Veronika Babić var født i Kroatien, og hendes familie begyndte at studere Bibelen i midten af 1950’erne. Efter sin dåb i 1957 flyttede hun med sin mand til Sarajevo i Bosnien. Milica Radišić fra Slavonien i den østlige del af Kroatien blev døbt i 1950. Også hendes familie flyttede til Bosnien. Disse to familier begyndte sammen at forkynde om Jehovas rige. Ligesom det var tilfældet i andre dele af Jugoslavien, måtte de være forsigtige når de forkyndte. „Vi blev meldt til politiet,“ fortæller Veronika, „og vores publikationer blev konfiskeret. Vi blev arresteret, forhørt, truet med fængselsstraffe og idømt bøder. Men det tog ikke modet fra os eller skræmte os. Det styrkede derimod vores tro på Jehova.“

Milica fortæller: „En dag kom en mand ind i rigssalen, og han viste stor interesse. Man tog godt imod ham, og han boede endda i en periode hos nogle brødre. Han kommenterede meget ivrigt ved møderne. Men på et tidspunkt så vores datter ham på sin arbejdsplads, hvor han deltog i et møde for det hemmelige politi. Vi blev klar over at politiet havde sendt ham for at udspionere os. Nu da hans sande identitet var afsløret, holdt han op med at komme til møderne.“

I 1963 ombyggede de en garage i Sarajevo til en rigssal som blev brugt af den første menighed i Bosnien-Hercegovina.