Under Sarajevos belejring var Ljiljana Ninković og hendes mand Nenad ikke bare fanget i en fælde, men også adskilt fra deres to døtre. Ljiljana fortæller: „Vi var en ganske almindelig familie med to børn, en lejlighed og en bil, og pludselig var alt forandret.“

De oplevede imidlertid ofte Jehovas beskyttende hånd. „To gange blev vores lejlighed ramt af bomber lige efter at vi havde forladt den,“ fortsætter Ljiljana. „Vi måtte lide afsavn, men fandt i stedet glæde i små ting. For eksempel nød vi at gå en tur i parken og plukke mælkebøtteblade til en salat så vi havde andet at spise end blot hvide ris. Vi lærte at være tilfredse med det vi havde, og ikke tage noget for givet.“

[Illustration på side 197]

Ljiljana med sine døtre