde Boaz og Nabal tilfælles?

      10 Selv om Boaz og Nabal ikke levede samtidig, havde de visse ting tilfælles. For eksempel boede de begge i Juda. De var velhavende jordbesiddere, og de havde begge mulighed for at vise godgørenhed over for nogle som var i nød. Men dér hører ligheden også op.

      11. Hvordan viste Boaz at han adlød Jehova?

      11 Boaz levede i Israels dommertid. Han behandlede andre med respekt, og hans høstfolk agtede ham højt. (Rut 2:4) I lydighed mod Loven sikrede Boaz sig at der blev efterladt noget på marken til de fattige og nødstedte. (3 Mosebog 19:9, 10) Hvad gjorde Boaz da han hørte om Rut og No’omi og så hvor flittig Rut var til at sørge for sin aldrende svigermor? Han ofrede Rut særlig opmærksomhed og sagde til sine mænd at de skulle lade hende sanke på hans mark. I ord og handling viste Boaz at han var et åndeligsindet menneske som adlød Jehova. Gud viste ham derfor sin gunst og velsignede ham. — 3 Mosebog 19:18; Rut 2:5-16.

      12, 13. (a) Hvordan viste Boaz dyb respekt for Jehovas lov om svogerægteskab? (b) Hvordan blev Boaz velsignet af Gud?

      12 Boaz viste i særlig grad lydighed mod Jehova ved den uselviske måde hvorpå han opfyldte loven om svogerægteskab. Han gjorde alt hvad han kunne for at sikre at hans slægtning Elimeleks — No’omis afdøde mands — arvelod forblev i Elimeleks familie. En enke skulle indgå „svogerægteskab“ med sin afdøde mands nærmeste slægtning så de kunne få en søn som kunne overtage arven. (5 Mosebog 25:5-10; 3 Mosebog 25:47-49) Rut tilbød at træde i No’omis sted og indgå ægteskab med Boaz, for No’omi var ude over den alder hvor hun kunne føde børn. Efter at en anden som var nærmere beslægtet med Elimelek, havde afslået at hjælpe No’omi, tog Boaz Rut til ægte. Deres søn Obed blev betragtet som No’omis afkom og Elimeleks retmæssige arving. — Rut 2:19, 20; 4:1, 6, 9, 13-16.

      13 Boaz blev rigt velsignet for sin lydighed mod Guds lov. Gennem deres søn Obed blev han og Rut velsignet med at blive stamforældre til Jesus Kristus. (Rut 2:12; 4:13, 21, 22; Mattæus 1:1, 5, 6) Af Boaz’ uselviskhed kan vi lære at de der viser andre kærlighed og handler i overensstemmelse med Guds krav, vil blive velsignet.

  • Vil Jehovas velsignelse nå dig?
    Vagttårnet – 2001 | 15. september
    • 16. Hvordan kan vi efterligne Boaz og undgå at handle som Nabal?

      16 Ja, Boaz og Nabal var meget forskellige! Vi må undgå at være hårde og selviske som Nabal og i stedet efterligne Boaz’ venlighed og uselviskhed. (Hebræerne 13:16) Det kan vi gøre ved at følge apostelen Paulus’ råd: „Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre det der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Galaterne 6:10) I dag har Jesu „andre får“, kristne med et jordisk håb, den forret at gøre godt mod Jehovas salvede, resten af de 144.000, som vil få tilkendt udødeligt liv i himmelen. (Johannes 10:16; 1 Korinther 15:50-53; Åbenbaringen 14:1, 4) Jesus betragter sådanne kærlige handlinger som om de er gjort mod ham selv, og de vil føre til Jehovas rige velsignelse. — Mattæus 25:34-40; 1 Johannes 3:18.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del