Motoori studerede de klassiske skrifter, især de shintoskrifter der kaldes Kojiki, for at finde tilbage til den japanske kulturs oprindelse.

Shintos „hellige skrift“

22, 23. (a) Hvilke to forordninger blev udstedt af kejseren? (b) Hvorfor blev disse forordninger betragtet som hellige?

²² Shinto havde sine gamle optegnelser, ritualer og bønner i skrifterne Kojiki, Nihongi og Yengishiki, men stats-shinto behøvede en hellig bog. I 1882 udstedte kejser Meiji det kejserlige reskript til soldater og sømænd. Eftersom det kom direkte fra kejseren, betragtede japanerne det som et helligt skrift, og det kom til at danne grundlaget for den daglige meditation blandt mænd i de væbnede styrker. Det understregede at et menneskes pligt til at indfri sin gæld og sine forpligtelser over for gudekejseren kom før de pligter det måtte have over for andre.

²³ Shintos hellige skrift fik et tillæg da det kejserlige reskript angående uddannelse blev udstedt den 30. oktober 1890. Det „ikke blot fastsatte grundlaget for skoleundervisningen, men blev i realiteten stats-shintos hellige skrift,“ forklarer stats-shintoforskeren Shigeyoshi Murakami. Reskriptet fastslog at det „historiske“ forhold mellem kejsernes mytiske forfædre og deres nuværende undersåtter var grundlaget for undervisningen. Hvordan betragtede japanerne disse forordninger?

24. (a) Nævn et eksempel på hvordan folket betragtede de kejserlige reskripter. (b) Hvordan førte stats-shintoismen til kejserdyrkelse?

²⁴ „Da jeg var pige, plejede viceinspektøren [på skolen] at holde en trææske i øjenhøjde og ærbødigt bære den op til podiet,“ erindrer Asano Koshino. „Inspektøren tog imod æsken og tog skriftrullen med det kejserlige reskript angående uddannelse op. Mens reskriptet blev læst højt, skulle vi stå med bøjet hoved lige til vi hørte de afsluttende ord: ’Hans Majestæts navn og segl.’ Vi hørte det så mange gange at vi lærte ordene udenad.“ Ved hjælp af et undervisningssystem der var baseret på mytologi, blev hele folket indoktrineret til at vie sig til kejseren, og dette varede helt frem til 1945. Stats-shinto blev betragtet som den øverste religion, og de tretten andre shintoretninger som havde afvigende læresætninger, blev noget nedsættende omtalt som sekt-shinto.