-
Bibelens 8. bog — Ruts Bog“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
6. Hvordan anmoder Rut om ægteskab ved en genløser, og hvordan reagerer Boaz?
6 Genløseren Boaz gifter sig med Rut (3:1–4:22). Da No’omi selv er for gammel til at få børn fortæller hun nu Rut hvordan hun skal bære sig ad for at træde i stedet for hende i et ægteskab med en genløser. Ved høsten var det skik at ejeren selv førte tilsyn med rensningen af kornet, der foregik om aftenen for at man kunne udnytte den friske brise der afløste dagens varme. Boaz sover altså på tærskepladsen, og det er der Rut finder ham. Hun går roligt hen til ham, løfter kappen op ved hans fødder og lægger sig ned. Da han vågner ved midnat giver hun sig til kende, og som skik og brug var når kvinder gjorde fordring på retten til svogerægteskab, beder hun ham brede sin kappeflig ud over hende.a Boaz erklærer: „Måtte du blive velsignet af Jehova, min datter,“ og roser hende fordi hun ikke er gået efter de unge mænd. Rut er ikke af den slags der kunne tænke på at foreslå en umoralsk forbindelse; tværtimod har hun ord for at være „en brav Kvinde“. (3:10, 11, Buhl) Som Boaz nu fortæller hende er der imidlertid en anden genløser der er nærmere beslægtet med hende end han selv; han vil rådføre sig med vedkommende næste dags morgen. Rut bliver liggende ved hans fødder til daggryet nærmer sig. Så giver han hende korn som en gave, og hun vender tilbage til No’omi, som ivrigt spørger om hvordan det er gået.
7. Hvordan bringer Boaz ægteskabet i stand, og hvilken velsignelse fører det til?
7 Boaz går tidligt til byporten for at finde genløseren. Med ti af byens ældste som vidner giver han denne nærmeste slægtning lejlighed til at benytte førsteretten til at købe alt hvad der har tilhørt Elimelek. Vil han gøre dette? Hans umiddelbare svar er ja, da det ser ud til at han kan øge sin velstand. Da han imidlertid hører at det fordres at han indgår svogerægteskab med Rut, bliver han ængstelig for sin egen arvelod, og giver derefter juridisk sit afslag til kende ved at tage sin sandal af. I den bibelske beretning forbliver han navnløs; han omtales blot som „NN“. Med de samme mænd som vidner køber Boaz så Rut til hustru. Gør han det af selviske grunde? Nej, han gør det „således at den afdødes navn ikke bortskæres“. (4:1, 10) Alle de tilstedeværende beder Jehova velsigne denne kærlige ordning, og velsignelsen viser sig i sandhed at blive overvældende. Rut føder Boaz en søn i hans alderdom, og No’omi bliver barnets plejemoder. Han bliver kaldt No’omis søn og får navnet Obed. — 4:17.
-
-
Bibelens 8. bog — Ruts Bog“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
Det var Boaz’ klare forståelse af Jehovas lov, hans ydmyge villighed til at gøre Jehovas vilje og hans kærlighed til den trofaste No’omi og den flittige Rut, der bevægede ham til at indgå ægteskab som genløser.
10. Hvorfor bør beretningen i Ruts Bog styrke vor tillid til løfterne om Riget?
10 Ægteskabet, der er Jehovas foranstaltning, og i dette tilfælde ægteskab ved en genløser, var til hans ære. Det var Jehova der arrangerede Boaz’ og Ruts ægteskab, og han velsignede det i sin loyale hengivenhed og brugte det som et middel til at bevare Judas kongelige slægtslinje ubrudt frem til David, og endelig til den større David, Jesus Kristus.
-