Men hvor kunne vi holde møder? Vi omdannede et af værelserne i vores lille lejlighed til rigssal. Til siddepladser brugte vi brædder der blev lagt oven på nogle bogkasser. Der var ingen døbte brødre på stedet, så Esther og jeg iførte os hovedbeklædning og ledte selv møderne. Den første gang vi i denne by fejrede højtiden til minde om Kristi død, var der til vor glæde mere end 100 tilstedeværende!

I fire år forkyndte vi i Villazón. Min makker studerede med en mand hvis kone drev et chichería, et værtshus hvor der sælges drikke fremstillet af gæret majs. Denne mand tog imod sandheden og blev senere døbt. Med tiden blev han ældste, og tjente som sådan til sin død. Hvad blev der af værtshuset? Det fungerer nu som rigssal!