Alle disse brødre føler stor glæde ved at mærke Jehovas ånds ledelse. Robert og Kathy, for eksempel, fik til opgave at virke som missionærer i Camiri. Byen Camiri har altid været ret isoleret idet den ligger mellem kuperede grønne bakker ved en flod. „Det virkede som om vi kom lige på det rigtige tidspunkt,“ siger Robert. „I løbet af to år er omkring 40 blevet forkyndere af den gode nyhed.“

En fordrukken spiller lytter

Mange af byboerne er imponerede over hvilke forandringer nogle foretager når de begynder at studere Bibelen. Tag for eksempel Ariel. En dag for omkring fire år siden lå han i sengen med tømmermænd. Skønt han var populær på grund af sit spilleri, havde han dårlig samvittighed over at hans gæld stadig voksede, at han belastede sit ægteskab og svigtede sine døtre. Hans tanker blev afbrudt af et af Jehovas Vidner som bankede på døren. Ariel lyttede længe og intenst til det broderen fortalte ud fra Bibelen. Snart lå Ariel igen i sin seng, men nu for at læse om emner som et lykkeligt familieliv, et paradis og det at tjene Gud. Inden længe begyndte han at studere Bibelen med Jehovas Vidner.

På det tidspunkt hvor missionærerne ankom til Camiri, havde Ariels kone, Arminda, også et bibelstudium, men hendes begejstring var ikke særlig stor. „Jeg vil prøve alt for at få ham til at holde op med at drikke,“ sagde hun. „Men jeg tvivler på at det hjælper noget som helst. Han er fortabt.“ Bibelstudiet var dog mere interessant end hun havde forventet. Inden der var gået et år var hun døbt og forkyndte for sin familie. Snart blev også mange af hendes slægtninge døbte Jehovas Vidner.

Men det var svært for Ariel at holde op med at drikke, ryge og spille. Vendepunktet kom da han inviterede alle sine venner og bekendte med til højtiden til minde om Kristi død. Han havde taget en beslutning: „De som ikke møder op, vil jeg ikke længere komme sammen med. Jeg vil studere Bibelen med dem som kommer.“ Han påbegyndte på den måde tre bibelstudier. Inden længe blev Ariel en del af menigheden. Han studerede Bibelen med en slægtning som gjorde fremskridt og blev døbt samme dag som Ariel. Arminda siger: „Det er som om den tidligere Ariel ikke eksisterer mere.“

Robert slutter: „Sidste gang vi talte op, var der 24 medlemmer af denne familie som overværede menighedens møder regelmæssigt. Ti er blevet døbt, og otte andre er udøbte forkyndere. Nogle som lagde mærke til den forandring de foretog, begyndte også at studere Bibelen og at komme til menighedens møder. Antallet der overværer møderne, er steget fra 100 til 190. Kathy og jeg leder omkring 30 bibelstudier, og de kommer alle til møderne. Det er tilfredsstillende for os at være her.“

[Illustration på side 12]

Robert og Kathy tjener som missionærer i Camiri