-
Guds harme fuldbyrdesÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
De får blod at drikke
6. Hvad sker der idet den tredje skål bliver udgydt, og hvilke ord lyder fra en engel og fra alteret?
6 Den tredje skål med Guds harme er, ligesom det tredje trompetstød, rettet mod ferskvandsforsyningen. „Og den tredje udgød sin skål i floderne og vandenes kilder. Og de blev til blod. Og jeg hørte vandenes engel sige: ’Retfærdig er du, du som er og som var, den Loyale, fordi du har afsagt disse kendelser, for de udgød helliges og profeters blod, og du har givet dem blod at drikke. De fortjener det.’ Og jeg hørte alteret sige: ’Ja, Jehova Gud, du Almægtige, sande og retfærdige er dine domme.’“ — Åbenbaringen 16:4-7.
7. Hvad er „floderne og vandenes kilder“ et billede på?
7 „Floderne og vandenes kilder“ symboliserer de såkaldte friske kilder til vejledning og visdom som denne verden har vendt sig til, som for eksempel de politiske, økonomiske, videnskabelige, uddannelsesmæssige, sociale og religiøse anskuelser der er bestemmende for menneskers beslutninger og handlinger. I stedet for at se hen til Jehova, livets kilde, efter den livgivende sandhed, har mennesker ’udhugget sig revnede cisterner’ og drukket i dybe drag af „denne verdens visdom“, som er „tåbelighed i Guds øjne“. — Jeremias 2:13; 1 Korinther 1:19; 2:6; 3:19; Salme 36:9.
8. På hvilke måder har menneskene pådraget sig blodskyld?
8 Dette forurenede ’vand’ har bevirket at menneskene har pådraget sig blodskyld, for eksempel ved at de er blevet tilskyndet til at udgyde blod i kolossalt omfang i krige, der i det forgangne århundrede krævede over hundrede millioner menneskeliv. Især i kristenheden, hvor de to verdenskrige er udbrudt, har mennesker ’skyndt sig for at udgyde uskyldigt blod’, herunder blodet af Guds egne vidner. (Esajas 59:7; Jeremias 2:34) Menneskeheden har også pådraget sig blodskyld ved at misbruge enorme mængder blod til transfusioner, hvilket er i strid med Jehovas retfærdige love. (1 Mosebog 9:3-5; 3 Mosebog 17:14; Apostelgerninger 15:28, 29) Af denne grund har de allerede nu høstet vanskeligheder fordi der gennem blodtransfusioner er sket en hastig udbredelse af AIDS, hepatitis og andre sygdomme. Den fulde gengældelse for al blodskyld vil blive øvet inden længe, når overtræderne må bøde med livet i „Guds harmes store vinperse“. — Åbenbaringen 14:19, 20.
9. Hvad indebærer udgydelsen af den tredje skål?
9 Da Nilen på Moses’ tid blev forvandlet til blod, kunne ægypterne holde sig i live ved at finde vand andre steder. (2 Mosebog 7:24) Men under den åndelige plage der rammer i dag, er der ingen steder i Satans verden hvor folk kan finde livgivende vand. Udgydelsen af denne tredje skål indebærer en forkyndelse af at verdens ’floder og vandkilder’ er som blod og medfører åndelig død for alle som drikker af dem. Medmindre folk vender sig til Jehova, vil de erfare hans ugunstige dom. — Jævnfør Ezekiel 33:11.
10. Hvad bekendtgør „vandenes engel“, og hvilket vidnesbyrd føjer „alteret“ til?
10 „Vandenes engel“, det vil sige den engel der udgyder denne skål i vandene, lovpriser Jehova som den universelle Dommer hvis retfærdige domme er endelige. Derfor siger han om dem der dømmes: „De fortjener det.“ Denne engel har uden tvivl med egne øjne set meget af den grusomhed og blodsudgydelse som denne onde verdens falske lærdomme og filosofier har foranlediget op gennem årtusinderne. Derfor ved han at Jehovas kendelser er retfærdige. Selv Guds ’alter’ tager til orde. I Åbenbaringen 6:9, 10 blev det sagt at sjælene af dem der var blevet slået ihjel, lå under dette alter. „Alteret“ kan altså føje et vægtigt vidnesbyrd til om retfærdigheden af Jehovas domme.a Det er helt berettiget at de der har udgydt og misbrugt så meget blod, nu selv bliver tvunget til at spise blod i den forstand at Jehova dømmer dem til døden.
-
-
Guds harme fuldbyrdesÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
[Ramme på side 224]
„I floderne og vandenes kilder“
Den tredje plage har afsløret „floderne og vandenes kilder“ med erklæringer som disse:
„De gejstlige, som paastaar, at de forkynder [Kristi] Lærdomme, [har] sanktioneret Krigen og gjort den til noget helligt. Det har været dem en Glæde at faa deres Billeder og Statuer stillet til Skue Side om Side med blodbesudlede Krigeres.“ — Vagttaarnet, oktober 1924, side 152.
„Spiritismens grundvold er én stor usandhed, løgnen om et liv efter døden og menneskesjælens udødelighed.“ — Hvad siger Bibelen om „et liv efter døden“?, 1956, side 50.
„Det vand som folk har drukket ... fra filosoffer, politiske teoretikere, samfundseksperter, økonomiske rådgivere og religiøse traditioners forkæmpere, [har ikke] bragt nogen livgivende vederkvægelse. Dette vand har oven i købet påvirket de drikkende til at krænke Guds lov vedrørende blodets hellighed, til at tage del i religiøse forfølgelser.“ — Resolution vedtaget ved det internationale stævne „En evigvarende god nyhed“, 1963.
„Det eneste man øjensynlig skal vente fra mennesket selv er menneskehedens udslettelse. Vi skal ikke vente at videnskaben vil redde os. ... Vi skal ikke regne med at alverdens psykologer og psykiatere vil kunne ændre menneskets tankegang ... Vi skal ikke stole på at der kan dannes en international politistyrke som vil være stærk, ... således at denne jord kan blive et trygt sted at leve.“ — Menneskeheden reddes — på Guds riges måde, 1970, side 5, 6.
-