• Hvorfor jeg finder glæde ved at gøre disciple
    Vagttårnet – 2007 | 1. februar

    • I et fremmed distrikt

      Jeg blev sendt til den tropiske by Santa Cruz i Bolivia hvor der var en menighed på omkring 50 forkyndere. Byen mindede mig om det vilde vesten som man ser i hollywoodfilm. Når jeg ser tilbage, har mit liv som missionær vist været ret udramatisk. Jeg er hverken blevet angrebet af krokodiller eller omringet af pøbelskarer og har heller ikke oplevet at fare vild i ørkenen eller lide skibbrud på åbent hav. Men for mig har arbejdet med at gøre disciple været endnu mere spændende.

      En af de første kvinder jeg studerede Bibelen med i Santa Cruz, var Antonia. Det var svært for mig at undervise på spansk. Engang sagde Antonias lille søn: „Mor, siger hun med vilje noget forkert for at få os til at grine?“ Antonia blev siden en discipel, og det gjorde Yolanda, hendes datter, også. Yolanda havde en ven, en jurastuderende med tilnavnet Dito, som også begyndte at studere Bibelen og at komme til vores møder. I den forbindelse lærte jeg noget andet med hensyn til at undervise i Bibelens sandheder: Nogle gange har folk brug for et lille skub.

      Da Dito begyndte at svigte sit bibelstudium, sagde jeg: „Dito, Jehova tvinger dig ikke til at støtte hans rige. Du må selv vælge om du vil gøre det.“ Da han svarede at han ønskede at tjene Gud, sagde jeg: „Du har billeder hængende af en revolutionsleder. Ville en gæst som ser dem, slutte at du har valgt at støtte Guds rige?“ Det var det lille skub han havde behov for.

      To uger senere udbrød der revolution, og der opstod skyderi mellem de universitetsstuderende og politiet. „Lad os komme væk herfra,“ skreg Dito til sin ven. „Nej, det er den store dag vi har ventet på,“ råbte kammeraten tilbage, idet han greb fat i et gevær og løb op på taget af universitetsbygningen. Han var én ud af de otte af Ditos venner som døde den dag. Kan du forestille dig hvor glad det gør mig at se denne mand, Dito, som kunne være blevet dræbt hvis ikke han havde besluttet at blive en sand kristen?

      Vidne til Jehovas ånd i virksomhed

      En dag hvor jeg gik forbi en dør, i den tro at vi allerede havde aflagt besøg der, kom fruen i huset ud og kaldte på mig. Hendes navn var Ignacia. Hun havde kendskab til Jehovas Vidner, men stærk modstand fra hendes mand, Adalberto, en stor, kraftig politibetjent, hindrede hende i at gøre noget ved sandheden. Der var mange af Bibelens grundlærdomme hun ikke forstod, så jeg begyndte at studere Bibelen med hende. Selvom Adalberto var indstillet på at sætte en stopper for vores bibelstudium, lykkedes det mig at tale en hel del med ham om andre emner. Det var det første skridt hen imod at vi blev venner.

      Forestil jer hvilken glæde det var at se Ignacia blive et elsket medlem af menigheden og være optaget af andres åndelige og fysiske velbefindende og deres behov for trøst. Med tiden blev hendes mand og tre af deres børn også en del af menigheden. Da Adalberto endelig forstod betydningen af den gode nyhed, tog han endda hen til politistationen og forkyndte med så stor begejstring at betjentene tegnede 200 abonnementer på Vagttårnet og Vågn op!

      Jehova får det til at gro

      Efter at have tjent i Santa Cruz i seks år blev jeg bedt om at virke i Bolivias største by, La Paz, hvor jeg tilbragte de næste 25 år. I begyndelsen af 1970’erne var der kun 12 medarbejdere på Jehovas Vidners afdelingskontor i La Paz. Da omfanget af forkyndelsen tog til og der krævedes større faciliteter, blev der bygget et nyt afdelingskontor i den hastigt voksende by Santa Cruz. Afdelingskontoret flyttede dertil i 1998, og jeg blev indbudt til at blive et medlem af betelfamilien, som nu består af over 50 medarbejdere.

      Fra 1966 til i dag er antallet af menigheder i Santa Cruz vokset fra blot én menighed til mere end 50. De 640 forkyndere der var i hele Bolivia dengang, er i dag blevet til næsten 18.000.

      Jeg glæder mig over at det distrikt jeg fik tildelt, har vist sig at være meget frugtbærende. Jeg føler mig dog altid opmuntret af den trofasthed mine medkristne i hele verden viser. Vi glæder os alle over at se at Jehova velsigner forkyndelsen af Riget. Det er skønt at have en andel i arbejdet med at gøre disciple! — Mattæus 28:19, 20.