Bolivias afsidesliggende byer hører godt nyt

VI ER omkring 20 der samles ved flodbredden i glad forventning om en endagstur til landsbyerne oppe ad floden. Vi befinder os ved foden af Andesbjergene, hvor floden Beni møder Amazonbækkenets vidtstrakte lavland; et usædvanlig smukt område.

Vi er imidlertid ikke turister. Nogle af os er lokale; andre af os kommer fra fjerntliggende byer og har bosat os her i Rurrenabaque, en smuk lille by med blomstrende træer, stråtækte huse og gader der kun forstyrres af en motorcykeltaxa nu og da.

„Jeg havde mulighed for at skabe mig en karriere i La Paz,“ sagde Luis for nylig. „Men mine forældre har altid lagt vægt på at arbejdet med at gøre disciple er vigtigere. Så jeg tog mig en kortvarig uddannelse inden for byggeri. På en ferie i Rurrenabaque lagde jeg mærke til hvor ivrige folk var efter at høre den gode nyhed. Da jeg erfarede hvor få brødre der var, følte jeg mig tilskyndet til at tage dertil for at hjælpe. Jeg leder nu 12 bibelstudier. Jeg studerer for eksempel med et ungt ægtepar med fire børn. Manden har været vant til at gå ud og drikke og spille, men det har han lagt bag sig og fortæller nu sine venner om det han lærer om Jehova. Han forbereder sig altid til studiet. Han er ked af at han nogle gange er nødt til at være borte i tre til fire dage for at hugge tømmer i skoven, for han vil helst ikke gå glip af møderne. Når jeg ser dem ved vore kristne møder, føler jeg at det offer jeg bragte ved at tage hertil, er det hele værd.“

Juana, som er enlig mor, siger: „Jeg arbejdede førhen som hushjælp i La Paz. Da min søn var lille, blev jeg heltidsforkynder i byen. På en tur til Rurrenabaque fandt jeg ud af hvor meget mere jeg kunne udrette ved at flytte hertil. Så det gjorde vi, og jeg fik job som husassistent. I begyndelsen var det svært at klare varmen og insekterne. Men nu har vi været her i syv år. Jeg leder hver uge mange bibelstudier, og en del viser deres værdsættelse ved at komme til møderne.“ Juana og hendes søn er blandt dem der skal med båden op ad floden. Du er velkommen til at tage med.

Turen op ad floden

Påhængsmotoren brøler mens vi stiler mod den snævre passage mellem bjergene. En flok papegøjer skriger i protest over vores tilstedeværelse. Det mudrede vand fra bjergene hvirvler heftigt omkring os mens bådsmanden kyndigt styrer båden mod strømmen. Midt på formiddagen går vi i land ved en lille landsby. Der møder vi en tilsynsmand fra menigheden i Rurrenabaque, og han viser os hvor vi skal forkynde.

Landsbyboerne tager gæstfrit imod os; enten bliver vi bedt om at tage plads under et skyggefuldt træ, eller også bydes vi ind i et hus af bambus tækket med palmeblade. Vi møder ret hurtigt et ungt par som er optaget af at knuse sukkerrør i en hjemmelavet træpresse. Saften fra sukkerrørene strømmer ned i en kobberkedel. Senere vil de koge saften så den bliver til mørk, tyk sirup, som kan sælges i byen. De inviterer os ind og stiller mange spørgsmål om Bibelen.

Vi fortsætter op ad floden mens vi forkynder fra landsby til landsby. Det glæder mange at høre Bibelens løfte om at sygdom og død vil forsvinde. (Esajas 25:8; 33:24) Her, hvor det ikke er nemt at få lægehjælp, har de fleste familier haft den sørgelige oplevelse at miste et barn. At skulle skaffe sig føden ved at drive landbrug eller fiskeri er tilmed et hårdt og usikkert liv. Mange er derfor interesserede i Guds løfte i Salme 72 om en regering som vil gøre ende på fattigdom.