Det eneste sted i Sarajevo hvor det var muligt at afholde stævnet, var nær et vejkryds som var et yndet mål for snigskytter. Brødrene ankom sikkert til stævnet, men snart stod de over for et andet problem. De skulle ikke blot finde et sted hvor dåben kunne foregå, men også finde ud af hvordan de kunne spare på det værdifulde vand. For at sikre at der ville være vand nok til at alle dåbskandidaterne kunne blive døbt, blev de stillet op på en række efter størrelse, og de mindste blev døbt først.

Vores brødre og søstre nød denne pragtfulde dag de havde sammen. De tillod ikke noget som helst af alt det frygtelige der skete rundt om dem, at kaste en skygge over den usigelige glæde det var at være forenet i tilbedelsen af Jehova. I dag er der tre blomstrende menigheder i Sarajevo.

I Sarajevo, hvor vores trosfæller for få år siden jævnligt blev beskudt af snigskytter, holdes der nu stævner på fredelig vis, og de delegerede kommer fra alle dele af det tidligere Jugoslavien.