Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Guds harme fuldbyrdes
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • Floden Eufrat udtørres

      20. Hvordan har både det sjette trompetstød og udgydelsen af den sjette skål at gøre med floden Eufrat?

      20 Det sjette trompetstød forkyndte udfrielse for ’de fire engle som var bundet ved den store flod Eufrat’. (Åbenbaringen 9:14) Ved floden Eufrat lå i fortiden den historiske by Babylon. Og da de symbolske fire engle blev udfriet i 1919, skete det i forbindelse med at det symbolske store Babylon led et betydningsfuldt fald. (Åbenbaringen 14:8) Den sjette skål med Guds harme har ligeledes at gøre med floden Eufrat: „Og den sjette udgød sin skål over den store flod Eufrat, og dens vand tørrede bort, så vejen kunne være beredt for kongerne fra solens opgang.“ (Åbenbaringen 16:12) Dette er også dårligt nyt for Babylon den Store!

      21, 22. (a) Hvordan tørrede Eufratflodens beskyttende vand bort for Babylon i 539 f.v.t.? (b) Hvad er de „vande“ som Babylon den Store sidder på, og hvordan er disse symbolske vande allerede nu ved at tørre bort?

      21 I det gamle Babylons storhedstid var Eufratflodens rigelige vand et væsentligt led i byens forsvarssystem. I 539 f.v.t. tørrede dette vand bort da det blev afledt fra sit løb af den persiske hærfører Kyros. På denne måde blev vejen beredt for perseren Kyros og mederen Darius, kongerne fra „solens opgang“ (det vil sige øst), så de kunne trænge ind i Babylon og indtage byen. På det kritiske tidspunkt svigtede Eufrat i forsvaret af den store by. (Esajas 44:27–45:7; Jeremias 51:36) Noget lignende vil ske for det nutidige Babylon, det verdensomfattende system af falsk religion.

      22 Babylon den Store „sidder på mange vande“. Ifølge Åbenbaringen 17:1, 15 er disse vande et symbol på „folk og skarer og nationer og tungemål“ — mængder af tilhængere som religionen har regnet for en beskyttelse. Men disse „vande“ er ved at tørre bort! I Vesteuropa, hvor det store Babylon tidligere havde stor indflydelse, har hundreder af millioner åbenlyst vendt religionen ryggen. I nogle lande var det i mange år statens erklærede politik at forsøge at tilintetgøre religionens indflydelse. Befolkningsmasserne i disse lande er ikke stået frem til religionens forsvar. Det samme vil være tilfældet når tiden er inde til Babylon den Stores ødelæggelse. Dets svindende tilhængerskare vil ikke yde det nogen som helst beskyttelse. (Åbenbaringen 17:16) Skønt det hævder at have milliarder af medlemmer, vil det være forsvarsløst over for „kongerne fra solens opgang“.

      23. (a) Hvem var „kongerne fra solens opgang“ i 539 f.v.t.? (b) Hvem er „kongerne fra solens opgang“ på Herrens dag, og hvordan vil de ødelægge Babylon den Store?

      23 Hvem er disse konger? I 539 f.v.t. var det mederen Darius og perseren Kyros, som blev brugt af Jehova til at indtage den gamle by Babylon. Her på Herrens dag vil det store Babylon, det falske religiøse system, også blive udslettet af jordiske herskere. Men også denne gang vil dommen være fra Gud. Jehova Gud og Jesus Kristus, „kongerne fra solens opgang“, vil have indgivet de jordiske herskere den „tanke“ at vende sig mod Babylon den Store og udslette det fuldstændigt. (Åbenbaringen 17:16, 17) Udgydelsen af den sjette skål forkynder offentligt at denne dom snart vil blive eksekveret!

  • Guds harme fuldbyrdes
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • [Illustration på side 229]

      „Dens vand tørrede bort“

      Allerede nu er tilslutningen til den babyloniske religion dalende mange steder. Dette er et varsel om hvad der vil ske når „kongerne fra solens opgang“ retter deres angreb imod den.

      „En landsomfattende undersøgelse har vist at 75 procent af dem der bor i storbyerne [i Thailand] ikke kommer i de buddhistiske templer for at høre prædikener, og i landområderne er antallet som kommer i templerne støt på vej nedad og ligger på omkring 50 procent.“ — Bangkok Post, 7. september 1987, side 4.

      „Taoismen har mistet sin magiske tiltrækning i det land [Kina] hvor den blev grundlagt for cirka to tusind år siden. ... Berøvet de magiske midler hvormed de og deres forgængere vandt sig mange tilhængere, står medlemmerne af præsteskabet nu uden efterfølgere, med fare for at taoismen vil uddø som organiseret religion på fastlandet.“ — The Atlanta Journal and Constitution, 12. september 1982, side 36-A.

      „Japan ... har en af verdens største koncentrationer af udenlandske missionærer, næsten 5200, og dog ... er mindre end 1% af befolkningen kristen. ... En franciskanerpræst som har arbejdet her siden 1950’erne ... tror at ’den udenlandske missionærs tid i Japan er forbi’.“ — The Wall Street Journal, 9. juli 1986, side 1.

      I England er i løbet af de sidste tre årtier „næsten 2000 af de 16.000 anglikanske kirker blevet lukket fordi de ikke bruges. Kirkegangen er faldet til noget af det laveste i erklærede kristne lande. ... ’Man kan ikke længere sige at England er et kristent land,’ udtaler [biskoppen af Durham].“ — The New York Times, 11. maj 1987, side A4.

      „Efter en timelang, hed debat vedtog [Grækenlands] parlament i dag en lov som sætter den socialistiske regering i stand til at overtage store besiddelser fra den græsk-ortodokse kirke ... Desuden giver loven ikkegejstlige kontrol over kirkelige råd og komiteer som er ansvarlige for administrationen af store kirkelige investeringer, blandt andet i hoteller, marmorbrud og kontorbygninger.“ — The New York Times, 4. april 1987, side 3.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del